Har du spørgsmål?
Karin Rix Holländer
Direktionssekretær
Danske Kristian Ruby står i spidsen for Eurelectric, der repræsenterer 3.500 energiselskaber i Europa. Han er overbevist om, at EU’s store havvindambitioner er realistiske. Selv om det bliver mere udfordrende, end de fleste kan forestille sig. I den gigantiske omstilling, der skal ske, spiller havnene, og ikke mindst Esbjerg Havn, en afgørende rolle.
Det har taget godt 30 år at få opstillet de første 25 GW havvind, som foreløbigt er installeret rundt om i havene rundt i Europa.
Men nu skal det gå stærkt. EU-Kommissionen præsenterede i november forslag til en ny havvindstrategi. Kernen er, at der skal skrues dramatiske op for ambitionerne og havvinds rolle i det europæiske energimiks.
Målet er, at der i EU skal stå 60 GW om bare ni år. Og 300 GW om 29 år. Tempoet skal altså ikke bare op. Det skal mangedobles. Hvis Storbritanniens ambitioner lægges oven i, rammer vi 400 GW inden 2050.
For grøn strøm skal være rygraden i en ny og mere bæredygtig energiforsyning.
”Det er meget, meget positivt,” siger Kristian Ruby, generalsekretær i Eurelectric, der samler energiselskaberne i Europa og deres nationale organisationer, herunder Dansk Energi.
Hidtil har fokus hovedsageligt været på selve ambitionen, og mindre på hvordan det skal lade sig gøre i praksis.
”Men der er en lang række udfordringer, der skal løses,” siger Kristian Ruby.
35 gigantiske havvindmølleparker på 10 år
Kristian Ruby mener, at havvindstrategien – hvis den bliver til virkelighed - vil skabe masser af muligheder i erhvervslivet, fordi en række brancher står over for et kæmpe boom. Så udgangspunktet er godt for den store forandring.
”Det er en helt enorm skalering, som er nødt til at ske gradvist. Derfor er det fornuftigt at begynde med 60 GW i 2030. Men det er også udfordring nok i sig selv. Det betyder, at vi på 10 år skal etablere godt og vel 35 enorme havvindmølleparker i Europa. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver voldsomme forandringer,” siger Kristian Ruby.
Ifølge Kristian Ruby er hurtigere processer helt afgørende for, om EU's ambition kan lade sig gøre. Han påpeger det, hver gang han taler med beslutningstagerne, og han oplever, at politikerne rent faktisk hører efter. Det er dog ikke helt enkelt at løse problemet.
Hvordan sikrer vi tilladelser?
Et af de første skridt er at få tilladelser til at opføre de mange nye havvindmøllerparker. Det er i sig selv en kæmpe udfordring.
”I øjeblikket er det helt almindeligt, at projekter med havvindmølleparker bruger 5-6-7 år bare for at få tilladelse til at bygge. Det kan vi jo ikke vente på. Derfor skal den politiske ambition afspejles i ændringer i reglerne, så det kan lade sig gøre. Hvis vi skal nå i mål, skal vi ikke vente syv år på en tilladelse, for det tager jo også tid at bygge havvindmølleparken,” siger Kristian Ruby.
Ifølge Kristian Ruby er hurtigere processer helt afgørende for, om det kan lade sig gøre. Han påpeger det, hver gang han taler med beslutningstagerne, og han oplever, at politikerne rent faktisk hører efter. Det er dog ikke helt enkelt at løse problemet.
For hver tilladelse er der mange instanser ind over. Hvert land har sine egne maritime myndigheder, som har forskellige hensyn og interessenter, de skal tilgodese. Fiskere, NGO’er og almindelige borgere, der har klageret.
”Jeg kan tale i timevis om det her, for det punkt er fundamentalt,” siger Kristian Ruby.
Myndighederne skal have mandat til at give tilladelser. Antallet af indsigelsesrunder skal diskuteres. Og de er forankret en lang række forskellige steder. Planlovgivning, miljø og meget andet på tværs af landegrænser.
”Det er en labyrint for virksomhederne at få lov. Vi har oplevet eksempler i Danmark, hvor udviklere har været i gang med projekter i 7-8 år, som så er blevet lukket. Hvis det er rammerne, så skal der ske noget helt grundlæggende og fundamentalt anderledes. Der skal tages hurtigere beslutninger. Og så vil det gøre en markant forskel, hvis vi får ét adgangspunkt for virksomhederne, så vi reducerer mængden af indsigelser,” siger Kristian Ruby.
