Bæredygtighed og digitalisering bliver en del af fremtidens havn

I 1868 blev Esbjerg Havn etableret, og fra begyndelsen blev tusindvis af kreaturer og mejeriprodukter skibet af sted fra kajen. Men snart ændrede behovene sig, og Esbjerg blev en kæmpe fiskerihavn med hundredvis af fiskekuttere.

I dag har havnen igen et nyt ansigt og er en international industrihavn med godt 10.000 ansatte rundt om i virksomhederne. Men for at kunne bevare sin relevans skal havnen fortsat være på forkant.

Hvordan vil de kommende årtiers udvikling af havnen foregå? Og hvordan ruster Esbjerg Havn sig til fremtiden?

”I min optik er der to helt afgørende fokusområder for udviklingen af Esbjerg Havn for fremtiden. De er digitalisering og bæredygtighed. Her bør vi og virksomhederne på havnen i min optik fokusere benhårdt de næste mange, mange år,” siger CCO Jesper Bank.

Digitalisering er en forudsætning

Det første afgørende fokuspunkt for fremtidens havn er ikke overraskende digitalisering. Præcis som alle andre dele af samfundet, stiller den digitale udvikling krav til havnene. 

”Udviklingen inden for digitalisering går så stærkt, at langsigtede planer er svære at arbejde med. Til gengæld handler det om at følge med på alle fronter og at sætte små som store projekter i gang løbende, så vi får organisationen trænet til at tænke og arbejde digitalt,” siger Jesper Bank.

Et vigtigt fokuspunkt på den korte bane er at optimere værdien af de store mængder data, som havnen har adgang til.

”Vi skal blive bedre til at bruge data på en helt ny måde. Det handler om at indsamle dem og gøre dem tilgængelige for os selv og for omverdenen,” siger Jesper Bank.

Et eksempel er OnePortEsbjerg, som Esbjerg Havn netop har lagt sidste hånd på. Databasen samler alle relevante data om anløb, kapacitet og trafik ét sted og gør det tilgængeligt for havnens medarbejdere. Det gør det muligt at optimere servicen, fordi medarbejdere har adgang til data, som fortæller præcist, hvilke kajpladser som er ledige, hvordan trafikmønstrene er på visse tidspunkter af døgnet og meget andet. Samtidig kan platformen optimere processerne i de situationer, hvor mange aktører har brug for adgang til samme type data, som det er tilfældet i forbindelse med transport.

”Vi vil på længere sigt meget gerne udvide databasen med mange flere typer information. Og så skal den selvfølgelig stilles til rådighed for omverdenen i en eller anden form. Både virksomheder på havnen, videns-institutioner, osv. I første omgang tester vi den hos os selv,” siger Jesper Bank.

Når han kigger længere frem i krystalkuglen, er det blockchain, som rummer det største potentiale. Det handler blandt andet om at tage erfaringerne fra digitaliseringen af data og implementere dem i stor skala. Og det handler om, at de store mængder af dokumenter, aftaler og data, som fylder meget i international skibsfart, bliver langt mere tilgængelige, end vi kender det i dag.

” Vi skal sammen med aktørerne på de forskellige markeder og i de forskellige brancher finde den rette balance, hvor vi går forrest og omfavner udviklingen på centrale områder uden af kaste os hovedkulds i nye eksperimenter,” siger Jesper Bank og uddyber:

”Det skal give mening. For havnens serviceniveau og ikke mindst for virksomhedernes operationer.”

Bæredygtighed bliver business

Det andet centrale fokuspunkt for fremtidens havn er bæredygtighed. Ifølge Jesper Bank går arbejdet med miljø og bæredygtighed netop nu fra at være en kontrol- og reguleringsopgave til at være en markedsdrevet og værdiskabende opgave.

”Det er utroligt spændende. Bæredygtighedsdagsordenen er ikke længere bare kontrolkrav og lovgivning, men markedsrevet. Det bliver simpelthen forretning, for eksempel i forbindelse med omlægningen af energi,” siger Jesper Bank.

