I det historiske Fiskepakhus på Esbjerg Havn får gode ideer vind i sejlene. Det nye Port Esbjerg Innovation Hub kommer til at virke som samlingspunkt for havnens virksomheder, der sammen vil udvikle, nytænkte og teste nye løsninger og forretningsideer. Samarbejde er helt afgørende i lyset af de komplekse udfordringer og Med hubben følger der adgang til en eksklusiv klub af havne i Europa.
Esbjerg Havn har i mere end 150 år været et knudepunkt for nytænkning og udvikling. Længe for nogen brugte ordet ’innovation’ i Danmark.
Op gennem 1900-tallet var havnen Danmarks største fiskerihavn, inden der blev opdaget olie i Nordsøen og fokus skiftede i takt med, at forretningsmulighederne blev større over de efterfølgende årtier. Omkring årtusindskiftet begyndte virksomhederne på havnen at kigge væk fra det sorte og mod det grønne. Danmarks første havvindmøllepark i stor skala, Horns Rev I, blev til virkelighed i 2002. Resten er som bekendt historie, og i dag er Esbjerg Havn basen for den danske offshore industri og en international hub for multimodal transport.
Så hvad er den råde tråd i bevægelsen fra rejekuttere over olie til vindmøller? Jo, at havnens virksomheder konstant har forandret, udfordret og udviklet sig gennem samarbejde, videndeling og innovation.
”Med vores nye innovationshub skaber vi de nødvendige rammer for, at vi sammen med havnens virksomheder kan teste og udvikle nye løsninger, som kan være med til at løse de udfordringer, vi står overfor. Vi har en stærk innovationshistorik i Esbjerg, som vi med hubben føjer et nyt kapitel til,” siger CEO på Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen.
Esbjerg Havns tilgang til at teste, udvikle og innovere havnens og virksomhedernes operationer.
”The Esbjerg Way”
Den nye innovationshub er placeret i det historiske Fiskepakhus på havnen. Her bliver nye idéer til virkelighed gennem et tæt samspil mellem havnens virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører. Gennem et væld af forskellige aktiviteter og formater som hackathons (intensive forløb med fokus på samarbejde og problemløsning), workshops og seminarer kan virksomhederne på havnen teste, udvikle og skalere løsninger på konkrete udfordringer i driften.
Hubben er bygget op omkring modellen “The Esbjerg Way” – en tilgang til innovation og læring, hvor forretningsidéer fra havnens virksomheder omsættes til viden, afprøves i praksis og udvikler sig til nye kompetencer.
Processen begynder med idéer og behov fra havnens virksomheder og fortsætter i samarbejde med inddragelse af vidensinstitutioner, som bidrager med forskning og teknisk indsigt. Herfra udføres der forsøg i såkaldte ’Living Labs’, hvor løsninger testes i realistiske rammer på havnen. Resultaterne bruges til at spejle faciliteterne med den ønskede arbejdskraft, så kompetencerne hele tiden matcher erhvervets behov, og cirklen sluttes, når den nye viden fører til endnu flere forretningsidéer.
Ved at samle virksomheder, forskningsmiljøer og uddannelsesinstitutioner omkring konkrete innovationsforløb, skabes der et økosystem for grønne og praktiske løsninger – fra landstrøm og energieffektiv drift til smartere udnyttelse af ressourcer, blandt flere eksempler.
Tilgangen bygger på erkendelsen af, at nutidens komplekse udfordringer kun kan løses i fællesskab. Men for at løsningerne kan gå fra tegnebrættet til havnekanten kræver det de rette rammer for samarbejde, træning og innovation. Det er netop det, Port Esbjerg Innovation Hub leverer.
Esbjerg Havns havnedirektør, Dennis Jul Pedersen, sammen med flere kolleger i Fiskepakhuset, hvor de ser på et kort over havnens arealer.
Fælles udfordringer, fælles løsninger
Mange virksomheder arbejder med de samme udfordringer, men fra hver sin vinkel og ofte hver for sig. Men det skal ændre sig og det skal den nye hub hjælpe med, siger Dennis Jul Pedersen, CEO på Esbjerg Havn:
”De udfordringer, som virksomhederne på havnen står over for, er for komplekse til, at man kan løse dem alene. Grøn omstilling, nye teknologier og løsninger, kvalificeret arbejdskraft er alt sammen store udfordringer, som kræver samarbejde og villighed til at tænke nyt. Gode nye ideer kan både bruges på den enkelte havn og udveksles mellem dem internationalt,” siger han.
Netop muligheden for at viderebringe gode løsninger til andre havnepartnere får en afgørende betydning. Esbjerg Havn har altid været kendetegnet ved det stærke samarbejde og vidensdeling på tværs af de europæiske havne, og med det nye innovationshus er Esbjerg Havn blevet medlem af det globale netværk, Port Innovators Network.
”Samarbejdet med havne rundt omkring i verden er helt centralt. Med medlemskabet af Port Innovators Network bliver Esbjerg Havn en del af et internationalt fællesskab af havne, der hele tiden ønsker at blive bedre gennem nye løsninger. Det ser vi en stor værdi i,” siger Dennis Jul Pedersen.
Netværket tæller syv medlemmer fra både Europa, Nordamerika og Sydamerika og giver mulighed for at dele udfordringer, muligheder og løsninger.
Gå til oversigten