Altså et one-stop-shop per havbassin, så alle, der vil udvikle projekter i for eksempel Østersøen, kun skal gå ét sted hen.
Det kan umiddelbart lyde besnærende, men også urealistisk at få gennemført, men Kristian Ruby oplever en kæmpe lydhørhed fra politikerne.
”Skiftet er helt enormt og kan slet ikke sammenlignes med tidligere. Politikerne vil meget gerne. De ser grøn omstilling, men de ser jo også kæmpe muligheder for væksteventyr. Industri, der blomstrer, byggesektorjobs. Der bliver virkelig noget at rive i, og derfor er velvilligheden også stor,” siger han.
Da beslutningen blev taget om at udvide havvind så voldsomt, var alle politikere måske ikke helt klar over udfordringerne.
”Jeg tror, det har overrasket politikerne lidt, at det er vores egne politiske systemer, der fungerer som stopklods. Nu skal de selv rense ud, så vi kan komme ud over stepperne,” siger Kristian Ruby.
Hele Europa skal have kabler
Men én ting er tilladelser. Når der skal produceres 300 GW ude på havet, så skal infrastrukturen være på plads. I den omstilling er rygraden Europas elnet. For kan strømmen ikke sendes effektivt og uhindret rundt i Europa, kommer der ingen grøn omstilling.
Der er ikke mange, der bruger strøm ude i Nordsøen. Derfor er ambitionen at bygge et strømsystem på størrelse med Tysklands. Ude på havet.
Fra Nordsøen og Østersøen skal strømmen føres til de store forbrugscentre, som især findes sydpå. En infrastruktur, der i høj grad kommer til at bestå af elkabler.
Her er tilladelse ifølge Kristian Ruby også den første udfordring, man løber ind i.
Men en anden udfordring er, at der skal skabes innovation samtidig med, at der skal skaleres.
”Det her har vi aldrig gjort før,” siger Kristian Ruby.
For hvordan ser den rigtige infrastruktur ud?
I dag findes 25 GW. Én vindmøllepark leverer mellem 200 MW og 1 GW. Hidtil er ét kabel populært sagt blevet trukket fra havet og ind til land. Men hvis målet om 300 GW skal nås, så skal infrastrukturen ikke bygges med enkeltledninger. Infrastrukturen skal optimeres, så mere strøm kan sendes bedre rundt. Det er i høj grad de tanker, der ligger bag den energiø, som den danske regering har besluttet skal ligge i Nordsøen.
Der skal også skabes forbindelser til gas-infrastruktur og forbindelser til Power to X-fabrikker.
”På den måde kan vi omdanne strømmen til andre former, så vi kan bruge den bredere,” siger Kristian Ruby.
Udover tilladelser og udvikling af en ny infrastruktur for el, så er der også en udfordring på kapacitet. Alt kan ikke bygges samtidig.
”Hvis vi på 10 år skal bygge det samme, som er bygget de seneste 30 år, så skal det koordineres. Leverandørkæden bliver presset, hvis alle lande rundt om Nordsøen bygger på samme tid,” forklarer Kristian Ruby. Det skal altså ske trinvist.
I dag findes 25 GW. Én vindmøllepark leverer mellem 200 MW og 1 GW. Hidtil er et kabel populært sagt blevet trukket fra havet og ind til land. Men hvis målet om 300 GW skal nås, så skal infrastrukturen ikke bygges med enkeltledninger.
Tre store energiforbrugere
Der findes tre store sektorer af energiforbrugere, som der ifølge Kristian Ruby skal sættes turbo på: Bygninger, transport og industri.
Inden for transport ser Kristian Ruby gode muligheder for, at alle personbiler og varebiler i løbet af de næste 30 år bliver eldrevne. Busser vil måske køre på en blanding af el og brint. Det er endnu ikke klart, hvordan lastbiler skal køre grønnere.
Inden for den maritime transport er Danmark langt fremme med at lave planer. Der findes allerede el-færger til de korte distancer, og det ser positivt ud med Power to X til de længere ruter. Flytransporten kan måske også bruge el på korte distancer.
Bygninger falder i forskellige kategorier. Herhjemme har vi stor succes med fjernvarme, selvom dele af fjernvarmen stadig kører på affaldsforbrændingsanlæg. Vi kan få blandede løsninger. Vi kan bruge biomasse, der fodrer kraftvarmeværker, og så skal vi se på, hvordan vi bruger grøn strøm til at varme vand op til fjernvarme. I de enkelte husstande kan vi for eksempel bruge varmepumper.
