Derfor har Esbjerg stærke kort på hånden

Hvis man fulgte medierne for halvandet år siden, kunne man nemt få indtryk af, at solen var ved at gå ned over havvindmøller, da Danmarkshistoriens største havvindudbud lukkede uden en eneste ansøgning.

I maj i år blev tonen meget mere positiv, da der kom nye bud på nye havvindmølleparker i både Nordsøen og Kattegat – udbud som stadig er ved at blive vurderet af Energistyrelsen.

De samme toner ser man med jævne mellemrum, når det handler om nogle af de nye teknologier i udvikling som CCS – carbon capture and storage – og brint. Udbud og puljer kommer og går. Nogle bliver en succes. Andre gør ikke. Men udviklingen fortsætter.

Ifølge en af Danmarks førende eksperter i energisystemer, professor på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen, er det vigtigt at forstå, at vi ikke kan tale om den grønne omstilling som en lige vej uden forhindringer. Der kan komme tilbageslag. Men vejen går fremad.

"Vi bliver ikke klogere, hvis vi forestiller os, at der kun er én vej fremad i den grønne omstilling. At der ikke er noget, som kan gå galt. Det handler om at blive klogere på, hvorfor tingene går anderledes, end vi forestiller os," siger Brian Vad Mathiesen, der understreger, at der var nogle helt konkrete ting, der gik galt, da udbuddet i 2024 slog fejl. Det handlede blandt andet om betingelserne og timingen.

"Det bliver hverken første eller sidste gang, at vi kommer til at se udbud, der mislykkes. Udviklingen er stadig ved sin begyndelse. Og spørgsmålet er ikke, om vi får brug for meget mere strøm. Spørgsmålet er, hvornår og hvordan. Og der er havvind en del af løsningen hvis vi kigger i et større perspektiv," siger Brian Vad Mathiesen.

Tæt på kunderne og vinden

Og et større perspektiv handler ikke mindst om at kigge ud over landets grænser. Der er en strategisk fordel i at være placeret tæt på markederne.

"Esbjerg Havn ligger ret fantastisk i forhold til så mange andre havne. Man har en god strategisk placering i forhold til aftagerne i Tyskland og Holland, og i de områder, hvor potentialet er størst," siger Brian Vad Mathiesen, der anslår, at der de næste 20 år vil blive udbudt svimlende 150 GW havvind i hele Nordsøen – hvor den danske del af Nordsøen kun udgør en mindre del af potentialet. Danmarks nuværende kapacitet er 2,7 GW havvind installeret i dag. Det betyder, at de 150 GW, Brian Vad Mathiesen nævner for hele Nordsøen over de næste 20 år, svarer til over 55 gange Danmarks samlede nuværende havvindkapacitet.

"Nordsøen er helt afgørende på grund af geografiske og meteorologiske forhold. Med de planer, vi har i Europa, er det Danmarks rolle at blive en europæisk stormagt inden for energiproduktion i Nordeuropa. Tyskerne kan ikke levere al den energi, de selv har brug for. Det samme kan man sige om Benelux-landene. Samtidig er potentialet enormt. Hvis man ser frem mod 2060, ligger Danmark og Esbjerg strategisk et sted, hvor vi har mulighed for at bidrage til europæisk forsyningssikkerhed, energiresiliens og en klimaneutral fremtid," siger Brian Vad Mathiesen.

"Der vil altid være behov for, at der er nogle, som kan håndtere så stort et systemskifte, som det vi står midt i. Esbjerg Havn ligger rigtig godt i forhold til havvand, brint og CCS," siger Brian Vad Mathiesen.

Kortere forsyningslinjer

En anden fordel, der ligger naturligt for Esbjerg Havn, taler ind i en anden aktuel problemstilling: kapacitetsproblemerne i elnettet. Senest har Energinet meldt ud, at nogle projekter kan risikere op til 10 års ventetid for at blive koblet på elnettet. En udvikling, vi kun har set begyndelsen på, med en generel elektrificering, flere elbiler, flere varmepumper og store datacentre. Og ligesom andre former for trafik har kapacitetsproblemerne det med at klumpe sig sammen – blandt andet omkring de store industricentre i Trekantområdet eller Nordjylland med meget energitung industri.

Ifølge Vad Mathiesen vil det være logisk at flytte energikrævende anlæg tættere på energikilderne. De energikrævende anlæg kunne være inden for CCS eller brint – men det kunne også være mange andre energikrævende industrier. 

"Hvis ikke den grønne omstilling skal blive helt ufatteligt dyr, kan vi ikke blive ved med at udbygge elnettet, som om afstanden mellem producenterne og aftagerne af strøm er ligegyldig. Det er for dyrt og løser ikke problemet. Vi kommer til at flytte de store anlæg tættere på energikilderne, så vi ikke ender med et overdimensioneret net, der står ledigt i en stor del af tiden," siger Brian Vad Mathiesen, der tidligere har kritiseret Energinet og de lokale elselskaber for ikke at have strukturerne på plads. Ifølge ham har man længe vidst, at der ville komme et boom i energiforbruget i det årti, vi står midt i.

"Der har man allerede gjort nogle store investeringer i Esbjerg Havn. Man har meget af infrastrukturen på plads, og man har både satset på havvind og nye teknologier som brint og CCS. Man kan sagtens forestille sig, at der kommer nogle andre industrier til. Det kan for eksempel være datacentre eller alle andre, der bruger store mængder energi. Men man kan også skabe andre symbioser og materialestrømme, der er meget afhængige af energi. Esbjerg Havn har virkelig mange muligheder," siger Brian Vad Mathiesen.

Det afhænger af de politiske rammer

Selvom det giver god mening at satse på nye teknologier i udvikling, skal man heller ikke her tro, at der er tale om en lige vej uden forhindringer. Teknologien er i en tidlig udviklingsfase, men endnu vigtigere er det at huske, at udviklingen af brint og CCS er meget afhængig af de politiske vinde. Den politiske usikkerhed om CCS blev tydelig tidligere i 2026, da den tyske kansler Friedrich Merz satte spørgsmålstegn ved hele emissionshandelssystemet og opfordrede til en revision eller udskydelse. Det kan betyde et midlertidigt tilbageslag for CCS. 

"Der er ikke et traditionelt marked for carbon capture, men det er vigtigt at huske, at det er nødvendigt, hvis vi vil i mål med klimaneutralitet – for slet ikke at tale om at blive klimanegative, altså fjerne mere CO2 fra atmosfæren, end man udleder," siger Brian Vad Mathiesen, der minder om, at de politiske vinde lige så hurtigt kan skifte den anden vej.

Og netop fordi det kan være svært at forudse, hvilket tempo de nye løsninger vil blive udrullet og skaleret med, mener han, at Esbjerg Havn står med stærke kort.

"Mulighederne for at agere mere agilt på de muligheder, der opstår, er større i Esbjerg, og man kan måske tage nogle større risici end andre steder,” slutter han.