Fremtiden ser lys ud for Esbjerg Havn

Onsdag 23. juni mødtes godt 100 mennesker i Musikhuset i Esbjerg og fik sig en god frokost inden årsmødet for Esbjerg Havn gik i gang.

For første gang var mødet rykket fra salen i kælderen op i stueplan, og det lyse rum passede godt til formand for bestyrelsen, Flemming N. Enevoldsens konklusion i sin tale:

”Fremtiden ser lys ud for Esbjerg Havn”.

Formanden konkluderede, at havnen er sluppet bedre ud af COVID19 og Brexit end en række andre europæiske havne. Esbjerg Havn har ikke haft et sammenbrud eller en forsinkelse i værdikæderne. Desuden har den politiske udvikling vist, at havnen har satset på de rigtige forretningsområder. Væksten accelererer indenfor vind og anden grøn energi og Esbjerg Havn har sikret sig adgang til finansiering af endog meget store projekter.

”Vi har pengene og viljen, og nu afventer vi nogle politiske beslutninger om godkendelse af havnen blandt andet. Nogle vil sige, at vi har ti fugle på taget, men jeg vil sige, at en del af dem er på vej ned i tagrenden. Det ser spændende ud, ” sagde Flemming N. Enevoldsen.

Læs mere om Esbjerg Havns 2020-regnskab her.

Brexit var forberedt grundigt. RoRo og færgetrafikken landede også på benene på trods af et fald i bil-importen. Der er fortsat interesse for at udvide både rute og kapacitet.

”Gennem det seneste år har vi investeret 65 millioner i anlægsaktiviteter. Det er vist et meget godt billede på, at vi er komfortable på fremtiden,” siger Flemming N. Enevoldsen.

”Vi er det rigtige sted”

Den gode stemning fortsatte, da borgmester for Esbjerg, Jesper Frost tog over.

”Vi er på det rigtige sted. Der er mange byer, der kigger misundeligt på os,” sagde han og fortalte om arbejdet med at sikre veluddannet arbejdskraft til byen og skaffe boliger nok.

I 2020 blev etableret et klimapartnerskab mellem DIN forsyning, havnen og kommunen. Ifølge Jesper Frost er det en del af vejen frem, når man vil skabe fremtidens energiby.

”På havnen er der allerede grøn omstilling overalt, men maskinen skal holdes ved lige og udbygges. Vi har flest projekter, vi sammen arbejder på. For eksempel et projekt om anvendelse af overskudsvarme fra energikonvertering. Den slags er med til, at vi som kommune kan sigte mod at blive klimaneutrale i 2030. Det er havnen en stor del af. Det kræver diversitet at være energimetropol,” sagde Jesper Frost.

Havnedirektør: Vi var havn på nye måder

Så var det havnedirektør Dennis Jul Pedersens tur.

Han fortalte, at pandemien viste, at havnen kan fungere som havn på nye måder, og samtidig levere resultater.

”Selvom alle var pressede og usikre, så forløb skibsanløbene planmæssigt,” sagde Dennis Jul Pedersen.

Samtidig stod havnen ikke stille. Den ny bulk-terminal var medvirkende årsag til, at bulkomsætningen slog rekord. Og for første gang blev der losset 453 biler på kun to en halv time, som følge af helt nyt fysisk layout og ny struktur for terminaler og ramper. En ny stor kran har også hjulpet, og i maj var den måned nogensinde med mest aktivitet for kranerne. De nye faciliteter til fødevarekontrol og toldbehandling, som er etableret for at kunne fortsætte en uhindret samhandel med England efter BREXIT, viste sig også at fungere helt optimalt. Dog varsler Havnedirektøren om mulig øget administration, når England efter planen implementerer helt nye kontrol- og toldregler ved årsskiftet:

”Måske bliver det anderledes, når den fulde toldbehandling begynder i 2022. Men det seneste år har vist, at vi i samarbejde med vores kunder og de offentlige myndigheder kan finde de gode løsninger,” sagde han.

Sikkerhedssamarbejde inspirerede

Især én ting inspirerede andre europæiske havne. Det var da en række virksomheder og havnen gik sammen om en ’safety pledge’, der skal forbedre sikkerheden. Det udmøntede sig blandt andet i et tæt samarbejde mellem konkurrerende virksomheder, hvor spørgsmålet om sikkerhed blev prioriteret højere end konkurrence:

”Det fællesskab blev bemærket af vores kollegaer ude i Europa,” sagde Dennis Jul Pedersen og understregede, at planlægning i fællesskab er nøglen til havnedrift, mens havneudvidelser, arealer, veje, kajer og uddybning af sejlrender selvfølgelig stadig er på ønskelisten og fundamentale.

”Der bliver fremover stillet andre krav til havne, så vi skal have modet til at ændre ting, og det er også i den kontekst, at vores bestræbelser på at opnå en CO2-neutral havn skal ses,” sagde han.

Esbjerg Havn har indgået nye partnerskaber i året, der er gået, blandt andet med teknologigiganten Honeywell, der hjælper med at måle på energiforbrug på havnen, så investeringen i energibesparelse foregår klogest muligt.

”Vi har på den måde fundet ud af, hvor vores landstrøm skal placeres, og det kan reducere CO2 med 20 procent, når det er fuldt kørende,” fortalte Dennis Jul Pedersen.

Samtidig hjælper et nyt samarbejde med virksomheden ATOS til at sikre, at havnens kunder kan bestille de grønnest mulige ruter. Og så er jernbanen oppe at køre.

