EU er blevet mere handlekraftigt og med større fokus på havnene

Der gik bare tre måneder fra Ruslands invasion af Ukraine til at Esbjerg Havn lagde kajplads til topmødet om havvindspotentialet i Nordsøen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Hun mødtes med statsledere fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien i maj 2022.

Samme dag godkendte kommissærerne energiudspillet REPowerEU. 

”Beslutningerne den dag er et godt billede på et mere beslutningsdygtigt EU, der både formår at handle mere agilt, hurtigere og samtidigt har fået et nyt syn på havnenes vigtighed,” siger Ulla Tørnæs. Den russiske invasion i Ukraine understregede, at Europa har en udfordring med energi, når gas fra Rusland ikke længere flyder uhindret fra øst mod vest.

Ulla Tørnæs har haft ministerposter af fire omgange, siddet 24 år i Folketinget og sad i Europa-Parlamentet fra 2014-2016 som formand for Venstres gruppe. Det er med den erfaring i ryggen, at hun stiller op som kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet.

Hun bakkes op af Morten Helveg Petersen, der har siddet 10 år i Europa-Parlamentet for Radikale Venstre og blandt meget andet været stærkt engageret i, og haft stor indflydelse på, EU's strategi for havvindmøller, som næstformand i Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

”Jeg synes ikke, der kan være nogen tvivl om, at Corona og krigen i Ukraine har været med til at sætte skub i tempoet. Hele den tunge proces er kommet op i tempo i forhold til energitransitionen. Vi er kommet igennem med tilladelser og fået konkrete tidsfrister,” siger Morten Helveg Petersen.

Gamechanger for Esbjerg

Det er også blevet bemærket på Esbjerg Havn. Her lagde man ikke kun kajplads til det europæiske topmøde, men blandt meget andet også har fået bevilget 211 millioner til at uddybe sejlrenden fra 9.3 til 12.8 meter, så større skibe kan komme ind i havnen. Det er ikke mindst vigtigt for at understøtte Esbjerg Havns nye status som NATO-havn. Pengene kom fra EU's infrastrukturfond, Connecting Europe Facility (CEF) efter en effektiv ansøgningsproces.

”Denne udvikling er en gamechanger for vores havn, og positionerer os som et kritisk knudepunkt inden for det Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T). Det er et billede på, at der er sket et stemningsskifte i Bruxelles. Der er en øget bevidsthed om, hvor vigtigt det er at øge tempoet i omstillingsprocesserne, og samtidig er havnenes rolle blevet mere synlig for alle,” siger Dennis Jul Pedersen, direktør på Esbjerg Havn.

Havnenes rolle er vokset

At havnene indtager en større rolle i bevidstheden i EU viser sig på flere måder.

Den 24. april 2023 var Dennis Jul Pedersen en del af en udvalgt skare af erhvervsfolk, der sad til bords med formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen. Formålet var at få talt de praktiske udfordringer igennem som industrien oplever, og som gør det svært at nå de ambitiøse mål i den grønne omstilling.

Dennis Jul Pedersen var inviteret med til anden udgave af North Sea Summit i Oostende sammen med andre centrale erhvervsfolk inden for offshore vind samt Stats- og regeringscheferne og energiministrene fra en lang række lande.

På topmødet d. 24. april 2023 underskrev ni lande en erklæring, der sætter en ambitiøs målsætning om at opføre 134 gigawatt offshore vind inden 2030 og over 300 gigawatt inden 2050.

Samtidig er Esbjerg Havn kommet tættere på EU. Blandt andet gennem samarbejdet i Offshore Wind Ports Platform under WindEurope, hvor havnene nu også ligger på toppen af dagsordenen.

Havnenes vigtighed står klart

Ikke kun er EU blevet mere beslutningsdygtigt ifølge de to politikere. Havnenes vigtighed står også tydeligere frem i det europæiske samarbejde. En udvikling, som har taget fart over de seneste år.

”Hvis jeg tænker 10-15 år tilbage, så blev havnene set som knap så dynamiske, som i dag. Og i dag stiller ingen spørgsmålstegn ved deres livsvigtige rolle i infrastrukturen,” siger Ulla Tørnæs.