Udviklingen er for alvor kickstartet med FN’s 17 mål for bæredygtig udvikling, som for første gang tænker virksomheder ind i en aktiv rolle. Pointen her er at finde de områder, hvor virksomhederne kan skabe forretning, fordi de er bæredygtige. Ikke på trods af.

Netop det skifte er afgørende, vurderer Jesper Bank.

”Udviklingen åbner op for at arbejde med helt andre typer ambitioner. Derfor giver det også mening for os at sige, at vi skal være en grøn havn, fordi vi derigennem bedre kan servicere vores kunder og de behov, de har,” siger han.

Når havnen i dag køber nye biler, er de eldrevne. Indtil videre gælder det seks ud af 20 person- og varebiler. Og den strøm som havnen køber, er grøn vindmøllestrøm fra Horns Rev 2.

”Den grønne omstilling er i gang og hastigheden er høj. Vi skal finde de rigtige løsninger sammen med virksomhederne på havnen. Det kommer til at ske ved, at vi hele tiden er opsøgende, afdækker markedet og forholder os til situationen,” siger han.

Senest deltog havnen i et forum i europæisk regi med henblik på at afdække potentialerne i anlæg til tankning af LNG til krydstogtskibe. Her var vurderingen, at LNG-anlæg på mindre havne på nuværende tidspunkt ikke er en god idé. Men måske bliver det på et tidspunkt aktuelt. Det samme gælder for landstrøm. Esbjerg Havn følger nøje udviklingen på området og skeler blandt andet til de norske erfaringer med landstrøm. Selv om løsningerne måske ikke skal implementeres lige nu, er det nødvendigt at blive klog på de teknologier, som før eller siden bliver realiteten.

Jesper Bank opsummerer kort:

”Esbjerg havn fejrer sit 150-års-jubilæum i forrygende form. Men allerede nu har vi fokus på at sikre havnens fremtid. Digitalisering og bæredygtighed er en del af fremtidens havn. Og de er allerede nu en del af vores hverdag på havnen,” siger Jesper Bank.

Eksempel: Vindmøller som business case

Det bedste eksempel på, hvordan bæredygtighed og forretning er to sider af samme sag, er havvindindustrien, hvor havnen har en helt oplagt position at dyrke.

”Lige nu ser vi europæiske havvindparker uden subsidier, og det havde vi ærlig talt ikke set komme for bare få år siden. Udviklingen indenfor havvind er imponerende,” siger Jesper Bank.

Et eksempel er projektet om energiøen ”North Sea Wind Power Hub” i Nordsøen omkring Dogger Banke. For bare to år siden var idéen kun på idéplan. I dag er projektet formaliseret, og der er etableret et samarbejde mellem blandt andre EnergiNet og TenneT om at få skabt en decideret vindenergi-ø i Nordsøen, som kan forsyne hele Europa med strøm i fremtiden.

”Visionerne inden for havvind vokser hele tiden samtidig med, at de bliver realiseret hurtigere. Opgaven for havnene bliver at følge med, så vi kan bidrage positivt til udviklingen. Med den hastighed vi ser lige nu, stiller det store krav til os,” siger Jesper Bank.

For at kunne levere inden for offshore-vind i fremtiden er særligt to krav afgørende, vurderer han.

Det første handler om at sikre fleksibilitet ifm. udskibning og installation. Det kan være muligheden for mere kaj på samme installationsprojekt eller skalerbare lagerkapacitet, så der altid er plads til de store komponenter. Det andet handler om kapacitet. Møllerne og parkerne bliver større, og det kræver plads.

”Vores opgave bliver at matche behovet i fremtiden, og det handler i høj grad om at optimere på alt det, som sker i spændingsfeltet mellem produktion og installation. Indtil videre har vi kapacitet til at matche behovet, men vi må kigge på mulighederne for at lave mere,” siger Jesper Bank.