EU-kommissær: “Jeg ønsker, at Europas havne skal være hjørnestenene i et sikrere, mere robust og mere konkurrencedygtigt Europa”

Europa navigerer i øjeblikket i et komplekst geopolitisk miljø og med stigende pres på forsyningskæderne. Det er et centralt element i EU’s kommende havnestrategi at fremme havnenes langsigtede konkurrenceevne med fokus på sikkerhed, energiomstilling og bæredygtighed.

I 2024 anløb 2,2 millioner skibe de største havne i EU. Alene i første kvartal af 2025 blev 814,3 millioner tons varer håndteret i de største EU-havne, og 74% af alle varer, der importeres til eller eksporteres fra EU, transporteres gennem havne via søvejen.

Havne ikke blot et sted, hvor der fragtes varer til og fra. Havnene er kritiske multimodale knudepunkter for nationale, regionale og globale forsynings- og eksportkæder.

Vigtigheden af havnenes strategiske betydning understreges både i Draghi-rapporten og i Kommissionens konkurrenceevnekompas, der efterspørger en strategi for at sikre havnenes fremtidige rolle for EU’s økonomi i fremtiden og ajourføre de politiske rammer.

Esbjerg Havn har talt med EU’s transportkommissær, Apostolos Tzitzikostas, nu hvor EU’s havnestrategi er ved at være på plads. 

Sikkerhed og resiliens i en ny geopolitisk virkelighed

Apostolos Tzitzikostas har været EU-kommissær for bæredygtig transport og turisme siden 2024. Fra begyndelsen af sin embedsperiode har han fokuseret på at styrke Europas transportsystemer som strategiske drivkræfter for konkurrenceevne, sikkerhed og resiliens.

Hans arbejde har været koncentreret om at styrke den kritiske infrastruktur, fremskynde den grønne og digitale omstilling samt forbedre forbindelserne på tværs af det transeuropæiske transportnet (TEN-T).
Hvad ser du som de mest presserende udfordringer for Europas havne i øjeblikket?

“Problemet er det store antal udfordringer, som Europas havne står over for. Vi ser øgede sikkerhedsrisici, kapacitets- og forbindelsesbegrænsninger, store investeringsbehov i forbindelse med den grønne og digitale omstilling, komplekse procedurer for at opnå tilladelser, mangel på kvalificeret arbejdskraft og uensartet implementering af EU-regler.”

Samtidig understreger han, at disse udfordringer også skaber nye muligheder, især for havne som knudepunkter for energiomstillingen:
“Der åbner sig nye forretningsmuligheder for Europas havne, som i sidste ende vil øge havnenes konkurrenceevne og resiliens.”

I og med at havnene udgør kritisk infrastruktur, oplever de et stigende antal hybride trusler og angreb - fra digitale angreb fra cyberkriminelle til fysiske trusler fra droner og sabotage. Det er en af de væsentligste udfordringer for kommissæren:

“Det er en EU-prioritet at styrke havnenes resiliens og sikkerhed. Vi har brug for bedre informationsdeling, tættere samarbejde mellem transportmyndigheder, toldmyndigheder og politi samt baggrundstjek af havnearbejdere. Vi er også nødt til at se på risiciene i forbindelse med ejerskab og udenlandsk kontrol af kritisk infrastruktur.”

Havnene skal satse på innovation

Set fra kommissærens synspunkt er havnene ikke længere blot adgangsveje for varer. De udgør strategisk infrastruktur.

“Jeg ønsker, at Europas havne skal udgøre fundamentet for et sikrere, mere robust og mere konkurrencedygtigt Europa. Havnene er og bliver strategiske knudepunkter for handel, energi, industri og militær mobilitet, samtidig med at de udgør fundamentet for de sikre og pålidelige forsyningskæder, der understøtter Europas økonomiske styrke og energisikkerhed.”

Sikrere havne er nødvendige for at fremme og udvikle innovation blandt virksomhederne i de europæiske havne:

“Havnene er godt placeret i forhold til at lede den grønne og digitale omstilling. For at kunne indfri det potentiale, skal de arbejde strategisk i krydsfeltet mellem innovation, grøn omstilling og teknologi. På baggrund af det, kan de skabe nye løsninger og åbne nye markeder og således levere konkrete fordele for europæerne - hvilket i sidste ende altid skal være vores højeste prioritet.”

Med mere end 60% af al europæisk havvind i drift udskibet fra Esbjerg Havn og med havnens igangværende samarbejde med INEOS om Project Greensand – Europas første CO2-terminal til CCS-lagring – for blot at nævne to markante nedslag, arbejder Esbjerg Havn løbende og strategisk med at optimere drift på havnen på bæredygtig vis. Det indbefatter også brugen af digital tvilling og andre digitale værktøjer.

Kommissæren fremhæver det EU-finansierede PIONEERS-projekt, der ledes af en lang række europæiske havne, som et stærkt eksempel på, at havne arbejder strategisk klogt med grønne teknologier og optimering drevet af nye digitale teknologier.

