Havneudvidelserne i Esbjerg sker på bæredygtig vis ved at bruge sand fra sejlrenden til landindvinding. Samtidig bruges skibe, der sejler på grøn diesel og bruger bionedbrydelig olie.
Det er ikke et hvilket som helst sugerør, der sidder på siden af det gode skib Sif R, der er sandsuger. Sugerøret er 35 meter langt, 60 centimeter i diameter, og så kan det suge godt 4.000 liter. Hvert sekund.
Sif R er med til at holde sejlrenderne dybe i indsejlingen til Esbjerg Havn, når den naturlige sandvandring har bragt nyt sand ind i renden.
For enden af sugerøret sidder en sugefod, der med sin brede mund gaber over halvanden meter og kan sluge vand og sand i det høje tempo. Lasten kan tage 1.700 kubikmeter sand, og det tager oftest under en time at fylde den op.
På Sif R sidder skipper Christian Hansen som en konge på sin trone omgivet af skærme og flere joysticks og en flot udsigt over skibet og havet. Han trykker på en knap, og så går sugerøret i gang. Det larmer ikke mere end en summen på en færge, når røret grådigt suger og sluger 4.000 liter i sekundet, som derefter vælter op i det åbne lastrum.
De gigantiske mængder af sand kan sendes videre i havet, som lasten bliver den dag, hvor vi er på besøg. Eller også kan sandet bruges til landindvinding og fungere som en naturlig byggeklods. Og det er netop sådan, Østhavnen er blevet udvidet med godt en million kvadratmeter.
Millioner af kubikmeter sand i Østhavnen
Skibet Sif R er ejet af Rohde Nielsen A/S. En virksomhed der laver havneudvidelser, landindvinding, uddybninger på store vanddybder, kystsikring, sandleverancer, arbejder offshore ved at grave render til gaskabler og en række andre ting.
”En af de gode ting ved vores virksomhed er, at vi kan give vores kunder nyt land, uden at det er erobret fra nogen andre,” siger Jeanette Rohde med et smil. Hun er direktør i den familieejede virksomhed, som blev startet af hendes far med sit første skib i 1968.
Det var også Rohde Nielsen A/S, der hjalp med at flytte de flere millioner kubikmeter sand, der er blevet brugt til udbygningen af Østhavnen.
Jeanette Rohde mener, at Esbjerg Havn har nyttegjort oprensningen af sejlrenden ved at genanvende sandet til Østhavnen.
”Det er en meget bæredygtig måde at udbygge en havn på. Det kan næsten ikke gøres mere nænsomt. Det var også en af de spændende ting ved projektet. At vi byggede med naturen i stedet for mod naturen,” siger Jeanette Rohde.
”Jeg mener, at Esbjerg Havn har været forud for sin tid ved at bygge på denne måde,” siger hun.
Kystdirektoratet står for at sikre sejlrenderne
Det er Kystdirektoratet, der står for at sikre sejlrenderne i de danske farvande. Fire gange årligt bliver sejlrenden ud for Esbjerg pejlet igennem for at finde de steder, hvor nyt sand har aflejret sig, så dybden kommer under de nødvendige 10,5 meter. Derpå kommer Sif R og andre sandsugere med deres lange sugerør og sikrer, at sejlrenden igen er dyb nok.
Når der skal suges, sættes den såkaldte sugefod ned på havbunden. Den fungerer som en slags superstøvsuger. Hvis sandet bare skal flyttes og sendes videre i havet, lægges det på en såkaldt klapplads, hvor det tømmes ud af skibet på et øjeblik, og derpå naturligt bliver taget af strømmen og ført videre, som det ville være blevet, hvis det ikke havde ligget og generet i sejlrenden.
”Man kan sige, at vi hjælper sandet videre,” siger Nils Ladefoged, Site Manager for Rohde Nielsen A/S i Esbjerg.
En havn bygget af bæredygtige materialer
Når havnen skal udbygges, som Østhavnen er blevet henover årene, hentes sandet lige ud for havnen. Herefter sejles det ind til kaj og pumpes direkte ind i det område, der skal fyldes ud. Dermed er miljøbelastningen ved byggeriet af Esbjerg Havn mindre end mange andre steder, hvor der skal graves og transporteres materialer langvejs fra.
”Alternativet til at bruge sand fra sejlrenden er at gå ud i Nordsøen og suge sand. Det er dyrere og forstyrrer naturen i Nordsøen. Vi renser jo sejlrenden uanset hvad, så det her er optimalt,” siger Jesper Bank, salgsdirektør i Esbjerg Havn.
”Både økonomisk og miljømæssigt har det været en stor gevinst,” siger han.
Udover sandet, der laver et fundament, så fyldes kajarealerne med norsk granit i en tykkelse på 30-50 cm. Også helt naturlige materialer, der sejles fra Norge.
”Generelt har mange forretningsområder fået øjnene op for bæredygtighed i de seneste år, også her på havnen. Men i forhold til havnebyggeri er det bare ikke noget nyt for Esbjerg Havn,” siger Jesper Bank.
Grønnere skibe
Men det bæredygtige i havneudvidelsen er ikke kun et spørgsmål om at bruge naturlige materialer, som hentes lige om hjørnet. Rohde Nielsen A/S har også foretaget en række tiltag for at gøre skibene grønnere.
Sif R sejler ikke på heavy fuel, men på marine gas som er en gasolie, der forurener godt 30 procent mindre med en meget stor svovlreduktion. Samtidig bruger skibets mange hydrauliske systemer en bionedbrydelig hydraulikolie, og der bliver snart monteret en såkaldt SCR (Selective Catalytic Reduction) på udstødningen. Det er en katalysator, der renser skibets udstødning for blandt andet NOx (kvælstoffilter). Samtidig udskiftes motorerne også løbende for at sikre en optimal udnyttelse af brændstoffet.
”Vi har lige vundet en opgave med at skabe en kunstig revle ved Great Barrier Reef i Australien via vores miljøprofil. Det er et stort fokus for os,” fortæller Jeanette Rohde.
Yderligere sand til Østhavnen
Byggeriet af Østhavnen er på en million kvadratmeter, og til det er der brugt millioner af kubikmeter af sand for at indvinde landområdet bag kajen. Der mangler stadig en sidste fase, hvor omkring 90.000 kubikmeter sand skal blive til 500 meter kaj.
Eventuelle fremtidige havneudvidelser vil også blive bygget med sand fra sejlrenden.
”Vi gør det godt i dag og har fokus på bæredygtighed. Men vi er på udkig efter nye metoder og nye input, så vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden på endnu flere områder,” siger Jesper Bank, salgsdirektør i Esbjerg Havn.
Sandet sendes videre
Tilbage på havet har Sif R og sugerøret suget 1.700 kubikmeter sand op på en time. Vandet sies fra, inden skipper Christian Hansen sejler sandet videre og dumper det på en revle i havneløbet, som beregninger har vist, er god at bruge. Herefter tager havet over og bringer sandet videre på dets naturlige rejse med strømmen.
Gå til oversigten