Er det helt slut med fisk i Esbjerg?

Tony Divers fisker rejer i Esbjerg. Det har han gjort i 13 år, mens han har været fisker i tæt på fire årtier. Hans kutter E 567 SCOTIA ligger i første bassin på havnen sammen med ni andre rejekuttere. Tony lander omkring 100 tons hesterejer om året, fortæller han.

”Det går godt i de her år. Priserne på rejer stiger og brændstoffet er billigt,” siger Tony Divers.

Fiskeriet på museum

Det er ellers slut med Esbjergs dage som Danmarks største fiskerihavn. Den 24. april - på havnens fødselsdag - åbnede udstillingen ”Danmarks vildeste fiskereventyr”, som beretter om fiskeriets storhedstid i Esbjerg – fortalt af fiskerne selv.

Museumsdirektør David Dupont-Mouritzen fortæller, at Esbjergs fortid som fiskerby i den grad har gjort sig fortjent til at komme på museum:

”Fiskeriet ligger i Esbjergs DNA,” siger han. Og det på trods af, at fiskeriet faktisk ikke lå i kortene, da Rigsdagen i 1868 besluttede at anlægge havnen. Dengang var det en vestvendt havn, som kunne eksportere kreaturer.

Men så kom fiskerne.

I starten af 1900-tallet var Esbjerg blevet en af Danmarks største fiskerihavne. Det kulminerede i 1970, hvor der var 370 industritrawlere og 230 snurrevodskuttere på Esbjerg Havn. De 600 kuttere beskæftigede flere end 2000 fiskere.

Siden begyndte det at gå tilbage, og i 2002 blev den sidste fiskeauktion afholdt på havnen.

”Esbjerg havde været en helt anden by, hvis ikke det havde været for fiskeriet. Der er en beslutsomhed og en fandenivoldskhed i Esbjerg, som er anderledes end andre steder. Den ånd stammer fra fiskereventyret,” fortæller David Dupont-Mouritzen og uddyber:

”Esbjerg var Nordens svar på Chicago i 1900-tallet, og det tiltrak vovehalse og modige mandfolk, som ville prøve lykken på havet.”

Det er deres historier, som bliver fortalt på den nye udstilling, som i øvrigt også markerer Fiskeri- og Søfartsmuseets 50-års jubilæum. Museet var en gave til by og havn i forbindelse med 100-årsjubilæet i 1968.

Rejefiskeriet består

På trods af, at industrifiskeriet har forladt Esbjerg, så består rejefiskeriet.

Af de 28 kuttere, som har licenser til at fiske rejer i Danmark, er 20 af dem indregistreret i Esbjerg og Hvide Sande, fortæller Jesper Juul Larsen, som er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening. De resterende otte fisker fra Rømø og Thyborøn.

Selv har han fisket hele sit liv. I hvert fald siden han som 14-årig kom i lære hos en lokal fisker på Esbjerg Havn. Kun afbrudt af nogle skoleperioder, gik han i 2005 i land og helligede sig formandskabet i fiskeriforeningen og i dag har han 240 medlemmer, som er beskæftiget i fiskeriet i Esbjerg og Hvide Sande.

Rejefiskeriet foregår hovedsageligt fra Thorsminde og ned til den tyske grænse. Det varierer, om kutterne skal sejle nord eller syd, og her ligger Esbjerg godt placeret, fordi de herfra kan komme begge veje. ”Beliggenheden er god og det samme er logistikken i Esbjerg, når fiskene skal fragtes videre,” siger han.

Fra Esbjerg bliver rejerne kørt til Tyskland, hvor de bliver sorteret. Herfra går turen til Holland, som sender dem til Marokko, hvor de bliver pillet. Så ryger de retur til Holland, før de lander i køledisken i tyske og franske supermarkeder.

De 10 rejefartøjer i Esbjerg omsætter for godt 50 millioner kroner om året og beskæftiger typisk 3-4 mand hver, fortæller Jesper Juul Larsen.

Nyt certifikat lover godt

I 2017 landede der 1.439 tons fisk på Esbjerg Havn. Det er mere end en fordobling siden 2013, hvor der landede 682 tons. Hesterejerne er langt den største del af forklaringen. Prisudviklingen har nemlig været god de senere år, fortæller både Tony Divers og Jesper Juul Larsen.

”Som det ser ud nu, så ser det godt ud for rejefiskerne,” siger Jesper Juul Larsen. Da han selv fiskede rejer, fik han sjældent mere end 35 kroner per kilo. I dag ligger priserne på 70-80 kroner.

