Ambitiøs vind-vision har kæmpe potentiale for virksomhederne på Esbjerg Havn

Der skal et voldsomt tempo på den grønne omstilling. Det er hovedkonklusionen på konferencen WindEurope Offshore, der blev afholdt den 26.-28. november i København. Det var den europæiske vindindustris organisation Wind Europe, som stod bag, og her mødtes mere end 9000 fagfolk fra hele verden for at diskutere, hvordan offshore vind kan være med til at gøre Europa CO2-neutral.

Det Internationale Energiagentur (IEA) har konstateret, at vindenergi kan dække 30 procent af Europas energiforbrug i 2050 ved at opføre 450 GW. Og meldingen fra WindEurope er klar: Det er bestemt realistisk at nå målet, selvom det kræver en 20-dobling af kapaciteten.

Sådan lyder det i deres nye rapport ’Our energy, our future’, der blev præsenteret på konferencen. Rapporten kommer med forslag til hvordan de 450 GW skål nås inden 2050, og som samtidig identificerer de tilhørende udfordringer.

På konferencen gav klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen også denne ros til vindmøllebranchen:

”Vi er nået langt med vindteknologien. Lad mig benytte lejligheden til at sige tak til vindmølleindustrien. I har bragt os forandring. I har givet os håb. I er kommet langt, og vi er kommet langt, men vi er ikke kommet langt nok. Havvind har potentialet til at blive en enorm del af decarboniseringen af Europa.”

Et enormt potentiale

På nuværende tidspunkt er der installeret 20 GW i Europa, og rapporten fortæller, at hvis målet om 450 GW skal nås, skal industrien skifte gear. Og det skal ske af to omgange.

Lige nu bliver der installeret 3 GW om året, men allerede i 2023 skal industrien op på 5GW. Det er altså næsten en fordobling på bare fire år. Efter 2030 er ambitionen at nå over 20 GW om året.

”Det her har et enormt potentiale,” lyder meldingen fra Esbjerg Havns salgsdirektør, Jesper Bank. Han er fuldt bevidst om havnens egne forpligtelser og udfordringer, hvis tempoet i den grønne omstilling bliver skruet så meget op.

Visionen er nemlig at 212 GW kan placeres i Nordsøen, så selvom Esbjerg Havn allerede er førende i Europa inden for vindenergi, er der ikke tid til at tøve.

”Rapporten er meget konkret. På bare fem år skal vi op på mere end det dobbelt af, hvor vi er nu. Det er noget af en forøgelse, og hvis vi har fem år til det, så er vi jo næsten allerede for sent i gang. Vi er jo allerede i gang her i Esbjerg, men nu skal vi virkelig på banen,” siger Jesper Bank.

Planlægning og logistik er essentielt

Ifølge Jesper Bank er der to forudsætninger, der gør sig gældende, for at Esbjerg Havn kan følge med WindEurope’s vision. Den ene er det fysiske. For vindmøller optager meget plads, og der er brug for yderligere havne- og kajarealer for at støtte udviklingen. Men endnu vigtigere er det at se på, hvad havnens areal rent faktisk bliver brugt til.

”Det er ikke nok med et fokus på den fysiske del. Det kræver også smart planlægning og effektiv logistik, hvis vi skal kunne fordoble vores muligheder inden for offshore vind. Så det er især her, vi skal forbedre os og lægge vores energi,” siger Jesper Bank.

En forudsætning er en vision og en strategi. Og den er nu dokumenteret i form af rapporten fra WindEurope og i regeringens 18-sider aftalepapir bakket op af en ny klimalov. Her er det en del af klimahandlingsplanen at undersøge, hvorvidt Danmark kan bygge den første energiø med minimum 10 GW inden 2030. Samtidig skal muligheden for, at Danmark og Nordsølandene kan lave en fælles strategi for udnyttelse af havvindpotentiale, undersøges.

Samarbejde skal imødekomme forhindringer

I forlængelse heraf, ser Jesper Bank et skift i fokus i industrien. Nu er det ikke længere nacellerne og vingernes størrelse, der er fokus på, når der tales optimering af vindenergi.

”På tidligere konferencer har der været et stort teknologifokus. Men nu er balancen tippet over mod proces, og hvordan vi får tingene til at ske. Man taler meget om behovet for samarbejder mellem både virksomheder, havne og regioner, for man kan ikke længere bare se på det isoleret,” siger Jesper Bank.

Og netop samarbejde er også det, Jesper Bank ser mulighederne i. For på konferencen blev der ikke kun talt muligheder og lys fremtid. Bekymringerne meldte sig også på banen i forhold til politiske forhindringer.

”I bund og grund er det samarbejde, der kan gøre en forskel. Der er for eksempel behov for politisk koordination af indsatsen med nedgravning af kabler og nye parker, og der er brug for mere samkøring og koordination internationalt,” siger Jesper Bank.

For da Nordsøen består af fem nationale områder, kan der være forskellige forhold, der gør sig gældende, og det kan skabe udfordringer, hvis man har et skib med internationalt personale, der arbejder på en tysk vindmøllefarm. For eksempel er det ikke muligt at lave vindmøllefarme i mindst 60 procent af Nordsøen på grund af miljøhensyn, fiskerihensyn eller skibsfart. De hensyn skal selvfølgelig tages, men ved øget international koordination kan der skabes mere plads til alle.

”Der gælder ét sæt regler i dansk farvand og et andet i tysk. Så vi har brug for noget samkøring og koordinering, da standarderne ikke spiller sammen, som det ser ud nu,” forklarer Jesper Bank.