Esbjerg Havn på vej mod den europæiske elite indenfor ledelse, miljø og sikkerhed

Hvert år anløber cirka 6.000 skibe – ud over fanøfærgerne – Esbjerg Havn. De udleder årligt omkring 100.000 ton CO2 og bruger strøm, når de er i havn.

Dagligt kører i gennemsnit 1.000 lastbiler til og fra havnen med gods. Også de sætter deres aftryk på klimaet.

Samtidig er Esbjerg Havn også byens største arbejdsplads. Og alle mennesker med dagligt arbejde på havnens arealer skal kunne færdes sikkert, uanset hvad deres funktion er.

Forurening og sikkerhed to af de områder, som ledelsen på Esbjerg Havn har haft i fokus i en årrække. Esbjerg Havn sigter mod den europæiske elite inden for arbejdssikkerhed og miljø og vil underbygge arbejdet med internationale certificeringer, der kan dokumentere, at havnen er nærmere målet.

Og nu er der kommet konkret bevis på, at arbejdet har båret frugt.  

Esbjerg Havn har netop modtaget tre ISO-certificeringer. Det gælder inden for kvalitetsledelse, miljø og arbejdsmiljø.

Havnedirektør Dennis Jul Pedersen er meget glad for ISO-certificeringen, som er et resultat er, at havnen besluttede en bæredygtighedsstrategi for godt to år siden, som også indeholdt mål for sikkerhed.

Sidste år blev tilføjet, at Esbjerg Havn sigter mod at blive en carbonneutral havn. 

”ISO-certificeringen giver os et system til at styre målene, så det hver måned er synligt med KPI’er (nøgletal) for, hvor langt vi er nået inden for områderne bæredygtighed, klima, kvalitet og arbejdsmiljø.

En af KPI’erne går på, om vi kører lige så meget i elbiler som i dieselbiler. Vi kan holde øje med det hele,” siger Dennis Jul Pedersen. 

Samtidig forventer Esbjerg Havn i 2022 at opnå den maritime miljøcertificering, Port Environmental Review System (PERS), der bygger på standarder udarbejdet af de europæiske havnes organisation, ESPO.

Sikkerhed er vigtigst

Punkt nummer et på dagsordenen i ISO-projektet var sikkerhed.

”Det allervigtigste for os er, at de 7.500 personer, der har deres dagligdag på havnen, kan gå sikkert på arbejde, og at vi har en sikkerhedskultur baseret på et tæt samarbejde med havnens virksomheder,” siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen.

Han nævner som eksempel på en god proces et sammenstød mellem en lastbil og en gaffeltruck på hjørnet af Taurusvej og Amerikavej. Det førte til et såkaldt safety pledge. En aftale om i fællesskab at øge sikkerheden. Krydset var kategoriseret som et rødt kryds, altså farligt, og det er nu ombygget for at hindre nye uheld.

Ankerkvinden i ISO-projektet

Fra Servicegården på Taurusvej i den østlige del af havnen udgår de omkring 20 medarbejdere, der har at gøre med kraner og andet tungt materiel. Et område, hvor forkert brug kan føre til arbejdsulykker. HSEQ Manager Jane Behrens von Qualen har i sine 14 års ansættelse arbejdet både i driften på Taurusvej og i administrationen på Hulvej som ingeniør.

Hun har været et naturligt valg som ankerkvinde på ISO-projektet. Og hun mener, at ISO-processen har skabt meget fokus på arbejdsmiljøet.

”Der er sket en øget bevidsthed om hvordan vi kan forbedre sikkerheden herude,” siger hun.

Arbejdet er blevet struktureret ved, at alle opgaver er blevet beskrevet, så de bliver udført på samme måde hver gang.

”Det har været et større puslespil at få styr på alle detaljer, men det har været med til at understrege målsætningen overfor alle. At alle skal komme sikkert hjem fra arbejde hver dag, siger Jane von Qualen.

Hændelser og nærved-hændelser bliver registreret, og med den øgede bevidsthed om at agere sikkert i enhver handling er antallet af indberetninger steget dramatisk fra et niveau omkring 15 om året til op mod 200 i dette års første otte måneder.

Medarbejderne i front

Teamlederne Glenn Hansen og John Fritsen mærker, at tilgangen til at arbejde systematisk med arbejdsmiljø og sikkerhed er en anden end tidligere.

Når medarbejderne møder ind om morgenen og får deres opgaver uddelegeret, holder de et toolbox-møde, hvor de gennemgår, hvad de skal være særligt opmærksomme på. Det kan være arbejde med kraner, i højder og nær kajkanten, som kan rumme faremomenter, og som stiller krav til det sikkerhedsudstyr, man skal anvende. Medarbejderne laver derefter et oplæg til udførelsen af arbejdet, som Glenn Hansen og John Fritsen godkender.

”Det giver ro i maven at vide, alt foregår efter nøje beskrevne retningslinjer, og at alt er tænkt ind ved enhver opgave,” siger Glenn Hansen.

Havnens driftsfolk har ikke været hverken uforsigtige eller dumdristige hidtil. Men nu har de foruden hardwaren, og maskinerne, de var vant til, også fået et digitalt værktøj. IT-programmet D4.

