Affald – MARPOL Annex V
Esbjerg Havn har en modtageordning for driftsaffald fra skibe i havn. Aflevering af affald skal ske inden for Serviceafdelingens normale arbejdstid, mandag til fredag fra kl. 7.00 til kl. 14.30.
Skibe, der ønsker at aflevere affald, skal oplyse det til Esbjerg Havn senest 24 timer før anløb. Det sker ved at udfylde en anmeldelsesformular på www.portesbjerg.dk
Se havnens aktuelle priser og betingelser for aflevering af affald under afsnit 7 i priskataloget.