Truslen mod kritisk infrastruktur kræver nye samarbejder – Esbjerg Havn går forrest

“Der er groft sagt ikke andet end kabler i Nordsøen, så vi er ekstra udsatte for angreb.”

Sådan siger CEO for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen.

Koncentrationen af kritisk infrastruktur gør situationen kompleks i Nordsøen. Og samtidig er ejerskab og ansvar spredt udover private aktører, stater og internationale organisationer, hvilket gør det vanskeligt at skabe et overblik.

Læg dertil, at omkring 80 procent af al gods transporteres ad søvejen - og konsekvenserne af angreb eller forstyrrelser af aktiviteterne på en havn som Esbjerg kan være store. Derfor efterlyser Dennis Jul Pedersen nye fora til deling af viden. Fora, der inkluderer havnene. Han efterlyser også et totalberedskab.

“Det store spørgsmål er, hvem der er ansvarlig,” siger han.

Maritim sikkerhed
En lang række ting er relateret til maritim sikkerhed. Herunder sabotage og hybridtrusler mod offshore energiinfrastruktur som kabler, rørledninger og vindmølleparker.

Desuden cyberangreb på havne, energisystemer og digitale styringssystemer. Overvågning og efterretning fra fjendtlige staters skibe. Samt sikkerhed på havnen og omkring skibstrafik tæt på energianlæg og kritisk infrastruktur.

For at håndtere alle de aspekter er koordination mellem lande – og ikke mindst internt i landene angående overvågning, beredskab og beskyttelse af havområder – vigtig.

En kilde til viden
En væsentlig pointe er, at havnene selv ligger inde med observationer og erfaringer, som kan være afgørende for at forstå risikobilledet.

“Ofte kan en havn fortælle en del,” siger Dennis Jul Pedersen og uddyber:

”Havnene håndterer dagligt store mængder skibstrafik og har dermed en unik indsigt i mønstre og afvigelser. Vi observerer for eksempel den såkaldte russiske skyggeflåde, hvor skibe opererer uden for de normale kontrolmekanismer. Sidste år sagde vi nej til et skib, som så sejlede direkte til Rusland. Her kan både havne og lodser spille en central rolle i at identificere mistænkelig adfærd – men kun hvis observationerne bliver samlet og delt systematisk.”

Internationalt samarbejde
Sikkerhed i Nordsøen var også et tema, der blev drøftet under North Sea Energy Cooperation (NSEC) i Hamburg i januar 2026, hvor ministre, embedsmænd og erhvervsledere mødtes for at styrke samarbejdet om Europas offshore-energi.

Udover energi var der fokus på havnes rolle som kritisk infrastruktur - samt behovet for øget internationalt samarbejde herom.

Truslen mod den kritiske infrastruktur udvikler sig nemlig også i takt med nye teknologier og nye aktører. Det stiller helt nye krav til, hvordan man arbejder med sikkerhed.

“Det er ikke nok, at man beskytter det, man har i dag – for i morgen ser vi en ny opfindelse. Det gælder for eksempel både flyvende droner og undervandsdroner, og det skal man forberede sig på,” siger Dennis Jul Pedersen.

Opfordrer til at dele information
I stigende grad handler sikkerhed således om viden, koordinering og evnen til at reagere hurtigt på ændringer i trusselsbilledet. Men det er vi ikke klar på i Danmark, lyder kritikken.

“Vi skal snakke om, hvordan vi deler informationer med hinanden. Hvis nogen ved noget og ikke deler det med relevante parter, står vi svagere,” siger Dennis Jul Pedersen og tilføjer:

”I dag er informationsstrømmen ofte opdelt mellem myndigheder, efterretningstjenester og private aktører. Det betyder, at vigtig viden ikke nødvendigvis bliver delt på tværs – selv når den kunne være afgørende. Man bør i højere grad arbejde med struktureret vidensdeling, hvor relevante aktører har adgang til de nødvendige informationer - uden at kompromittere sikkerheden ved at dele viden med alle.”

Behov for et maritimt sikkerhedsforum
Konkret peger havnedirektøren på behovet for et fælles maritimt forum, hvor relevante aktører kan dele information og opbygge en fælles situationsforståelse.

“Et maritimt forum for totalsikkerhed, hvor lodser, havne, politi, efterretningstjenester og ejere af kritisk infrastruktur sidder sammen - det kunne være en vej at gå,” siger Dennis Jul Pedersen.

”Formålet er at skabe et mere agilt system, hvor information kan omsættes til handling hurtigt. I dag kan det tage lang tid at få adgang til relevant information, og det matcher ikke et trusselsbillede, der ændrer sig fra dag til dag. Samtidig vil et sådant forum kunne styrke beslutningsgrundlaget for både myndigheder og politikere.”

Inspiration fra udlandet og NATO
En af de store udfordringer i arbejdet med sikkerhed er, at det ikke altid er klart, hvad der udgør en reel trussel.

”Hvad er mistænkeligt? Det ændrer sig hele tiden. Og det stiller krav om løbende dialog og opdatering af fælles forståelser,” siger Dennis Jul Pedersen – og peger på, at nogle hændelser måske kunne være blevet afværget, hvis information var blevet delt i tide.

”Man kunne måske have afværget angrebet på Nord Stream, hvis nogen havde set det udstyr og meldt det ind,” siger han.

Andre lande har allerede gjort sig erfaringer med et tættere samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer. Især Holland og Belgien fremhæves som eksempler på lande, der har udviklet effektive samarbejdsmodeller – bl.a. som følge af udfordringer med narkosmugling.

Et andet eksempel findes i samarbejdet omkring NATO-anløb, hvor informationsdeling og planlægning fungerer på tværs af aktører.

“Når NATO anløber, så bliver der delt information – det fungerer rigtig godt,” siger Dennis Jul Pedersen.

Ved NATO-anløb begynder planlægningen da også måneder i forvejen, og sikkerhedsniveauet er markant højere end til daglig. Ifølge havnedirektøren er der potentiale for at overføre nogle af disse erfaringer til den daglige drift.

En samlet tilgang til sikkerhed
Samlet set peger udviklingen på et behov for at gentænke, hvordan man arbejder med sikkerhed omkring kritisk infrastruktur. De nuværende rammer og regler er i høj grad designet til en anden tid og tager ikke højde for alle de komplekse og dynamiske trusler, som havnene står overfor i dag.

Ifølge Dennis Jul Pedersen handler det i sidste ende om at skabe en mere sammenhængende og proaktiv tilgang, hvor viden, samarbejde og hurtig handling går hånd i hånd.

“Jo flere informationer man har, jo bedre forberedt kan man være,” fastslår han.