juli 03, 2026

Dansk virksomhed vil transportere CO2 i containere til Esbjerg Havn

5291e1fa 012d 4f2d 8897 54cab4d0b4f5 w 960

Har du spørgsmål?

Administration

Administration

Esbjerg Havn

Esbjerg er udset som førstevalg til et nyt pilotanlæg, der skal omdanne tøris til flydende CO2. Dermed kan skibscontainere blive nøglen til at gøre CO2-transport tilgængelig for langt flere virksomheder.

Esbjerg Havn er udset som et center for CO2-lagring, en af de teknologier, der bliver helt afgørende, hvis vi skal nå vores klimamål i fremtiden. Potentialet er enormt – men det samme er de tekniske udfordringer.

I dag foregår transport af CO2 under højt tryk – typisk i rørledninger eller i tankbiler eller skibe med tryktanke. Det er ikke blot en stor udskrivning; det er praktisk talt umuligt at skalere til alle hjørner af kloden.

En ny dansk startup vil benytte skibscontainere til at transportere CO2 i form af tøris og dermed læne sig op ad en infrastruktur, der allerede er udrullet til stort set hele verden: skibscontainere. Det vil gøre det muligt at nå ud til små og mellemstore virksomheder, der er spredt over store geografiske områder.

Der er tale om en helt almindelig 20-fods-container, der er isoleret, så CO2 kan transporteres som tøris ved atmosfærisk tryk. Bag innovationsprojektet står både virksomheder og forskningsinstitutioner, blandt andre Aarhus Universitet, Maersk Container Industry, Esbjerg Havn og Energy Cluster Denmark. Forventningen er at have en kommerciel løsning klar allerede i 2028.

Det er virksomheden DecarbonICE, der har udviklet den superisolerede, patenterede container. Henrik O. Madsen, der er CEO i DecarbonICE, fortæller, at en enkelt container vil kunne rumme op til 21 ton tøris – altså frossen CO2. Containerne holder tørisen ved atmosfærisk tryk og kan transporteres ved hjælp af almindelige logistikløsninger som lastbiler, tog, skibe og pramme. Tørisen leveres i pilleform, hvilket gør det muligt at håndtere den i store mængder. Med 43 millioner skibscontainere på verdensplan vil blot en lille procentdel kunne transportere en stor del af den CO2, der forventes indfanget i fremtiden.

»Vores fordel er, at infrastrukturen og containerne allerede findes. I dag er det dyrt og besværligt at transportere CO2. Det er der helt sikkert store virksomheder og udledere, der er parate til at investere i en dedikeret transportløsning, men for mange små og mellemstore virksomheder, der ligger geografisk spredt, vil det ikke være realistisk. Dem kan vi hjælpe,« siger Henrik O. Madsen, der alene i de seneste uger er blevet kontaktet af virksomheder i USA og Schweiz, selv om teknologien først blev lanceret i år.

Han anslår, at løsningen vil reducere investeringsomkostningerne til transport markant og driftsomkostningerne med op til 30 procent.

»Bare for at nævne et eksempel: Vi har været i kontakt med et biogasanlæg, der havde købt otte tankbiler til at transportere flydende CO2. Tankbilerne koster omkring to millioner kroner stykket. Til sammenligning forventer jeg, at vores container kommer til at koste omkring 50.000 kroner,« siger Henrik O. Madsen, der fortæller, at man arbejder sammen med Maersk Container Industry om at producere varmeisolerede containere i Kina, hvor Maersk Container Industry har en eksisterende produktion af containere.

Et supplement

Henrik O. Madsen understreger, at teknologien skal ses som et supplement til de øvrige investeringer, der bliver gjort i CO2-infrastruktur i disse år. Det er typisk nogle af Danmarks største udledere – kraftværker, cementfabrikker og andre tunge industrivirksomheder – der investerer i dedikeret infrastruktur som rørledninger og tryktanke. Det vil der fortsat være behov for.

»Vi har ingen ambitioner om at konkurrere med rørledningerne. De vil være relevante for de store industrier, som har helt andre behov. Men de små og mellemstore virksomheder kommer også til at skulle forholde sig til klimakrav – og de har også processer, hvor man ikke helt kan undgå at producere CO2 i fremtiden,« siger Henrik O. Madsen.

»Man kan også sagtens forestille sig, at vi kunne transportere CO2 i containerne hen til for eksempel rørledninger. Her vil de to former for infrastruktur kunne spille sammen,« siger han.

Esbjerg var førstevalg

Som en del af projektet vil der blive etableret et anlæg på Esbjerg Havn, som skal omdanne tøris tilbage til flydende CO2. Enheden kræver kun et begrænset energiforbrug, idet den trækker varme fra det omgivende miljø. Når anlægget står klart i 2028 eller 2029, skal det forbindes til Project Greensand, der lagrer CO2 i et tidligere olie- og gasfelt i Nordsøen.

»Vi har talt med mange havne om, hvor det kunne lade sig gøre, men Esbjerg er den førende havn inden for CCS – Carbon Capture and Storage – så det var et helt naturligt sted at placere anlægget. Det handler om nærheden til Nordsøen og Project Greensand,« siger Henrik O. Madsen.

Ifølge partnerne bag projektet bliver markedet for CO2-lagring enormt i de kommende årtier. Alene i 2050 forventes markedet at nå seks milliarder ton på verdensplan – et niveau, der vil være helt afgørende, hvis der skal være en realistisk vej til at begrænse den globale opvarmning.

Og det er netop vigtigt at se ud over landets grænser, mener Henrik O. Madsen.

»Hvis det her skal være lønsomt på sigt, kommer vi til at importere CO2 fra andre lande, der har de samme udfordringer med at opfylde klimamålene, som vi har. Og der ligger Esbjerg Havn strategisk godt,« siger Madsen, der fortæller, at Esbjerg Havn også var hurtig til at gribe idéen og forstå perspektiverne.

»De forstod det med det samme. Vi blev nærmest stoppet midt i præsentationen, så det var en meget dynamisk proces,« slutter han.

Gå til oversigten