Støttede projekter

NORTHERNSEALYTS

Projektoversigt

Esbjerg Havn er en af de største havne i Danmark og dette kræver ækvipotent infrastruktur til at imødekomme landets civile og forsvarsmæssige behov på samme tid. Esbjerg Havn, som omtales her, er en førende havn i Nordsøregionen, der er omdrejningspunkt for at betjene Danmarks værtsnationsstøtte til NATO-aktiviteter og for eksport af vindmøller fra Danmark. Derfor bidrager havnen på den ene side til national og EU's sikkerhed og sikkerhed gennem militær mobilitet, på den anden side betyder havnens afgørende civile brug for at løfte Europas vindenergiefterspørgsel. Det er værd at nævne, at cirka en tredjedel af den samlede eksport af vindmøller i Europa sker fra Esbjerg Havn. Indtil nu har Esbjerg Havn tjent sit formål ganske passende, men med nye situationer skal der justeres på tingene.

Den nuværende og fornemmeste forhindring i forhold til nye scenarier er sejlrenden og kajens dybder. Indsejlingen til Esbjerg Havn fra Nordsøen sker via en opgravet sejlrende over Grådyb Bar og gennem Grådyb. Denne kanal, også kaldet Grådyb kanal, forbinder Esbjerg Havn med Nordsøen. I dag er der 10,3 meter vanddybde i flere dele af sejlrenden, hvorimod der er 10,5 meter ved kajkanten i Havnen, mens det nuværende behov sætter denne værdi til 12,5 meter krav. Denne situation er et resultat af et robust ønske for både militære og civile formål.

Overordnet målsætning

1) Fjernelse af flaskehalsene i TEN-T-forbindelsen i Esbjerg Havn for at tage højde for større skibe til flere formål og derved fremme den socioøkonomiske udvikling af regionen.

2) Styrke NATO’s militære mobilitet i regionen gennem bedre tilgængelighed og medføre et omdrejningspunkt i at repræsentere og varetage Danmarks ansvar som NATO’s støttende værtsnation;

3) Udnyttelse af Esbjerg Havns eksisterende infrastruktur til dobbeltanvendelse til både civile og militære formål for at fremme og udfolde Europas kerneinteresser i rammerne for "Connecting Europe's Facilities (CEF)"

Hydrogen Valley

Projektoversigt

Oprettelsen af ​​4 Port Hydrogen Valley Master Plans (Brest, Bremen, den Helder, Esbjerg) vil knytte H2-produktion til slutbrugerne.

Hydrogen Valleys (eller hubs) er nye innovative styringspartnerskaber, der fører til langsigtet planlægning, der tillader skalering fra demonstrationsprojekter.

Port Hydrogen Valleys vil også adressere barrierer for maritime forvaltninger og fremme fartøjsdesign og bunkringsplaner.

Overordnet mål

• Levere en køreplan og tidsplan for udviklingen af ​​en regional brintøkonomi i 4 havneregioner.
• Fremme et tæt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.
• Stimulere maritime fartøjsdesign og bunkringsplaner, som halter landbaseret H2-aktivitet.
• Bedre virksomhedsledelse i bygning af maritime H2-dale.

Transnational tilgang

EU ser Nordsøen som en vigtig H2-importkorridor, hvor havne spiller en nøglerolle, ikke kun importerer, men også producerer H2. Dette kan kun opnås ved samarbejde inden for H2-skibsfart, terminaler, lager, rørledninger, distributionsstationer med fælles standarder osv. Havne skal arbejde sammen om at skabe netværk, så brint drevne skibe kan bevæge sig mellem havne ved hjælp af fælles standarder og udstyr.

DIOL

Projektoversigt

DIOL reagerer konkret på direktiv 2018/2001 ved at adressere ESBJERG-ERKLÆRINGEN om Nordsøen som et grønt kraftværk i Europa (NS GPPoE).

DIOL hjælper med at sætte gang i den logistik, der kræves for at udvikle det planlagte offshore-vedvarende energisystem (RE), der forbinder de 4 lande og Frankrig gennem konkrete tiltag i berørte havne og lufthavne.

For at konstruere og vedligeholde de forventede flere indbyrdes forbundne offshore-VE-projekter og -knudepunkter, er det afgørende at støtte de centrale infrastrukturudbydere, der er mest berørt af målet om at levere mindst 65 GW offshore vindkraft i 2030 og 150 GW i 2050 og installere en 20GW produktionskapacitet af grøn brint inden 2030.

For at fremskynde en sådan ekspansionsproces via en fremadskuende og robust logistikkæde, stimulerer DIOL innovationskapaciteten inden for rammerne af en transnational koordineret indsats.

Småskala kulstoffangstsystem til decentraliserede CO2-punktkilder

Projektoversigt

Projektet har til formål at forbedre kulstoffangst efter forbrænding i mindre skala, især for decentraliserede CO2-kilder såsom dem, der er forbundet med landbrugsbiogasanlæg.

Welltec skal demonstrere et kulstof- indfangningssystem designet til direkte at binde CO2 fra punktkilder og derved lette en reduktion i CO2-emissioner og forbedre cirkulær økonomi ved at muliggøre omdannelsen af ​​biogen CO2 til e-brændstoffer.

I tråd med dansk energipolitiske mål søger dette projekt at bidrage til uafhængigheden af ​​fossile brændstoffer og understøtter den cirkulære økonomi ved at muliggøre bæredygtig genbrug af biogen CO2.

Projektets mål omfatter demonstration af et fuldt integreret og automatiseret Welltec ’small-scale carbon capture system’ (SCC) i en reel operationel indstilling (TRL 7), der opfanger CO2 fra biogasforbrændingsbiprodukter på Greenfarm biogasanlæg ved Gråsten Landbrugsskole. Målene fokuserer på effektiv og effektiv CO2-opsamling, omkostningseffektivitet, skalerbarhed, overholdelse af lovgivning, teknologiske fremskridt og minimering af miljøpåvirkninger.

Konsortiets værdi ligger i dets omfattende ekspertise og samarbejdstilgang. Med partnere som DTU, SINTEF, AAU, Greenfarm og Esbjerg Havn dækker konsortiet et fuldt spektrum af kulstoffangstværdikæden, fra teknologisk udvikling og demonstration (DTU, SINTEF, AAU) til praktisk anvendelse (Greenfarm) og infrastrukturstøtte (Esbjerg Havn).

Denne samarbejdsramme sikrer en effektiv projektudførelse, fremmer innovation, praktisk anvendelse og skalerbarhed, hvilket i sidste ende fører til en vellykket integration af CO2-opsamlingsløsninger i eksisterende systemer og bidrager væsentligt til miljø- og energipolitiske mål.