Fremtidens energilandskab er i forandring

En regnvåd november-mandag i København fremlagde IEA resultaterne af deres nye rapport ’World Energy Outlook’ for en fremmødt kreds af politikere og erhvervsfolk. Rapporten udkommer en gang årligt og skitserer de vigtigste tendenser, som kommer til at præge fremtidens energilandskab.

I år præsenteredes også en dybdegående analyse af Danmarks energilandskab og perspektiverne for fremtiden.

”Danmark er foregangsland, når det kommer til vedvarende energi og integrationen af eksempelvis vindenergi ind forsyningen,” konkluderer rapporten blandt andet. Alligevel er der fokuspunkter for fremtiden, hvis førerpositionen skal fastholdes. Hertil kommer, at der rundt om i verden sker forskydninger i energilandskabet, som vi kender det i dag.

Vi har talt med Aad Van Bohemen, som er Head of Energy Policy and Security Division i Det Internationale Energiagentur for at få hans vurdering af, hvordan fremtiden ser ud for vind, olie og gas i Danmark.

Vind bliver nummer 1 i 2030

I Europa kommer 80 procent af al ny energi i fremtiden fra vedvarende energikilder, og I fastslår, at vind kommer til at være den største energikilde i Europa i 2030, blandt andet på grund af fortsat vækst offshore. Hvorfor sker den udvikling nu?

Europa har haft politisk fokus på at understøtte udviklingen inden for vind, og det har været en vigtig forudsætning for væksten i offshore, bl.a. fordi det har bidraget til at reducere omkostningerne til produktionen. I løbet af de sidste par år har flere lande desuden indført konkurrencedygtige budrunder i forbindelse med tildelingen af kontrakter i både Holland, Danmark, Storbritannien og Tyskland. Resultatet er, at en del af de nye projekter, som skal i gang de næste 2-3 år kommer til at reducere omkostningerne med helt op til 50 procent sammenlignet med for bare 4 år siden. Det er en af forklaringerne på, at væksten ser ud til at fortsætte.

På Esbjerg Havn har vi oplevet en stigning på 60 procent fra 2016 til 2017 i mængden af ​​vindmøllekomponenter, der afsendes fra havnen. Hvor skal Danmark, i din optik, fokusere, hvis vi skal udnytte mulighederne bedst muligt fremover også, fx i Nordsøen?

Overordnet set er der en fælles udfordring, ikke bare for Danmark, men for hele Europa. Mens det ser positivt ud frem til 2020, så er der efter 2020 og frem mod 2030 ikke enighed om linjen i forhold til vind på europæisk plan. Hvilke mål for vedvarende energikilder skal vi sætte, og hvem skal bidrage med hvad? Den usikkerhed kan udfordre den fortsatte vækst i havvind, når vi kommer på den anden side af 2020.

Tyra giver nyt liv til den danske gasproduktion

I midten af 2020’erne anslår I, at balancen på det globale olie- og gasmarked skifter, så USA bliver den dominerende eksportør af både olie og gas, særligt LNG (Liquid Natural Gas, red.). Danmark har også fortsat store reserver af gas. Hvilken rolle forudser I for gas i Danmarks energimix fremover?

Den danske gasproduktion i Nordsøen toppede for flere år siden, og ifølge Energistyrelsens seneste prognose vil gasproduktionen gå fra en nuværende 4Bcm om året til omkring 1Bcm ​om året inden 2020. Den store ubekendte her er selvfølgelig Tyra-feltet, som har været midlertidigt lukket, mens disse beregninger blev foretaget. Det er bestemt muligt, at produktionen kommer til at stige, når Tyra igen er tilbage i 2022 efter sin genopbygning.

Og hvad med perspektiverne i LNG. Nogle taler eksempelvis om, at LNG rummer potentialer for skibsfarten. Er du enig?

Gasindustrien er meget optaget af, hvorvidt LNG kan erstatte diesel som brændsel. Og det er bestemt også interessant, fordi naturgas er en god mulighed, når skibene i fremtiden skal leve op til nye IMO-reguleringer på svovlindholdet i skibsbrændsel. Det er imidlertid ikke givet, at det nu og her vil resultere i betydelige mængder LNG, som anvendes til fragt. Nogle havne arbejder aktivt for at fremme udviklingen, men det er står endnu ikke klart for mig, hvorvidt shippingindustrien som helhed er klar til at bære omkostningerne ved at skifte til LNG. Måske på sigt.

I fremhæver i jeres rapport, at det er alt for tidligt at fraskrive olie som energikilde for fremtiden. Hvad er perspektiverne for den danske olieproduktion i Nordsøen, i din optik?

Der vil så afgjort fortsat være behov for olie i transportsektoren, men i og med at den danske regering har som mål at Danmark bliver uafhængigt af fossile brændstoffer inden 2050, må vi forvente, at forbruget af olie kommer til at ændre sig - også frem mod 2030.