Fra infrastruktur til innovationscentre

Som Draghi-rapporten og Letta-rapporten understreger, er der behov for hurtig handling, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen. Det omfatter en styrkelse af Europas dual use- havne og maritime infrastruktur.

Og selv om det er en bunden opgave at opbygge stærkere forbindelser og sikre sammenhængende transportforbindelser, er det også et spørgsmål om mindset, mener kommissæren:

“Det første skridt er, at vores havne skal omfavne en fremadskuende og innovativ tankegang, der forlænger deres mangeårige tradition for at være arnesteder for videns- og ideudvikling. Jeg ønsker at havnene går forrest i forhold til at skabe robuste rammer for sikkerhed og resiliens, som kan håndtere komplekse trusler på tværs af risicityper. Det indbefatter også en opmærksomhed på udenlandske investeringer i strategisk infrastruktur og aktiver.”

Hvilke initiativer skal prioriteres for at sikre, at Europas havne bedst muligt kan støtte en grøn omstilling og opnåelsen af EU’s mål?

“Havnene skal føre an i transformationen mod et mere bæredygtigt, mere effektivt og mere konkurrencedygtigt Europa. Det indebærer en fremskyndelse af elektrificeringen gennem landstrømforsyning og havnedrift, udrulning af infrastruktur til grønne brændstoffer og sikring af effektive forbindelser til elnettet for at imødekomme det voksende energibehov.”

Kommissæren peger tilbage til sin tidligere pointe; nemlig at havnene er nødt til at rykke hurtigere på den digitale innovation for at fremskynde implementeringen af nye teknologier på tværs af drift og logistik:

“Jeg ser bedre koordinering af EU- og nationale finansieringsinstrumenter – sammen med lavere risici for investorer og projektudviklere - som afgørende værktøjer. Det er på tide, at havne tænker ud af boksen fremadrettet. Jeg er klar over, at det er store krav. Og at havnene forventer, at vi sørger for at understøtte dette med de rette rammer, investeringssikkerhed og koordinering af tiltag på tværs af EU og medlemsstater.”

Med store krav følger behovet for koordinerede løsninger:

“Vi har værktøjer som Connecting Europe Facility, Cohesion Policy funds, the Innovation Fund, InvestEU og EIB-støtte, kombineret med teknisk assistance til projektforberedelse, især for små og mellemstore havne, der er til for at fremme investeringer. Derudover er nationale investeringsfonde og andre aktører i den finansielle sektor potentielle partnere”.

Vi skal forbinde Europa på de vigtigste områder

Friktion i logistikken koster Europa i omegnen af EUR 200 milliarder årligt. Den fysiske infrastruktur for varer, mennesker, energi og data er en central del af disse udfordringer. I perioden 2025 til 2040 er der behov for investeringer i omegnen af EUR 12 billioner. Inden for transport og søfart er der behov for yderligere EUR 1 billion til modernisering af jernbanekorridorer, havne og veje.

Det er store tal, som nærmest forekommer opdigtede. Men det er vurderingen fra Boston Consulting Group i deres nye rapport om europæisk infrastruktur og konkurrenceevne.

Kommissæren tager disse udfordringer alvorligt:

“Infrastruktur er afgørende – både den fysiske og den digitale. Vi har brug for effektiv terminalinfrastruktur og bedre digital koordinering på tværs af logistikkæderne. Og det gælder også uden for selve havnene. Havnene er forudsætningen for, at vi kan skabe logistikløsninger på tværs af bane og hav, som lykkedes.”

I forhold til modal shift (skift i transportformer, red.), hvor ser kommissæren det største potentiale for havnene i forhold til at muliggøre et skifte mod jernbanetransport og nærskibsfart i de kommende år?

“Det er tydeligt, at nøglen til modal shift er stærkere forbindelser mellem havnene og deres bagland med fokus på jernbanetransport og indre vandveje langs de centrale og grænseoverskridende TEN-T-korridorer. Men jeg vil også gerne se nærsøfart spille en større rolle. Det er et konkurrencedygtigt lavemissionsalternativ til vejtransport over lange afstande.

Spørgsmål: Hvordan kan vi forebygge og afbøde alvorlige fremtidige overbelastninger i Europas store havne og dermed sikre effektive forsyningskæder til, fra og inden for Europa?

“For det første har vi brug for en koordineret og fremadrettet tilgang. Den skal omfatte målrettede investeringer i infrastrukturen og en mere udbredt brug af styringsværktøjer inden for trafik- og fragtstyring. 
For det andet vil et øget fokus på havnenes rolle som intermodale knudepunkter inden for TEN-T-netværket muliggøre mere smidige, pålidelige og robuste gods- og varestrømme på tværs af landegrænser.

Endelig er vi nødt til at indse, at et transportnetværk kun er så stærkt som dets svageste led. Det skal vi huske på, for vi er nødt til at sikre et stærkt forbundet TEN-T-netværk, som har styrkede forsyningskæder, som kan modstå udfrakommende chok og styrke fundamentet under militær mobilitet,” afslutter kommissæren.  

Den europæiske havnestrategi forventes at blive offentliggjort i første halvår af 2026.