Ole Ingrisch stopper som direktør på Esbjerg Havn efter 16 år. Omsætningen er mere end tredoblet, der er investeret næsten 2 milliarder kroner, men vigtigst af alt er, at havnen har fået en global profil, fortæller Ole Ingrisch her i et tilbageblik.
Den 28. februar 2019 bliver en speciel dag på Esbjerg Havn. Det er nemlig sidste arbejdsdag for Ole Ingrisch, der i 16 år har stået i spidsen for havnen.
Han efterlader en havn i god form og fremgang på næsten alle parametre.
Da Ole Ingrisch tiltrådte i 2003, var omsætningen 94 millioner kroner, mens tallet i 2017 var 236 millioner kroner. Overskuddet er i samme periode flerdoblet til 80 millioner kroner. I samme periode er Esbjerg Havn også vokset med mere end en million kvadratmeter efter etableringen af Østhavnen.
Esbjerg Havn bliver i dag anset for at være verdens førende vindhavn, og samtidig er havnen et innovativt knudepunkt for den danske olie- og gasindustri og nummer et i Danmark inden for RoRo.
Men det kunne sagtens være endt fuldstændig anderledes.
Fra myndighed til service
Tilbage i år 2000 var Esbjerg Havn en statshavn, der ikke blev drevet kommercielt, og som figurerede på finansloven. Men så fik Esbjerg Kommune råderetten over havnen. Det betød, at der skulle tjenes penge. Transportministeriet holdt ikke længere hånden under havnen.
I 2003 ansatte havnen Ole Ingrisch som ny direktør. Da han trådte til, var en stille revolution i gang. Det var slut med myndighedsopfattelsen.
”Fra at være statsansatte tjenestemænd og viceværter skulle vi til at agere kommercielt. Vi sagde ikke længere: Skibet skal ligge her. Og her skal skraldespanden stå. Vi lavede et helt fundamentalt skifte, hvor vi søgte mod kunderne for at forstå, hvad der skulle til for at øge forretningen og tiltrække nye kunder. Vi gik fra at være en passiv forvalter til at være en samarbejdspartner,” forklarer Ole Ingrisch.
Andre statslige virksomheder har haft det svært med at skulle agere på kommercielle vilkår, og Ole Ingrisch erkender også, at det ikke var helt nemt.
”Men da jeg kom, opdagede jeg hurtigt, at der var et vakuum for ledelse. De ansatte sagde: ”Fortæl os, hvad vi skal,” siger Ole Ingrisch.
Uforløst potentiale
Medarbejderne på Esbjerg Havn havde et ønske om at få sat en retning og en strategi. Og Ole Ingrisch ville meget gerne give dem netop det.
”Den slags tager år, og det var nødvendigt at fyre folk. Men det var alligevel en god begyndelse. Jeg fornemmede, at Esbjerg Havn var et lidt for stille sted med et uforløst potentiale, som ikke blev adresseret. Folk sagde: Det er, som det er.”
Men Ole Ingrisch havde en anden vision, og med havnens nye masterplan i 2004 blev der for alvor sat retning på.
”Jeg så nogle muligheder i blandt andet offshorevind og RoRo. På den baggrund lavede vi en masterplan og satte en strategi”.
Strategien blev implementeret, og da finanskrisen ramte hele verden i 2007, gik det især hårdt ud over transportbranchen. Men samtidig begyndte den nye strategi på havnen at bære frugt. Offshorevind var i vækst. I takt med, at andre havne og transport generelt gik kraftigt tilbage, gik Esbjerg Havn frem. Omsætning og overskud steg, mens verden kæmpede med røde tal.
”Nu bruger vi sgu en milliard”
Kort efter besluttede ledelsen på havnen at investere yderligere. Med friheden som kommunal selvstyrehavn kom også risikovillighed. Havnens bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen og Ole Ingrisch besluttede at bruge penge. Mange penge.
”Vi sagde: Nu bruger vi sgu en milliard kroner. Nu trykker vi på knappen,” fortæller Ole Ingrisch. Den risikovillighed var noget helt nyt. Pengene skulle bruges til investeringer i kajanlæg, terminaler til en række godsarter, baglandsarealer, kraner og anden infrastruktur.
”Det ville vi aldrig kunne have gjort som statshavn,” siger Ole Ingrisch.
Var du særligt fremsynet, og havde du set havvinds potentiale fra begyndelsen?
”Man fortæller selv sin historie, og jeg vil da gerne tage æren for det, men Horns Rev 1 var jo før min tid,” siger Ole Ingrisch.
