“Man skal forstå, at Esbjerg Havn er en unicorn-havn”

Stewart Mullin er Chief Industry Officer hos GWEC, og han fremhæver Esbjerg Havn som et vigtigt eksempel for lande, der ønsker at udvikle havvind i stor skala. 

“Fokus er ikke kun på vindmøller, men på, hvordan havvind i stor skala påvirker det samlede energisystem,” siger Stewart Mullin.

Besøget er altså en mulighed for at dele Danmarks erfaringer med stater, der er på vej til at udbygge havvind og vedvarende energi.

“Vi har flere lande, der gerne vil i gang med vindkraft i stor skala. Og det er vigtigt for dem at forstå, hvordan man bedst får den energi ind i elnettet og den øvrige infrastruktur.”

Hvorfor er Esbjerg Havn et vigtigt eksempel?

“Man skal forstå, at Esbjerg Han er en unicorn-havn. Alle vil gerne forstå, hvordan en havn kan udvikle sig så meget og hele tiden være et skridt foran,” siger Stewart Mullin og peger på havnens udvikling fra fiskeri og olie og gas til havvind.

“Jeg synes, det er imponerende. Når vi har folk med til Danmark, er Esbjerg Havn altid det første stop på turen. Vi har været så heldige at se kontrolrum og høre fra elselskaber og andre. Men bare det at komme ind på Esbjerg Havn viser skalaen. Pludselig føler man, at man er en del af en enorm industri. Det er virkelig en øjenåbner.”

Den danske tilgang

Stewart Mullin fremhæver også, at Danmark har mange års erfaring med store mængder vindkraft i energisystemet.

“Det gode ved vindkraft er, at man med stor sikkerhed ved, hvad der kommer til at ske i morgen. Men deltagerne skal forstå, hvad planen er – hvis der for eksempel ikke kommer til at være vind i morgen klokken 11. Hvad er backup-planen? Danskerne har stor erfaring med dette,” siger Stewart Mullin.

Han fremhæver også udviklingen fra tidligere generationer af mindre vindmøller til nutidens langt større maskiner.

Hvad kan andre lande ellers lære af Danmark?

“Det centrale spørgsmål er, hvordan man balancerer udbud og efterspørgsel efter elektricitet, når produktionen af vedvarende energi varierer. Hvis man har Horns Rev 1, 2 og 3 – som mange ser som en slags godfather for vindmølleparker rundt om i verden – hvad gør man så med den ekstra elektricitet, når der er meget vind? Kan man lagre den i batterier? Og det modsatte spørgsmål er lige så vigtigt: Hvad sker der, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner?” siger Stewart Mullin. Han tilføjer:

“Det primære formål er at give dem et overblik over, hvordan vedvarende energi indgår i det samlede energisystem. Havvind er en del af deres energimix, men når man taler om havvind i gigawatt-skala, er det en helt anden snak. Man er nødt til at forstå, hvordan systemet skal designes, hvor pengene kommer fra, samt vejen til markedet – og hvad der sker, hvis der er overskydende kapacitet.”

Verdensbankens delegation omfattede derfor netspecialister og deltagere fra vækstmarkeder, herunder Vietnam. Andre lande, der ser på havvind, er Filippinerne, Brasilien, Mexico, Colombia, Tyrkiet og Marokko.

Hvad er de bredere globale muligheder?

“Læringen fra Danmark handler også om samarbejde mellem lande. Hvordan kan vi gøre det som en region i stedet for som individuelle lande? Kan Danmark levere energi til Tyskland, Norge og Sverige? Og hvis man tænker på Asien, kunne elektricitet fra Vietnam så på et tidspunkt nå Singapore? Det kræver, at elnettet og forbindelserne mellem landene udvikles sideløbende med udbygningen af vedvarende energi.”

Stewart Mullin peger desuden på, at udviklingen af elnettet i mange lande halter efter udbygningen af vedvarende energi.

“Den måde, Danmark har håndteret det på, og det faktum, at man faktisk kan komme og se det, giver en rigtig god idé om, hvad de skal gøre i deres egne lande. For de besøgende lande tilbyder Esbjerg Havn derfor mere end et eksempel på en succesfuld havvindhavn. Det er en praktisk demonstration af, hvordan vindkraft, havne, infrastruktur og samarbejde mellem lande kan spille sammen som en del af et større energisystem.”