I industrien ligger også enorme potentialer. Kristian Ruby nævner et nyt studie, der viser, at 40 procent af al naturgas i dag bruges industrielt til at varme væsker op til under 100 grader. Det kan gøres med grøn strøm.
”Der er masser af steder, vi kan gøre det grønnere,” siger Kristian Ruby.
Havnene får afgørende rolle i værdikæden
I værdikæden findes en flaskehals, der hidtil ikke har været så meget fokus på. Havnene. Er der ikke nok havnekapacitet, skaber det problemer i resten af værdikæden og forsinker installationstempoet.
”Jeg tror ikke, at politikerne tænkte meget på det, da beslutningen blev taget. Men havnene må ikke blive en flaskehals,” siger Kristian Ruby og fortsætter:
”Den almindelige borger forbinder nok grøn omstilling med solpaneler og vindmøller. Men havnene er jo rent faktisk et samlingspunkt, hvor en lang række processer i den grønne omstilling mødes.”
Skibe tankes, og godsforsyninger bliver langet over kajkanten og transporteres til og fra havnene. Der er klynger af industri. Vindmøller udskibes til havvind.
”Alt det her betyder, at havnene kommer til at spille en afgørende rolle, som få hidtil har haft fokus på,” siger Kristian Ruby.
Som havn giver det enorme muligheder at være i centrum af den grønne omstilling. Men det kræver, at havnene kender deres besøgelsestid.
Først og fremmest er det oplagt, at havnene skal have plads. Hvis en havn skal kunne deltage i opbygningen af nogle af de 35 havvindmølleparker de næste ni år, skal der være god plads og logistik omkring transporten.
Samtidig kommer havnene ifølge Kristian Ruby til at spille en helt central rolle i den omstilling, der sker i øjeblikket med at skabe infrastruktur til bæredygtigt brændstof til skibstransport.
Og havnene skal selv have fokus på deres eget CO2-udslip. For eksempel skal havnene tilbyde grøn landstrøm, så skibe i havnen ikke kører på generatorer. Kristian Ruby mener, at grøn strøm på havnen giver fordele både kommercielt og for samfundet generelt.
En anden udfordring er ladepunkter. Hvis en stor ladning Teslaer eller andre el-biler ankommer til en havn i Europa, skal der være ladepunkter, så bilerne kan lades op. Ellers vælger leverandørerne en anden havn.
”Hvis en havn ikke selv får håndteret CO2 i det her forløb, så har havnen et problem. Og hvis havnen skal spille en rolle, så skal den også undgå at blive flaskehals,” siger Kristian Ruby.
Esbjerg Havn er fremme på beatet
Kristian Ruby konstaterer derfor, at havnene skal udvikle et fundament for landbaseret transportinfrastruktur.
”Havnene skal ud over stepperne, og der er hævet et gult flag,” siger han og understreger:
”Men et gult flag viser også muligheder.”
Og her fremhæver han Esbjerg Havn.
”Det virker til, at Esbjerg Havn er fremme på beatet. Det giver enorme muligheder. Der kommer til at ske så meget udskibning i de kommende år, så Esbjerg Havn har placeret sig godt med en grøn profil,” siger han.
Og Kristian Ruby fremhæver nødvendigheden af, at nogle går forrest.
”Det er opløftende at se et eksempel på en havn, som så aktivt tager en rolle og prøver at være first mover. For at kunne nå i mål med EU’s ambitiøse mål, har vi brug for, at folk laver et sats og går forrest,” siger han.
”Det virker til, at Esbjerg Havn er fremme på beatet. Det giver enorme muligheder. Der kommer til at ske så meget udskibning i de kommende år, så Esbjerg Havn har placeret sig godt med en grøn profil,” siger Kristian Ruby.
Det kan lade sig gøre
Samlet set ser Kristian Ruby en enorm mængde udfordringer, der skal overvindes. Men han er samtidig optimist.
”Når vi punkt for punkt taler os igennem udfordringerne, virker det voldsomt. Men vi skal ikke overvurdere opgaven. Det kan lade sig gøre og vi har tidligere set fundamentale samfundsforandringer i historien. Det kræver, at vi skal i træningslejr, som om vi skal køre et Tour de France. Og at vi får lov og ikke bliver stoppet af en masse bureaukrati,” siger Kristian Ruby.
Gå til oversigten