Regenerativt byggeri blomstrer på vestkysten

Dekarbonisering har været et af de helt store emner på havne i en årrække, men man ser nu en stigende global tendens fokuseret på at forbedre vandkvaliteten.

Kan man bygge regenerativt - altså øge biodiversiteten og optage CO₂ - samtidig med, at man laver omfattende forbedringer på havnen? Det er et spørgsmål, man arbejder intenst med i Esbjerg, og man har allieret sig med nogle af de mest innovative aktører på feltet.

Én af dem er David Rodés, som er Chief Development Officer i Ocean Ecostructures. En virksomhed, der arbejder med at frigøre såkaldt regenereringskapacitet.

”Vi øger biodiversiteten og måler resultaterne for at skabe håndgribelige fordele. Vores mål er at gøre havne til motorer for regenerering af havet,” siger David Rodés. Han uddyber:

”Havne har en enorm kapacitet til at bidrage til regenerering. For at opnå det, arbejder vi sammen med hele havnens community – virksomheder, myndigheder og andre interessenter. Vi fokuserer på teknologi for at udvikle de mest effektive og virkningsfulde løsninger. Vi overvåger desuden resultaterne nøje.”

Life Boosting Units i Esbjerg

I Esbjerg Havn har Ocean Ecostructures installeret såkaldte LBU-enheder - Life Boosting Units. En Life Boosting Unit er 1 meter bred, 1,5 meter høj og 35 centimeter dyb. De installeres på havnens lodrette vægge og pæle.

”Vi installerede enhederne i Esbjerg Havn i februar, og vi gennemførte den første overvågning for nogle uger siden. Vi er nu ved at bearbejde resultaterne og løsningerne,” siger David Rodés og tilføjer:

”I projektet i Esbjerg forventer vi at øge økosystemets diversitet og kompleksitet. Der var allerede marint liv i området, blandt andet østers, men vi forventer, at økosystemet bliver mere komplekst, og at vi vil se flere arter.”

”I snit ser vi på tværs af vores projekter, at antallet af arter stiger med 100–150 procent, mens biomassen på væggen stiger med omkring 200 procent. Når vi har dokumenteret, at løsningen virker, involverer vi det bredere havnecommunity. Vi arbejder sammen med dem - for de kan også bidrage til regenerering af havmiljøet.”

Kombinerer tre elementer

LBU-units kombinerer tre ting. Det første element er et system til tiltrækning af mikrofauna, kaldet Life Boosting Mix. Det er en naturlig løsning, der er designet så de mikroorganismer, der er i vandet, bliver tiltrukket af LBU-enheden.

Det andet er et substrat af calciumkarbonat - ideelt til kolonisering for de mikroorganismer, der når frem til strukturen. Det tredje er et særligt design i flere lag.

”Vi giver plads til at ånde og til næring, og tilsammen efterligner disse tre elementer den måde, et naturligt rev fungerer på. Det skaber det rette levested for udviklingen af komplekse, mere modstandsdygtige økosystemer.”

Dertil understreger David Rodés, at overvågning er en afgørende del.

”Vi måler præcist og konsekvent over tid, og det gør det muligt for os at forstå den ekstra effekt sammenlignet med det omgivende miljø.”

Et nyt grønt byggemateriale

ECOncrete står for et andet spektakulært projekt. Virksomheden producerer økodesignede blokke til Esbjerg Havn, hvor ler fra havnens uddybning indgår i betonblandingen.

Blokkene skal bruges til kystbeskyttelse og til at genoprette biodiversiteten i havnen. Omkring 40 procent af produktionen er færdig, og de blokke installeres i år i Esbjerg Havn. De resterende 60 procent bliver produceret og installeret efter vinteren.

Formålet er at give et marint økosystem mulighed for at udvikle sig og trives som en integreret del af den nødvendige infrastruktur, lige fra bølgebrydere til beskyttelse af havkabler. Man laver kunstige rev og integrerer dem som elementer i infrastrukturen.

Derudover arbejder man med sediment og sand fra oprensning af blandt andet sejlrender som materiale til at bygge betonkonstruktioner, for eksempel til kystsikring og kajer.

”Esbjerg Havns udfordring er at finde en nyttig anvendelse af oprensningsmateriale som sediment. Havnen har store mængder materiale fra uddybning liggende i bunker,” siger Chief Operating Officer (COO) i ECOncrete, Jaime Orduña Mozo. Han uddyber processen:

”Esbjerg Havn spurgte os: Kan I arbejde med det? Vi svarede, at vi er eksperter i beton og i at tilpasse og validere nye teknologier, så de kan indgå i maritim infrastruktur. Og at vi gerne ville forsøge at finde en løsning,” siger Jaime Orduña Mozo og forklarer, at man arbejder på at gøre den slags nye materialer - fra sediment og ler - klar til byggebranchen i stor skala.

”Der er mange fordele ved at bruge oprensningsmateriale i byggebranchen og erstatte cement. Potentialet er enormt, men vi er også nødt til at være realistiske og arbejde fra projekt til projekt. Der er stadig meget, der skal gøres, herunder udvikling og test,” siger han og melder om stigende interesse i Europa og i USA.

ECOncrete har pt. 15 projekter i gang og har gennemført mere end 100 projekter verden over. Data fra de projekter bruger man til at videreudvikle og optimere design og løsninger.

”Vi er begejstrede for at fortsætte og styrke det fælles arbejde med Esbjerg Havn om at udnytte oprensningsmaterialet. Det er en ny og innovativ tilgang til nyttiggørelse af havneoprensning, som åbner nye muligheder for at skabe værdi i maritime anlægsprojekter,” siger Jaime Orduña Mozo.

Danske revmoduler i vækst

En tredje virksomhed, som arbejder med biodiversitet i Esbjerg Havn, er danske Stonereefs. Virksomheden har installeret over 1.200 revmoduler i Danmark og Irland.

Mikkel Brich stiftede i 2021 - sammen med Hasan Alsofi - virksomheden 3DCP Group, som arbejder med 3D-printet byggeri. I 2024 stiftede de så Stonereefs, som udvikler og 3D-printer kunstige rev til havne og maritim infrastruktur.

”Der er en lidt usagt forståelse af, at tung industri og maritim infrastruktur er en modsætning til sund biodiversitet – men det behøver ikke være tilfældet, hvis man tænker sig lidt om. En af udfordringerne er dog, at biodiversitet ikke kan kvantificeres på samme enkle måde som CO₂,” fortæller Mikkel Brich. Han uddyber:

”Derfor blev vi enige med Esbjerg Havn om at starte et udviklingsprojekt med udgangspunkt i renovering af en spunsvæg: Kan vi udvikle en løsning, hvor biodiversitet ikke tilføjes bagefter, men er integreret i den strukturelle havnefront fra starten?”

I forbindelse med projektet har man indsendt en Eurostars-ansøgning sammen med SDU, University College Dublin og HTL - med Esbjerg Havn som case og samarbejdspartner.

”Målet er at skaffe finansiering til udviklingen, men projektet er ikke afhængigt af, at vi får bevillingen. Hvis Eurostars ikke lykkes, ser vi blandt andet på Innovationsfonden. Parallelt går vi videre med at installere og teste en løsning på en eksisterende spunsvæg,” fortæller Mikkel Brich.