Det gælder selvfølgelig for den grønne omstilling, men Esbjerg Havns rolle som NATO-havn har også været med til at øge fokus på havnene som kritisk infrastruktur.

”Sikkerhedspolitik og energipolitik er blevet flettet sammen siden invasionen af Ukraine, så der er mange måder, havnene indtager nye positioner på,” siger Ulla Tørnæs.

Dennis Jul Pedersen oplever også en stor imødekommenhed, når han snakker med kollegaer og interessenter rundt omkring i Europa.

"Der er stor anerkendelse af, at der skal investeres i branchen, og at værdikæden skal understøttes, så vi kan øge tempoet. Havnene er generelt centrale for mange diskussioner," siger Dennis Jul Pedersen.

Stadig et stykke vej

Selvom det går markant hurtigere, er der dog stadig et stykke vej, mener Ulla Tørnæs. Og derfor mener hun, at der ligger et stort ansvar på den kommende EU-Kommission for at sætte tempo på.

”Den næste kommission skal prioritere havvind, havne og grøn omstilling på lige fod for med den nuværende for at vi kan leve op til Esbjerg-deklarationen. Så vi er bestemt ikke i mål endnu,” siger Ulla Tørnæs, som også ser frem til det dansk EU-formandskab i 2025. Den danske regering har mulighed for at prioritere de vigtigste danske dagsordener og bevise, at Danmark er i førertrøjen på den grønne omstilling.

”Vi skal investere i øget infrastruktur, Power-to-X og meget andet og hvis jeg bliver valgt, kommer jeg til at knokle for de beslutninger,” siger Ulla Tørnæs og fortsætter:

”Havvind er jo hjemmegroet i Esbjerg, så det har en særlig betydning for mig. Vi kan se, at det er lykkedes at flytte tidsfrister i EU, fordi der er en stigende erkendelse af behovet. Jeg ser positivt på mulighederne for, at vi kan levere gode resultater” siger Ulla Tørnæs.

Største projekt i EU’s historie

Morten Helveg Petersen er også optimistisk i forhold til yderligere at sætte skub i tempoet og at understøtte den udvikling på havnene, som har taget fart gennem de seneste år.

Han har selv været dybt involveret som central forhandler i ’Fit for 55’-pakken, som er den europæiske klimalov, der gør det til en juridisk forpligtelse at nå klimamålet om at reducere EU's emissioner med mindst 55 procent senest i 2030.

”Det er det største projekt i EU’s historie med 3.000 siders lovgivning. De færreste har begreb om hvor komplekst det egentlig er,” siger han.

Han har tidligere sagt, at vi i Danmark har mulighed for at blive Nordeuropas vindsheiker. Og det er en udtalelse, han står ved.

”Esbjerg ligger utroligt godt for at blive helt centrale i den vilde skalering, som der kommer. Pilen peger kun én vej,” siger han.

Men samtidig ligger der også store udfordringer og lurer i horisonten. Der er konkurrence fra England, Tyskland og Holland. Der er stadig ikke noget indre marked for energi. Branchen lider under, at beslutninger stadig trækker ud og et energinet, som ikke er gearet til skalering.

”Ingen skal tvivle på, at omstillingen kommer til at ske. Det er en politisk bunden opgave. Jeg har konstant samtaler med politiske kollegaer i hele Europa, som har samme fokus,” siger Morten Helveg Petersen.

Det er et nyt fænomen, at de europæiske kollegaer i højere grad taler med én stemme.

”For 10 år siden blev havvind betragtet som noget småflippet hippiehejs. Det er slut nu,” siger han.

Med tanke på, hvad der skal ske på Nordsøen, hvor der skal brydes med vante forestillinger og trækkes havvindkabler, der skal gå på kryds og tværs af landegrænser, så er det tydeligt, at målet ikke er nået endnu.

”Langt fra. Og det kommer ikke af sig selv. Hvis vi skal nå 2030-målene, så er vi nødt til at gøre mere,” siger han.

Men havnenes vigtige rolle i dette er central.

”Uanset hvordan og hvornår vi kommer derhen, så er havnene helt centrale, og de får endnu mere travlt. EU har sat tempoet op, og det skal gå endnu stærkere. Hvis vi har gået i højt tempo indtil nu, skal vi måske til at løbe,” siger Morten Helveg Petersen.