Den øgede efterspørgsel kommer blandt andet i kølvandet på en ny bæredygtighedscertificering, som de esbjergensiske rejefiskere fik 1. januar i år. Arbejdet har været længe undervejs, fortæller Jesper Juul Larsen. Men nu har alle kutterne på vestkysten, i Holland og i Tyskland fået den såkaldte MSC-certificering (Marine Stuartship Council, red.). Certificeringen blåstempler fiskeriet efter hesterejer som bæredygtigt.

Tony Divers er glad for certifikatet.

”Med certifikatet får vi flere penge for rejerne. Samtidig ved vi, at markedet går mere og mere op i bæredygtighed, fordi forbrugerne efterspørger det. Derfor åbner det op for nye markeder, at vores fiskeri nu er certificeret som bæredygtigt,” siger han.

Fra fisk til vindmøller

Ikke langt fra første bassin på havnen ligger Comet Trawl, som er det sidste vodbinderi, der er tilbage i Esbjerg. Her servicerer John Boberg Brink og hans folk rejekutterne for eksempel ved at reparere deres net og vedligeholde tovværk og fiskegrej.

Da fiskeriet var på sit højeste, udgjorde service og reparationer op mod 80 procent af Comet Trawls forretning. I dag anslår John Boberg Brink, at serviceringen af kutterne ikke udgør mere end 10 procent af forretningen.

Til gengæld bruger Comet Trawl i dag de kompetencer, som fiskeriet har givet dem, i offshore-industrien.

”Vi har både Siemens, Esvagt og Viking som kunder i dag, og laver diverse materialer, eksempelvis til bøjeforankringer,” fortæller John Boberg Brink.

På den måde er Comet Trawl et godt eksempel på, hvordan fiskeriet har lagt kimen til det offshore- og energieventyr, som udspiller sig i Esbjerg i disse år, vurderer David Dupont-Mouritzen, direktør på Søfarts- og Fiskerimuseet.

”Rigtig mange af de kompetencer, som blev grundlagt med fiskeriet, spiller i dag en ny rolle i offshore-industrien,” fortæller han og peger på esbjergensiske ESVAGT som et andet eksempel på hvordan kompetencer og beslutsomhed fra fiskeriet, som har omstillet sig.

”De første ESVAGT-skibe var gamle fiskekuttere og mandskabet var fiskere. Mange fiskere fandt også nyt arbejde på platformene i Nordsøen.”

Da fiskeriet flyttede fra Esbjerg, var det imidlertid ikke sådan, at fiskeindustrien helt forsvandt. Der er gennem årene blevet hentet både fisk, skaldyr og fiskeolie hjem fra verdensmarkedet og bearbejdet på havnen i Esbjerg. Der er stadigvæk mange arbejdspladser på Esbjerg Havn inden for fiskeindustrien. Nogen af arbejdspladserne findes for eksempel hos virksomheder som Polar Seafood, Polar Salmon Hjerting Laks, Naajaq Seafood, Eko Fisk, Tripple Nine, ED&F Man, Nordic Fish og flere fiskeforretningerne med detailsalg.

Holder fanen højt

Selvom Esbjerg i dag bryster sig af at være verdens største vindmøllehavn, og centrum for den danske offshore-industri, så er der også på lang sigt en rolle for rejefiskerne, vurderer John Boberg Brink.

Rejefiskeriet kræver nemlig ikke den samme type infrastruktur på havnen, som industrifiskeriet gjorde. De bliver fanget på lavt vand og transporteret videre til Holland, når de lander. Derfor kan rejefiskeriet bestå, også selvom megen af infrastrukturen er forsvundet.

”Gennemsnitsalderen på mandskabet på de nuværende kuttere lav, så det skal nok holde mange år endnu. Og så længe kutterne er i Esbjerg, så er vi her også, så vi kan varetage reparationer og service,” siger John Boberg Brink om Comet Trawl’s fremtidige virksomhed.

Også Tony Divers ser positivt på fremtiden:

”Jeg er 59 år gammel, så jeg fisker nok ikke om ti år. Men jeg har en ung skipper, som er ved at købe sig ind i foretagendet, så han engang kan overtage. Generationsskiftet er i gang,” siger han.

Alligevel tør David Dupont-Mouritzen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet godt at melde ud, at formålet med den ny udstilling ”Danmarks vildeste fiskereventyr” faktisk er at sætte punktum for Esbjergs tid som fiskeriets højborg.

”Men et punktum betyder aldrig, at der ikke kan komme et nyt kapitel,” siger han.