Se alle cases

Verdens første: Digital tvilling hjælper Esbjerg Havn til tredobling af vindkapaciteten.

Vind
2023

Vi har fundet en måde at tredoble havvindkapaciteten på. Sammen med Moffatt & Nichol har vi udviklet verdens første digitale tvilling til havvind.

Dette digitale værktøj er essentielt, da havnekapacitet er en af de største udfordringer for den grønne omstilling. Det vil tredoble den årlige skibsfartskapacitet for havvindmøller fra 1,5 GW til 4,5 GW i Esbjerg.

"At arbejde med den digitale tvilling er en gamechanger. Vi kan træffe meget bedre beslutninger ved hjælp af det værktøj. Og forestil dig, hvad vi kan opnå, når vi får leverandører ind i det. Der er ingen grund til at tro, at vi stopper ved 4,5 GW”, siger Esbjerg Havns administrerende direktør Dennis Jul Pedersen.

Den digitale tvilling er et computerprogram, der er fodret med enorme mængder data, der gør det muligt at analysere alle havneprocesser i forbindelse med udskibning af havvindinstallationer ved hjælp af en 1:1-simulering af havnen. Alt fra opbevaringssteder for vindkomponenter og pladsbehov til virkningen af højvande og meget mere. På denne måde optimeres alle processer.

Illustration

Den digitale tvilling er en dynamisk, virtuel repræsentation af havnen, der opdateres med realtidsdata og hjælper med beslutningstagning ved hjælp af blandt andet simulering og maskinlæring.

Se hvordan den digitale tvilling fungerer i videoen nedenfor.