”Nu er det sådan, at alle medarbejdere i driften skal bruge daglig tid ved computeren. Hvis Martin skal i gang med kranen, sætter han sig ind i opgaven, og hvad han sikkerhedsmæssigt skal være opmærksom på. Alle er ikke lige så digitale som os på driftskontoret, men D4 er så enkelt at arbejde i, at det ikke volder problemer. Opstår der tvivl, er der altid én at sparre med,” siger John Fritsen.

Synlige resultater

Udover sikkerhed for medarbejderne, så omfatter ISO-certificeringen også områderne miljø og kvalitet.

For på Esbjerg Havn handler miljøindsatsen meget om at håndtere affald fra skibe.

”Hidtil har vi ikke været i stand til at været i stand til at fastholde de mål, vi satte os, og skibsaffald var registreret forkert. Jeg har nu lavet et dashboard, så medarbejderne hver måned kan følge resultaterne. Et af målene er at genanvende 25 procent af mad- og industriaffaldet, og det arbejder vi målrettet på,” siger Jane von Qualen.

Hvad angår kvalitet er Esbjerg Havn på en anden opgave end eksempelvis en fabrik, der fremstiller søm og skruer og har nemt ved at overvåge produktkvaliteten.

”Hos os måler vi kvaliteten på, om kunderne er tilfredse med den infrastruktur og den service, vi tilbyder. Vi skal udføre kranarbejde med høj præcision og hente affald i forhold til kundernes behov, og så skal vi generelt tilbyde brugbare og ryddede kajer uden huller – og det samme med adgangsvejene,”siger Jane von Qualen.

En stolt virksomhed

Også organisatorisk har det øgede fokus på de tre centrale ledelsesområder haft sin gavnlige virkning. Glenn Hansen fremhæver, at det er blevet tydeligere, hvem der har ansvaret for specifikke arbejdsopgaver i både den maritime afdeling og driftsafdelingen. Hans teamlederkollega supplerer:

”I dagligdagen har vi hver for sig haft travlt med vores eget arbejde. Nu fremtræder vi mere som en samlet virksomhed, og også kolleger fra administrationen går med hjelm, sikkerhedssko og gul klasse 3-vest, når de er ude på havnearealerne. Jeg er faktisk lidt stolt af, at alle nu kan se, at det ikke har været det rene pjat med ISO’en. Det giver god mening,” siger teamleder John Fritsen.  

Landstrøm til skibe batter

Havnedirektør Dennis Jul Pedersen anfører, at havnen føler en stærk forpligtelse til at følge sin ejer, Esbjerg Kommunes, overordnede klimamål om at være CO2-neutral i 2030. Og gerne nogle år tidligere.

Indsatsen omfatter alt fra de store forureningskilder, skibe og lastbiler, til detaljer udsprunget af en workshop med input fra medarbejdere. Til det sidste hører, at en blomsteropsats uden for administrationen på Hulvej er fjernet for at undgå energitung vanding, og at der er plantet sandhjelm på et areal over mod Fanø-færgeriet, så der ikke længere skal slås græs.

På den lidt større klinge er skibene og lastbilerne, og havnens egne kraner. Især skibenes klimaaftryk varierer fra dag til dag. Det tætte shortsea-rutenet i Europa bevirker, at CO2-udledning fra skibe udgør hele 18 procent den samlede europæiske forurening mod blot tre procent globalt.

I samarbejde med den amerikanske gigant, Honeywell, er der udarbejdet et system, carbon management system, der til enhver tid kan forudse hvert enkelt anløbende skibs CO2-udledning. Overblikket giver mulighed for at dirigere skibe til en kaj udstyret med et af havnens ni nye landstrømsanlæg. Yderligere syv-otte faste anlæg og et mobilt hydrogenanlæg er på vej. 

Landstrøm kan spare op til halvdelen af et skibs eludgift i forhold til de dieseldrevne generatorer om bord. På fiskerihavnen har landstrøm været der hele tiden, og det nye er, at det nu også tilbydes de store skibe. ”Vi skal ikke tjene penge på at levere strømmen. For os er drivkraften, at det sparer skibsrederne penge, og at det gavner klimaet,” siger Dennis Jul Pedersen.

Lastbiler ad klimavejen

Samme tankegang ligger bag at give vognmænd rabat på godsafgiften, hvis de vælger en klimamæssigt optimal rute for de lastbiler, der kommer til Esbjerg Havn. Også her har havnen indgået et banebrydende samarbejde med en førende international spiller, franske Atos, der leverer digitale løsninger til ruteplanlægning, så klimaaftrykket bliver så lavt som muligt.

”Hvis for eksempel en polsk lastbil er på vej til England, og det kan påvises via IT-systemet, at vognmanden har valgt en optimal rute, ønsker vi at belønne det i form af rabat på godsafgiften,” siger Dennis Jul Pedersen.

Esbjerg Havns indsats inden for arbejdssikkerhed og miljø er drevet af ideelle motiver, men salgsdirektør Jesper Bank har også blik for de kommercielle muligheder ved at have en stærk profil på disse områder.

”Vi er meget opmærksomme på, at Esbjerg Havn indgår i en international værdikæde, og for at kunne udnytte det optimalt, kræver det, at vi er med helt fremme med certificeringer og bæredygtighed,” siger Jesper Bank.