Studerende løste Vikings udfordring

Hvert år bliver 500 studerende fra Aarhus Universitet i Herning sendt ud i midt- og vestjyske virksomheder for at hjælpe med alt fra forretningsplaner til konkret opgaveløsning. For VIKING Life Savings på Esbjerg Havn blev det til en stor succes med praktikbesøget, der er endt med fastansættelse og styr på logistikken. Nu efterlyser universitetet flere virksomheder, der vil have besøg af en taskforce eller måske en praktikant.

Hvordan kan vi lave en ny, grøn forretningsplan?

Hvilke strategier og digitale værktøjer kan understøtte den bæredygtige produktion?

Hvordan kan vi som virksomhed optimere vores lagre?

Det er bare nogle få af de udfordringer, som virksomheder på Esbjerg Havn står med. Og som studerende fra Aarhus Universitet måske kan hjælpe med at løse.

Sidstnævnte opgave stod Camilla Møller med i 2021. Hun er Global Customer Logistics Director i VIKING Life-Saving Equipment A/S.  

Derfor ansatte Viking en ny praktikant i afdelingen, hvor de laver logistik og planlægning. De ledte efter en profil, der læste operation management eller ingeniør for at få mere matematik ind i deres opgaveløsning. Ind kom en studerende, der lavede analyser, teoretiserede ud fra forbruget året før og tænkte væksten ind i opgaven. Dermed kunne hun forudsige, hvordan lagrene så kunne opbygges bedre.

”Vi var faktisk vældigt imponerede over, hvor kvalificeret hun var. Det var virkelig en hjælp, og efter praktikken, ansatte vi hende som studentermedhjælper,” siger Camilla Møller.

Praktikken var en del af et program ved Aarhus Universitet, som professor Anders Frederiksen står i spidsen for. Han er fra Institut for forretningsudvikling og teknologi og ser oplagte muligheder for et tættere samarbejde med virksomheder fra Esbjerg.

”Mange af de problemstillinger, som virksomheder i dag står med, minder om hinanden. Den grønne omstilling kræver mennesker, hjerner og hænder – og nogle gange en ny tankegang,” siger Anders Frederiksen.

En studerende fra Aarhus Universitet kunne forudsige, hvordan lagrene hos VIKING Life-Saving Equipment A/S kunne opbygges bedre.
 

Tæt på virksomhederne

Institut for forretningsudvikling og teknologi arbejder med alle de problemstillinger, virksomheder har. Der hjælpes med alt fra forretningsplaner til teknologiske udfordringer, og derfor dækker profilerne på de studerende alt fra ingeniør og it til business.

”Vi sender 500 unge mennesker ud i 250 virksomheder hvert år, og vi vil gerne have endnu flere aktiviteter i Esbjerg,” siger Anders Frederiksen.

”Vores studerende kan gribe en problemstilling an, analysere den og bidrage til forretningsudvikling. Det lærer de på forskellige måder; nogle kommer i praktik, og andre arbejder med cases i virksomhederne,” forklarer Anders Frederiksen.

Anders Frederiksen oplever, at det især er i de mindre virksomheder, de såkaldte SMV’er, der er brug for teknologisk udvikling, og her gør mange af de studerende en stor forskel. Ud af de 250 virksomheder, som Universitetet sender studerende ud til, er langt hovedparten SMV’er.


Professor Anders Frederiksen ser oplagte muligheder for et tættere samarbejde med virksomheder fra Esbjerg.
 

Gratis sparring på teknologiudfordringer

En af måderne, som de studerende kommer ud i virksomheder på, er når de deltager i TBMI challenge, som er et af kerneforløbene for studerende på civilingeniøruddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling. Et forløb som Institut for Forretningsudvikling og Teknologi står for.

Her er Mirko Presser i spidsen og hjælper med at sikre de unge et godt forløb i virksomhederne. I løbet af TBMI (Technological Business Model Innovation)-forløbet lærer de studerende at opbygge eller forbedre virksomheders forretningsmodeller med udgangspunkt i teknologi.

Højdepunktet er den såkaldte TBMI Challenge, hvor de studerende bliver sendt ud i virksomheder i hele Midt- og Vestjylland for at løse konkrete problemstillinger.

