Brexit: Myndigheder og havn melder klar – her er, hvad du selv kan gøre

Det er svært at gøre sig klog på Brexit og forudsige, hvornår og hvordan det sker. Og sådan har billedet nu set ud i tre år, selv om vi nu er et halvt forbi den oprindelige deadline for Storbritanniens udtræden af EU. Efter gentagne udsættelser står Storbritannien nu til at forlade EU senest den 31. oktober, medmindre det britiske parlament og EU bliver enige om en udtrædelsesaftale inden da – eller med mindre Boris Johnson må rejse til Bruxelles og bede om udsættelse endnu engang, sådan som det lige nu tyder på.

Men de danske myndigheder forbereder sig på et no deal-scenarie. Det er meldingen hos både Toldstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Og skatteminister Morten Bødskov bakker op:

”Et ’no deal-scenarie’ skaber en usikkerhed, der i sagens natur er svær at forudsige. Derfor har Skatteministeriet, Skattestyrelsen og Toldstyrelsen sammen med øvrige danske myndigheder arbejdet hårdt på, både før, under og efter, at kunne bistå både virksomheder og borgere bedst muligt i det tilfælde, at Storbritannien skulle forlade EU uden en aftale. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre den bedst mulige overgang for Danmark.”

UK bliver tredjeland

Hos Toldstyrelsen bekræfter Maren Holm Johansen, handelsdirektør, at det er no deal-scenariet, som har været styrende for forberedelserne.

”Vi har gjort det bedste, vi kunne, uden at kende den endelige løsning. Forlader briterne EU uden aftale, så bliver de at betragte som et tredjeland. Det vil sige lande, som vi handler med uden for EU. Heldigvis har vi jo erfaring fra vores procedurer på området i øvrigt, så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til vores forberedelser,” siger Maren Holm Johansen.

Bliver Storbritannien et tredjeland betyder det, at danske virksomheder, der importerer varer fra eller eksporterer varer til Storbritannien, skal følge de generelle told- og skatteregler for handel med lande uden for EU. Maren Holm Johansen forklarer, at man i Toldstyrelsen regner med, at der kommer en stigning på 15 procent i varer, som skal fortoldes.

Også hos Fødevarestyrelsen forbereder man sig på no deal-scenariet. Og i følge Anna Cecilie de Klauman, som er kontorchef i Center for Internationalt Samarbejde i Fødevarestyrelsen, stiller det britiske marked særlige krav til fødevaremyndighederne.

”Storbritannien er et nærmarked, og det betyder, at der er tale om andre typer varer, end vi normalt eksporterer til tredjelande. Det er for eksempel ferske varer, og det stiller krav til vores agilitet og hurtighed,” forklarer hun.

For at sikre det rigtige setup har man i Fødevarestyrelsen brugt lang tid på at få overblik over og forstå de nuværende handelsflows med Storbritannien.

”Vi har haft brug for at tale med vores kunder for at forstå, hvordan de eksporterer og importerer til Storbritannien i dag, og hvad de har brug for fra vores side,” siger Anna Cecilie de Klauman.

For Fødevarestyrelsen er det især udstedelsen af eksportcertifikater, som vil stige, hvis Storbritannien bliver et tredjeland. I dag udstedes 100.000 certifikater om året i forbindelse med eksport til tredjelande.

”Kigger vi alene på Storbritannien, ser det ud til, at vi skal udstede 50.000 nye certifikater om året for at modsvare eksporten, sådan som den er i dag,” siger Anna Cecilie de Klauman men påpeger også, at det præcise antal vil afhænge af virksomhedernes adfærd i tilfælde af et hårdt Brexit.

Sover med støvlerne på

Både Toldstyrelsen og Fødevarestyrelsen har været optaget af at involvere virksomhederne tæt i forberedelserne. Og det sætter man pris på i industrien, fortæller branchedirektør i Dansk Industri, Michael Svane.

”Det er positivt, at der har været så stor fokus på information og inddragelse,” siger han og uddyber:

”Vores medlemmer sover med støvlerne på lige nu, så der er bestemt et stort ønske om afklaring. Men det er faktisk også mit indtryk, at de fleste forbereder sig på, at der ikke kommer en aftale, og at de er klar til at få en hverdag til at hænge sammen – også efter et hårdt Brexit.”

Noget af det som bekymrer mest, er den praktiske afvikling. Kommer der for eksempel komme lange køer og ventetid, og hvad gør man, hvis det dukker op?

Netop det problem er Toldstyrelsen meget opmærksom på. Her er der oprustet med 40 toldere på landsplan, og i Esbjerg er kontorerne udvidet og bemandingen opjusteret fra fire medarbejdere til syv. Samtidig er kontoret fysisk rykket tættere på færgen, forklarer Maren Holm Johansen.

På Esbjerg Havn er der brugt omkring 3 mio. kr. på at gøre havnen klar til no deal-scenariet. Det har blandt andet handlet om at skabe ekstra plads. Hver dag rejser 400-500 trailere mellem Esbjerg og Immingham. Det lægger pres på toldbehandlingen og kan skabe ventetid – og dermed kø, når lastbilerne skal vente.

Foruden Toldstyrelsens nye kontorer har også Fødevarestyrelsen oprustet på Esbjerg Havn. Et no-deal Brexit vil nemlig stille nye krav til den veterinære grænsekontrol, når Danmark modtager varer fra Storbritannien. Derfor skal Fødevarestyrelsen udføre veterinær grænsekontrol i Esbjerg, forklarer Anna Cecilie de Klauman.

