Har du spørgsmål?
Administration
Esbjerg Havn
Droner kan levere reservedele til havvindmøller, jackup-rigge og skibe. Selvkørende lastbiler kører allerede kommercielt på amerikanske veje, og teknologien udvikler sig hurtigt i Europa. Hos DSV er vurderingen klar: Teknologien er moden, og Danmarks nabolande er langt fremme. Det kan vi lære af.
Hvis Danmark skal fastholde sin position som et af Europas førende centre for offshore, havvind og avanceret logistik, er der behov for at tænke nyt.
Det gælder ikke mindst inden for autonom transport, hvor både droner og selvkørende lastbiler forventes at ændre den måde, varer transporteres på.
Men det handler ikke kun om teknologi. Det er mindst lige så vigtigt, at virksomheder får mulighed for at teste løsningerne i praksis. EU arbejder på at lovgive på området, men indtil der kommer fælles lovgivning, er det de enkelte lande, der går foran.
Danmark kan lære af sine naboer
For virksomheder som DSV er spørgsmålet altså ikke længere, om teknologien virker. Det gør den. Spørgsmålet er, hvor hurtigt lovgivning og myndigheder kan følge med udviklingen. Det fortæller Head of Group Innovation i DSV, Peter Matthiesen.
"Tyskland og Holland er langt fremme, og Norge er også godt med. Nogle lande har generelt valgt at læne sig ind i autonomi og har på et tidligt tidspunkt indarbejdet det i lovgivningen. Det kræver, at regeringerne bakker op og gerne vil være first movers,” siger Peter Matthiesen og tilføjer:
”Tyskerne er jo ikke altid først, men lige præcis på autonomi er de langt fremme. Vi har søgt om tilladelser dernede og fået dem med stor opbakning fra hele økosystemet. I Danmark har vi ikke haft den samme oplevelse. Sidste år var måske også præget af nogle uheldige oplevelser (jævnfør dronerne over blandt andet Københavns Lufthavn). Nu er man dog kommet lidt i gang via ’sandkasseordningen’, men vi er stadig lidt utålmodige.”
Sandkasseordning er et skridt på vejen
Sandkasseordningen henviser til et projekt på Esbjerg Havn, som er en del af den danske regerings regulatoriske sandkasse, lanceret under Iværksætteraftalen i 2024.
Projektet fokuserer på brugen af droner i havnemiljøer til blandt andet logistik, inspektion og sikkerhed. DSV, Esbjerg Havn og Vestas udvikler her dronelogistik under virkelige forhold.
Programmet, som koordineres af Erhvervsstyrelsen, giver virksomheder og offentlige myndigheder mulighed for at teste nye løsninger under virkelige forhold. Ambitionen er både at fremskynde markedsintroduktionen af innovative teknologier og at skabe praktiske indsigter, der kan bidrage til udviklingen af fremtidig regulering i Danmark, herunder at bane vejen for droneløsninger til offshore logistik.
”Hvis man skal plukke de lavthængende frugter, bør man kigge på, hvad andre lande har gjort. Tyskerne har tydeligvis fundet et rammeværk, der virker og har fået dronerne ud at flyve. Vi har brug for et rammeværk, så vi kan komme ud at flyve," siger Peter Matthiesen.
Hvad bremser lovgivningen?
”Måske mangler der kompetencer i Trafikstyrelsen, fordi det er ny teknologi. Der kan også være en vis berøringsangst efter de uheldige droneoplevelser sidste år. Der bliver investeret massivt i droner som følge af krigen i Ukraine, så teknologien er tilgængelig. Men folk bliver stadig meget nervøse, når de hører en drone.”
Peter Matthiesen peger på, at virksomhederne mangler helt grundlæggende retningslinjer fra myndighederne.
"Lige nu kan vi ikke engang sende en ansøgning om at bruge droner, fordi der ikke findes en klar model for, hvordan en ansøgning skal se ud, eller hvad den skal indeholde," siger han.
Offshore leverancer i Esbjerg
For DSV handler droner ikke om at levere små pakker til private. Potentialet ligger derimod i de kritiske leverancer, hvor selv kort nedetid på for eksempel offshore installationer kan få store økonomiske konsekvenser.
"Vi vil gerne levere reservedele offshore fra Esbjerg – til olie, gas, vind og skibe – og alle andre steder, hvor nedetid er dyrt. Og hvor brugen af droner kan retfærdiggøres. Ligeledes er datacentre en oplagt kundegruppe, fordi nedetid dér også er meget kostbart. Samtidig kan det handle om kritisk infrastruktur," siger Peter Matthiesen.