Her arbejder de med mange forskelligartede udfordringer. Det kan være at finde digitale teknologier, der kan benyttes til at effektivisere ruteplanlægningen af leverings- og afhentningsopgaver. Idéer og inputs til en endnu bedre kundeoplevelse. Hvordan den industrielle 3D-printinfrastruktur kan forbedre interessenternes produktudviklingsprocesser. Hvordan man kan lave tekstilaffald til lækre og bløde havemøbler. Eller hvordan der skabes mere klima- og miljøvenlige betonfundamenter til vindmølleindustrien.

Forløbet afsluttes med, at de studerende afleverer en rapport, der beskriver, hvordan virksomhederne kan drage nytte af nye forretningsmuligheder og teknologier. Forløbet begynder i februar og slutter i juni.

”Virksomhederne er generelt virkelig glade for det. De får en helt gratis vurdering af en konkrete problemstillinger - noget som virksomhederne normalt ville skulle betale mange penge for. Det er selvfølgelig studerende, der løser opgaven, men virksomheden får præsenteret nye vinkler, tanker og anderledes tilgange til forretningen,” siger Mirko Presser.

Opgaven kan være alt fra en business case til mere håndfaste, tekniske udfordringer. Derfor gør de studerende typisk alt, hvad de kan, for at få konteksten til udfordringen; kigger på produktionslinjer, besøger lokationer med mere. 

”Den tilbagemelding, vi får, er, at de fleste virksomheder implementerer løsningerne bagefter, ” siger Mirko Presser.  

Typisk kommer de studerende ud i grupper på 4-5 personer. Netop nu har vi teams på besøg hos ni virksomheder, der alle har teknologiske udfordringer, der ligger inden for grøn omstilling.

Grøn omstilling aktualiserer behovet for besøg

Det var studieleder Jan Laursen fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus Universitet i Herning, der hjalp Viking med deres praktikant, der hjalp med logistikken på lagrene. Hans ansvar er de såkaldte business ingeniører, som han hjælper ud i forløb i virksomhederne. Ifølge ham tvinger praktikforløbene Universitetet til at være relevante for industrien.

”Når virksomhederne flytter sig, så skal vi flytte med. Eksemplet med Viking er et godt eksempel på, hvordan begge parter spiller hinanden bedre. Begge parter er glade,” siger Jan Laursen.

Professor Anders Frederiksen forklarer, at universitetet bruger virksomhederne af mange årsager. Det er godt for de unges læring, de får selvtillid, og de kan opleve, at de kan gøre en forskel.

Samtidig er det givende for virksomhederne at få de mange spørgsmål fra de unge, der kan være med til at flytte dem til næste niveau. Og ofte findes der koblinger til forskning, der ligger tæt op ad problemstillinger, som de enkelte sidder med.

”Vi skal være relevante for både unge og virksomheder, og grøn omstilling har aktualiseret det behov for begge parter,” siger Anders Frederiksen.

Han ser Esbjerg Havn som særlig interessant.

”Esbjerg er noget særligt, fordi der er så mange virksomheder, der arbejder med grøn omstilling. Vi kan få mere gavn af hinanden” siger Anders Frederiksen.  

I tilfældet med Viking endte forløbet ikke da praktikanten blev ansat som studentermedhjælper. Hun er faktisk blevet ansat som færdiguddannet.

”Vi har faktisk været så begejstrede for vores praktikant, at hun nu er ansat, så hun kan begynde hos os, når hun er færdig med at læse i januar 2023,” siger Camilla Møller fra Viking.

Hvem skal du kontakte, hvis du er interesseret i at få et forløb?

Tryk her: https://pure.au.dk/portal/da/persons/john-hansen(9d379d0e-8659-414b-b400-2cc10af5a070).html

Eller tag kontakt til John Hansen på john.hansen@au.dk eller +45 87166916

Mere viden om TBMI fås her: https://btech.au.dk/tbmi

Og mere viden om de mange muligheder for projekter findes her: https://btech.au.dk/videnudveksling/samarbejdsmuligheder

FAKTA: Professor Anders Frederiksen

Anders Frederiksen er professor i erhvervsøkonomi og økonometri på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet (AU) Han har været afdelingsleder ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (AU) siden 2015, og er direktør for Center for Corporate Performance (hjemmehørende på Copenhagen Business School).

Anders Frederiksen er ph.d. i økonomi fra AU (2005). Under sine ph.d.-studier var han Leschly Fellow ved Industrial Relations Sektionen ved Princeton University. Efterfølgende opnåede han et Marie Currie-stipendium ved Stanford University og blev W. Glen Campbell & Rita Ricardo Campbell National Fellow ved Hoover Institution ved Stanford University.

Tilbage til nyhedsoversigten