Forberedelserne er i Michael Svanes optik udtryk for rettidig omhu:

”Vi har været involveret i forberedelserne på Esbjerg Havn, og jeg vil gerne rose Toldstyrelsen for samarbejdet – og også kippe med flaget for Esbjerg Havn. Både myndigheder og havn er klar,” siger Michael Svane, men pointerer samtidig:

”Det helt store spørgsmål er jo så, hvordan markedet bliver. Hvilke volumener kommer der til at være? Det ved vi ikke.”

Her er, hvad du selv kan gøre

Det er alfa omega, at man forbereder sig som virksomhed. Det er meldingen på tværs af myndigheder og industri. Og mens de store danske virksomheder typisk allerede har et set-up i forhold til eksport til tredjelande, så er det sværere for små- og mellemstore virksomheder, fordi de måske ikke har procedurer og erfaring at trække på, siger Maren Holm Johansen, vicedirektør i Toldstyrelsen.

”Jeg oplever, at vores kunder er i tvivl om, hvorvidt de har gjort nok. Min klare opfordring er, at man sætter sig ind i toldreglerne for de produkter, man importerer eller eksporterer. Konkret handler det om at sørge for at være registreret som importør/eksportør og skabe overblik over, hvilke varekoder som er relevante i ens virksomhed,” siger hun og henviser til, at Toldstyrelsen har oprettet en hotline, man som virksomhed kan ringe til med spørgsmål.

Hos Dansk Industri er der nedsat en Brexit task force, som løbende informerer, holder medlemsmøder og diskuterer stort som småt, forklarer Michael Svane.

”Vores task force har udviklet et Brexit Toolkit, som vi løbende opdaterer. Det oplever jeg, at især nogle af vores mindre medlemsvirksomheder har god gavn af, fordi Brexit kan være en stor mundfuld for dem,” siger han og påpeger, at også Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Toldstyrelsen har udarbejdet gode informationsmaterialer.

Først eksportcertifikater om seks måneder

For fødevarevirksomheder er forberedelse også helt afgørende, siger Anna Cecilie de Klauman. Hun opfordrer til, at fødevareindustrien holder sig opdateret på Fødevarestyrelsens hjemmeside og også skeler til EU-kommissionens materiale.

”Er man lille virksomhed som aldrig har handlet med et tredjeland før, så er der nye ting, man skal have styr på. Først og fremmest er det vigtigt at registrere sig som importør/eksportør på vores hjemmeside,” forklarer hun.

Heldigvis har de britiske myndigheder givet tilsagn om, at de ikke stiller krav om eksportcertifikater de første seks måneder.

”Men det er vigtigt med tæt dialog med sine samarbejdspartnere i Storbritannien. Tal med dem og spørg, hvad de gør og forventer,” siger Anna Cecilie de Klauman og uddyber:

”Og lad os så huske på, at det her er nyt for os alle sammen. Vi har brug for en god portion pragmatisme og forståelse for, at vi kan kun lykkes, hvis vi gør det sammen og i fællesskab. Fra myndighedsside er vi meget opmærksomme på ikke at lave unødvendige benspænd. Og jeg oplever samme vejvilje fra Esbjerg Havn og de øvrige myndigheder. Samarbejde er så essentielt lige nu,” siger hun og pointerer, at det også er vigtigt at være opmærksom på, at EU-Kommissionen har understreget over for alle medlemslande og stakeholders, at forberedelsestiden til en hård Brexit slutter med udgangen af 31. oktober.

”Det betyder, at alle forventes at være klar den 1. november. Det ser ikke ud til, at der bliver en overgangsordning i forhold til at overholde EU-lovgivningen,” siger Anna Cecilie de Klauman.

Esbjerg er knudepunkt

Det er ingen tilfældighed, at Toldstyrelsen opruster i Esbjerg, for DFDS’ faste rute til Immingham er den største direkte færge til Storbritannien.

”Esbjerg Havn er et knudepunkt, især for særlige varekategorier som biler og ferske varer,” siger Maren Holm Johansen og understreger, at hun er tilfreds med den løsning, de har lavet på Esbjerg Havn og fortrøstningsfuld i forhold til at kunne følge med det forhøjede aktivitetsniveau.

Skatteminister Morten Bødskov understreger, at Brexit i hans optik cementerer Esbjerg Havns vigtige rolle for Danmarks handel med omverdenen.

”Samarbejdet mellem skattemyndigheder og erhvervslivet i Esbjerg Havn spiller allerede i dag en fremtrædende rolle. Det er helt afgørende, at det også kommer til at gøre det i fremtiden,” siger han.

FAKTA: HER FÅR DU HJÆLP

• FIND VEJLEDNING, INFORMATION OG FAQ OM TOLDREGLERNE HOS TOLDSTYRELSEN HER.
  
• DU KAN OGSÅ RINGE TIL TOLDSTYRELSENS BREXIT-HOTLINE PÅ TLF. 72 22 12 12.
  
• ØNSKER DU ET VEJLEDNINGSMØDE MED TOLDSTYRELSEN, KAN DU BESTILLE DET HER.
  
• FIND INFORMATION, VEJLEDNING, FAQ OG VIDEOCASES OM, HVAD BREXIT BETYDER FOR FØDEVAREVIRKSOMHEDER HOS FØDEVARESTYRELSEN HER.
  
• DANSK INDUSTRI HAR UDARBEJDET ET BREXIT TOOLKIT – FIND DET HER.