Projektet, opkaldt som ’Enhancing interoperability and interconnectivity of the maritime multimodal-hub for dual-use through sustainable seaway expansion for agile civil and military mobilities’ med akronymet 'NORTHERNSEALYTS' vil udvide kapaciteten ved at uddybe navigationskanalen for at øge havnens kapacitet og sammenkobling til både civil og militær brug. Alt det udgravede materiale vil blive genbrugt til at udvikle Etape 5.0.
NORTHERNSEALYTS vil imødekomme behovene fra havvind industrien i Nordsøen, samtidig med at mængden af modulære gods øges og logistiknetværket udvides.
Projektet vil således styrke den intermodale transport og dermed forbedre transportkædernes bæredygtighed i overensstemmelse med EU-målene vedrørende udvikling af TEN-T-netværk.
Desuden vil projektet bidrage til EU's handlingsplan for militær mobilitet. En del af projektet vil også forbedre beskyttelsen mod oversvømmelse.
Da faciliteterne også skal bruges til at installere havvindmølleparker, vil projektet også reducere omkostningerne til udvikling af havvind i Europa og dermed bidrage til de vedvarende energimål, som EU's energipolitik har sat.
Uddybningen af sejlrenden og havneområdet til 12,5 meters vanddybde er planlagt til at være afsluttet i 2. kvartal 2025.