Et øjeblik, som han husker som er særligt vendepunkt, var efter, at Siemens købte Bonus Energy i 2004. Ole Ingrisch var til et møde i vindmølleproducentens hovedkvarter i Brande og sad i bilen efter mødet og var lidt forvirret. Siemens havde på mødet meldt ud, at de skulle bruge 300.000-400.000 kvadratmeter på havnen.
”Jeg sad der og tænkte: De må mene 400.000 kvadratfod. Eller der må være et nul for meget. Det her kan ikke være rigtigt”.
Men det var det.
Energiministre kom vrimlende
Inden længe havde havnen store kontrakter med Siemens, justerede sin masterplan og gik i gang med havneudbygningen. Samtidig kom samarbejdet med Vestas og MHI Vestas, Vattenfall og Ørsted.
Mens andre havne kæmpede med transportmængder, rykkede Esbjerg fremad.
Samtidig trådte Esbjerg Havn ind i en politisk dagsorden med grøn omstilling og CO2-udfordringer. Det gav stor politisk opmærksomhed.
”Energiministre og transportministre kom vrimlende. Det var noget nyt,” siger Ole Ingrisch.
Han husker et møde med den daværende energiminister Martin Lidegaard, der sagde, at han aldrig nogensinde havde set eller hørt om så dynamisk og risikovillig en offentlig aktør. Ikke mindst omkring grøn omstilling.
”Det var godt sagt. Det blev jeg glad for,” siger Ole Ingrisch.
Han synes ikke selv, at han tog store chancer på havnens vegne.
”Vi er ikke gået planken ud. Jeg tænkte tværtimod: Sikke en mulighed. Vi havde kæmpe støtte fra industrien, så det var helt oplagt, at vi skulle den vej,” siger han.
Han var helt afklaret omkring investeringen.
”Jeg var ikke iskold, for hvis det gik galt, hvad så? Men jeg tænkte, at der ikke kommer en anden mulighed, så der var ikke noget alternativ. Bolden lå lige til højrebenet, og det gjaldt om at sparke den i mål”.
Da havnen fremlagde sine planer, kom Siemens, Vestas og Vattenfall med meget positive tilbagemeldinger.
”Det var en kæde af fantastiske meldinger,” siger Ole Ingrisch.
Og det var med til at tiltrække de nye virksomheder.
”Vi har jo fået en enorm samling af globale aktører. Det er også derfor, at vi står så uhyggelig stærkt. Vestas, MHI Vestas, Siemens-Gamesa og Vattenfall har valgt Esbjerg til. Det er helt fantastisk, og enhver havnedirektør ville give sin højre arm for at have dem som kunder,” siger Ole Ingrisch.
Nemt og sjovt
Dermed er havnen gået fra at være en lidt stille regional og lokal havn til at være ”global world leading installation hub”.
Har det været så nemt og sjovt, som det lyder?
”Det HAR været nemt og sjovt hele vejen igennem. Men der har selvfølgelig været dage, hvor jeg er kørt hjem og har tænkt, at det kunne være sjovere. Min rolle på havnen har kostet noget blod, og når man tager så mange beslutninger, så begår man selvfølgelig også fejl. Det har jeg også gjort. At omstille en havn fra regional til global havn har resulteret i en del konflikter,” siger Ole Ingrisch.
Men når han opsummerer, er han ikke i tvivl.
”Det kunne ikke være gået meget bedre. Jeg tror, at det er de færreste erhvervsledere, der kommer til at opleve sådan en tur, så det er jeg taknemlig for,” siger han.
Aktiv pension
Ole Ingrisch sætter stor pris på de store frihedsgrader, som ejerne har givet ham igennem alle årene. Han har altid fået opbakning til planer og investeringer fra politisk hold.
Men nu får han endnu større frihedsgrad, når han skal pensioneres.
Ole Ingrisch holder fast i de fem bestyrelsesposter, som han har, og han fortsætter som formand for Danske Havne. Derudover skal familien plejes.
”Jeg fortsætter med at være aktiv, men jeg ser frem til selv at bestemme over min kalender,” siger han.
Han overleverer med egne ord en meget, meget sund havn, han og synes, at de kommende år ser meget positive ud for Esbjerg Havn.
”Vi vil se mere af det samme. Store aktiviteter indenfor offshore vind, olie/gas og RoRo. Min mavefornemmelse er god. Det er en fantastisk forretning, en fantastisk organisation og et finansielt muskelbundt. Havnen skal nok klare sig uden mig”.
Gå til oversigten