Perspektiverne rækker imidlertid langt ud over transport, som DSV af åbenlyse årsager fokuserer mest på.
På havneområdet kan autonome droner overvåge store områder, registrere røgudvikling, opdage brande eller automatisk identificere uregelmæssigheder ved hjælp af avanceret kamerateknologi.
På Esbjerg Havn kan droner bruges til overvågning af havneområdet, branddetektion, registrering af røgudvikling og kamera-vision, der automatisk opdager ting, som ikke er, som de skal være.
På skibssiden ser vi også muligheder, påpeger Peter Matthiesen.
”Nogle rederier arbejder eksempelvis med processer, hvor man kan følge skibenes anløb og se, hvor tæt de er på kajen. Der kigges også på inspektion af skibe, så rederierne undersøger forskellige anvendelser af droner."
Dronen er kun én del af logistikken
Ifølge Peter Matthiesen er det en udbredt misforståelse, at droneleverancer alene handler om selve flyvningen. Den største værdi opstår, når dronen bliver en integreret del af hele forsyningskæden.
"For os handler logistik grundlæggende om at få tingene helt ud til slutdestinationen. I dag leverer vi til havnen, hvorefter den serviceansvarlige står for den sidste del af transporten. Droneleverancer vil her være en naturlig forlængelse af vores transportkæde," siger han og uddyber:
”Mange startups vil lave droneleverancer, men de har ikke resten af logistikkæden. Vi håndterer hele forløbet fra producent til kunde. Hvis varen ikke er klar til at blive fløjet ud, hjælper dronen ikke. Derfor driver vi også det lager, der styrer de reservedele, som skal flyves ud."
Det er netop denne samlede logistik, der gør teknologien interessant for en virksomhed som DSV.
Selvkørende lastbiler rykker tættere på
Udviklingen stopper heller ikke i luften. DSV følger også udviklingen inden for autonome lastbiler, hvor flere producenter er tæt på kommerciel drift.
"Autonomi handler både om kørende, flyvende og sejlende løsninger – selvkørende gaffeltrucks, droner der flyver selv og andre autonome systemer. På dronesiden har man tidligere kun måttet flyve, så længe dronen var inden for synsvidde. Nu kan man flyve langt længere end det."
Holland er blandt de lande, der har taget føringen her. Rotterdam har været en frontrunner, og lovgivningen er på plads i Holland. Men det er også vigtigt, at folk føler sig trygge ved teknologien.
”Når mennesker ser selvkørende biler fungere sikkert på vejene, bliver de mere trygge, og det kan bane vejen for autonom tung transport," påpeger Peter Matthiesen. Han uddyber:
"Selvkørende lastbiler er vi ikke helt i mål med endnu, men hollænderne har blandt andet arbejdet med transportkorridoren mellem Rotterdam og Antwerpen - og undersøgt, hvordan den kan automatiseres. De har sat gang i en række indenlandske projekter og har virkelig lænet sig ind i udviklingen.”
Chaufføren får en ny rolle
Indtil nu har chaufføren været det redundante system, der kræves som backup for teknologien.
Når chaufføren på et tidspunkt tages ud, skal der være et pålideligt – og godkendt – teknisk reservesystem. Ifølge Peter Matthiesen betyder det dog ikke, at lastbilchaufførerne bliver helt overflødige.
"Vi taler om lastbiler, der kører mellem terminaler på landevejene. Volvo har meldt ud, at de forventer at kunne fjerne teknikere (chauffører, red.) i lastbilerne i 2027. For at det kan lade sig gøre, skal køretøjerne altså være redundante og have et komplet backupsystem,” siger Peter Matthiesen.
"Langturschauffører vil i højere grad blive distributionschauffører, samtidig med at der opstår nye job som controllere og medarbejdere på terminalerne. Mange af de opgaver, der i dag udføres fra førerhuset, vil kunne udføres fra et kontor eller en terminal.”
Der vil naturligvis være lønbesparelser at hente, men den store gevinst er i høj grad udnyttelsen af lastbilerne. I dag holder mange lastbiler stille, mens chaufføren hviler, og en eksportlastbil kører i gennemsnit omkring 120.000 kilometer om året.
”Målet er at øge det til omkring 250.000 kilometer om året, hvilket samtidig kan reducere behovet for antallet af lastbiler."
Udviklingen buldrer derudaf. Og for DSV handler de kommende år derfor ikke om at bevise, at teknologien virker – men om at sikre, at blandt andet Danmark får de rammer, der gør det muligt at omsætte potentialet til konkrete løsninger.
Gå til oversigten