”Det går godt, og der venter store opgaver, men der er også stor konkurrence på havvindområdet. Den britiske regering begynder at kræve ’local content’, oven i at en række engelske havne er toldfrie. Så selvom det ser godt ud, så er det en konkurrenceudsat situation,” sagde Dennis Jul Pedersen.

Grimaldi fortalte om grønne skibe

Siden 1998 har Grimaldi Lines været faste gæster i Esbjerg, og på videolink fra Italien var Dr. Paul Kyprianou, external relations manager i Grimaldi Lines, igennem.

Grimaldi Lines har hovedkvarter i Napoli, er engageret i 120 havne i 50 lande, ejer 130 skibe, har 16.000 ansatte og 20 milliarder kroner i omsætning hvert år. Så det er ikke en hvilken som helst virksomhed, som lagde ud med at rose Esbjerg Havn for at være pionerer på det grønne område.

”Resten af Europa er i gang nu, men I har haft fokus på grønne initiativer længe,” sagde han.

Paul Kyprianou fortalte om det svære år med pandemien, som virksomheden har klaret uden fyringer, selvom der skete nogle drastiske fald i især persontransport. Nu nærmer tingene sig dog det normale.

Grimaldi Lines har, ligesom Esbjerg Havn, en grøn vision, og Paul Kyprianou fortalte om nye skibe, der er på vej med kæmpe lithium-batterier, som betyder, at skibene ikke bruger generatorer, når de anløber havnene. Samtidig vil der komme solpaneler på skibene, silikonemaling, der giver mindre friktion og bruger luftbobler omkring skroget for at mindske modstand. I terminalerne vil elektriske gaffeltrucks tage over og Grimaldi arbejder i øjeblikket med et forsøg, hvor deres scrubber-skibe kan virke som en slags støvsugere i havet, der støvsuger mikroplast. De kan filtrere 10.000 tons vand i døgnet, og et forsøg har vist, at de samlede 12.000 stykker mikroplast op på en enkelt dag.

”Vi kommer til at investere 2 milliarder euro i Europa i grønne investeringer de næste år, så vi er ambitiøse,” sagde han, før han rundede af med at rose Esbjerg Havn og sige, at han tror på, at Esbjerg Havns rolle som afgørende transporthavn i Europa vil fortsætte.

Sådan klarede vi Brexit

Fra Toldstyrelsen deltog Peter Bürgel Nielsen, der er handelsdirektør, der gennemgik den enorme indsats med at gøre klar til Brexit, som blandt andet indbefattede ansættelsen af 42 ekstra toldere, udvikling af IT og hjemmesider, udvidelse af Esbjerg toldekspedition, direkte mails til 30.000 virksomheder informationskampagner og en hotline.

Derfor var Toldstyrelsen, og Esbjerg Havn, godt forberedt, da aftalen med Storbritannien faldt på plads i 11. time 24. december blot en uge inden Brexit.

”Det er gået godt. Og var i høj grad fordi, både havnen, virksomhederne og vi forberedte os grundigt på Brexit,” sagde Peter Bürgel Nielsen.

Ros fra Advisory Board

Esbjerg Havn har et Advisory board med 10 medlemmer med repræsentanter for ejerne samt hovedforretningsområderne og foreningerne på Esbjerg Havn. De mødes typisk fire gange om året. Det er Søren Stougaard der er general manager i Blue Water Shipping, der er formand, og han gik på talerstolen og takkede for taletid.

”Det er første gang, at vi i Advisory Board får taletid her på Årsmødet, og det synes jeg er et fint billede på, at vi har et rigtig godt og tæt samarbejde med havnens ledelse. Også tættere end tidligere, og med et større informationsflow til brugerne af havnen, som nok også skaber større forståelse for blandt brugerne for havnens dispositioner,” sagde Søren Stougaard.

Han gennemgik eksempler på det gode samarbejde om havnens strategiproces og forventninger til de kommende år. Heldigvis optimistiske meldinger omkring vækst og investeringer frem mod 2030.

”Vi har også set på Advisory Board-medlemmernes prioritering af bæredygtigheds-dagsordenen. Resultatet er entydigt. Alle medlemmer følger markedet aktivt eller proaktivt. Ingen sidder på hænderne og venter. Det flugter fuldstændigt med Esbjerg Havns tilgang,” sagde Søren Stougaard, inden han talte om den tilspidsede konkurrencesituation, som han mener vokser hver eneste dag.

”Her i Esbjerg har vi opsøgt heldet og har derfor også været heldige inden for blandet andet vind. Men jeg og mine kollegaer i Advisory Board er optaget af, at det også bliver fortællingen om de næste fem og ti år. Esbjerg Havn skal holde sig på omgangshøjde med den enorme forandringshastighed, vi alle er vidne til lige nu. For uanset, om man er konkurrenter, og hvilken industri, forening eller virksomheder, vi hver især repræsenterer, så har vi én fælles ambition: At Esbjerg Havn forbliver internationalt konkurrencedygtig og attraktiv for brugerne. Sammen skal vi hele tiden arbejde på at gøre kagen større,” rundede han af.

Og sådan sluttede årets årsmøde, der blev grundigt forsinket af COVID19.

Med formandens ord.

”Det er stilhed før stormen, og havnen er solid og økonomisk velrustet. Vi kan klare endog meget store projekter. Det ser meget fornuftigt ud. Havnen er klar.”