Esbjerg Havn accelererer klimaindsats med unikt teknologipartnerskab

Et landstrømsanlæg kombineret med batterier, så skibene kan tilslutte sig og få grøn strøm, når de ligger i havnen. En digitalisering af selvsamme landstrømsanlæg, så man kan se reduktionen af CO2-aftrykket. En digitalisering af energiforbruget på havnens køretøjer og mobile maskiner, så man kan måle reduktionseffekten på CO2 ved omlægning af brændstof fra fossil til el. Det er bare nogle af de tanker, der ligger bag et nyt teknologipartnerskab mellem Esbjerg Havn og teknologigiganten Honeywell.

Honeywell er en af verdens førende virksomheder inden for digitalisering, måling og styring i forbindelse med digitaliseringen af byer og lufthavne, så de bliver grønnere og smartere. Samtidig arbejder de også med digitalisering og styring af energisystemer til bygninger. Og nu skal virksomheden hjælpe Esbjerg Havn i arbejdet med at blive emissionsfri. Det gør de ved at udvikle et system til styring og monitorering af ressourcer, energiforbrug og CO2-udledning på havnen.

”Vi har en forpligtelse til at nedbringe CO2, og fordi vi er så stor en havn med mange skibsanløb og mange aktiviteter, så er CO2-udledningen betydelig. Det skal vi gøre noget ved,” forklarer Dennis Jul Pedersen, der er havnedirektør på Esbjerg Havn.

Men det er ikke helt ligetil. Opgaven er stor og kompleks. Det er landstrøm til de skibe, der anløber Esbjerg Havn, et godt eksempel på.

”Det er nemt at levere landstrøm til færger, der kommer hver dag på bestemte tidspunkter og tager afsted igen. Men sådan er trafikken ikke på resten af kajen, og det gør det svært at lave grøn omstilling, der også er forretningsmæssigt fornuftigt,” siger Dennis Jul Pedersen.

Derfor har Esbjerg Havn indgået et samarbejde med Honeywell, der skal udarbejde en komplet digitaliseret løsning, der giver overblik over havnens forbrug og synliggør mulighederne for forbedringer. Det er første gang nogensinde, at en sådan løsning udarbejdes for nogen havn i verden.

”Den løsning, vi laver sammen med Esbjerg Havn, er helt unik med hensyn til omfanget. Andre havne har måske løsninger inden for energieffektivitet i deres bygninger, men ingen har gjort, som vi gør på Esbjerg Havn. Her bliver alt inddraget, inklusive fartøjer, infrastruktur og potentielt forskellige virksomheder på havnen” siger Lana Sukhodolska.

Kortlægning af havnens energiforbrug og CO2-udledning

I første fase af projektet bliver forbruget og CO2-udledningen fra skibe, bygninger og havneaktiviteter kortlagt. Herefter skal der udvikles metoder til yderligere elektrificering, digitalisering og styring af forbrug og udledning i forhold til havnedriften.

”Esbjerg Havn ved, hvad de vil, og vi ser dem som en førende havn på mange områder. Især når det kommer til bæredygtighed. Men for at komme i mål, skal de vide, hvor de står. Og det skal vi hjælpe dem med i første fase, hvor vi kortlægger, monitorerer og styrer energiforbruget og CO2-udledningen,” forklarer Lana Sukhodolska, der er Head of Sales og Business Development i Honeywell.

Honeywell og Esbjerg Havn er nu i fuld gang med at udvikle systemet, så de kan få det fulde billede af udledningerne på havnen. Systemet vil gøre det muligt for havnen at spore og styre al forbrug på afstand og i realtid – potentielt set også produktionen fra fremtidige solceller og batteriopladet infrastruktur. Det kommer også havnens virksomheder til gode. De vil i fremtiden kunne spore al deres specifikke CO2-aftryk.

En plan for fremtiden

I forbindelse med målet om en 70 procents reduktion af CO2-udledning inden 2030 har havnen udarbejdet et såkaldt ’carbon pledge’. Kernen i papiret er opbakning til, at virksomhederne går forrest og laver de nødvendige ændringer, der skal til for at reducere CO2-aftrykket på Esbjerg Havn.

Som et led i at opnå deres 2030-mål, har Esbjerg Havn sammen med olie/gas-selskaberne udarbejdet et ’road map’, der illustrerer, hvordan havnen og virksomhederne så rent faktisk opfylder klimaløftet. Der bliver blandt andet brug for, at de enkelte virksomheder ser på mulighederne for at anvende grønne energikilder så som vindmøllestrøm og solceller. Desuden arbejder Havnen og virksomhederne på, at der etableres ’smart lighting’ og ’smart heating’. Det fremgår også, at landstrøm skal give skibene adgang til grøn strøm, og at både havnen og virksomhederne på havnen skal investere mere i eldrevne køretøjer.

Systemet, der udarbejdes sammen med Honeywell, vil gøre det nemmere for havnen at nedbringe CO2-aftrykket og opnå 2030-målet, men det er ikke det eneste positive ved digitaliseringen.

”Systemet vil også gøre det nemmere at vedligeholde og optimere ressourceforbruget på havnen, fordi det er nemt at opdage, hvad der kan forbedres. Og hvis noget ikke fungerer, som det skal, kan det hurtigt fikses, og det giver en økonomisk gevinst for havnen,” forklarer Lana Sukhodolska.

En sund forretning

Til efteråret vil Esbjerg Havn have det første data fra systemet i hænderne. På baggrund af den nye viden skal havnen beslutte, hvad næste skridt skal være for at nedbringe CO2-udledningen.

”For os som havn kommer det nye system ikke bare til at betyde, at vi kan nedbringe CO2-aftrykket og gøre det hurtigere. Det betyder også, at vi kan gøre det på en forretningsmæssigt sund måde. Hvis vi fik yderligere omkostninger, ville det i sidste ende gå ud over vores kunder. Og det er ikke rimeligt. På denne måde gør vi havnen mere attraktiv, fordi vi laver grøn omstilling og stadig laver forretning,” siger Dennis Jul Pedersen.