Gamle møller skaber ny forretning

Når vindmøller rundt omkring på havet og markerne skal udskiftes eller pilles helt ned, fordi de ikke længere er rentable eller teknikken er forældet, står ejerne tilbage med nogle enorme møllekomponenter. Og hvad gør man lige med en stak 39 meter lange vinger eller en bunke tårne på over 100 meter for ikke at tale om alt elektronikken i møllerne?

Det er et spørgsmål, der presser sig mere og mere på i vindmølleindustrien. I de næste fem år forventes det, at der skal dekommissioneres en europæisk vindmøllepark næsten hvert år. Og det tal kommer kun til at stige. I 2028 skal fem parker dekommisioneres og i 2038 er det 12. Det viser (teoretiske) tal fra den hollandske virksomhed Virol, der er specialiseret i at genanvende materialer.

Også på Esbjerg Havn fylder dekommissionering mere og mere i fremtidsplanerne. CEO Dennis Jul Pedersen forventer, at de lave elpriser og udviklingen inden for turbiner kommer til at sætte skub i markedet:

”Turbiner vokser hurtigt i øjeblikket. Det betyder, at de mindre turbiner hurtigt bliver mindre rentable, når der ikke længere er tilskud, og elpriserne samtidig er lave. Så selvom vindmølleparkernes tekniske levetid er 20-25 år, forventer jeg, at markedet bliver utålmodigt, og at dekommisioneringen vil øges.”

I Semco Maritime, der har hovedkvarter på Esbjerg Havn, følges udviklingen tæt:

”Lige nu holder vi nøje øje med markedet og hvordan opgaverne inden for dekommissioneringen bliver struktureret. Vi ser mulighed for mange arbejdspladser til lands, hvor der skal planlægges og udvikles nye løsninger og til vands inden for løft og transport,” siger Lars Christensen, Senior Vice President i Semco Maritime.

De første havvindmølleparker er allerede blevet dekommissioneret. I 2016 pillede Vattenfall den svenske havvindmøllepark Yttre Stengrund ned, og året efter fulgte Ørsteds Vindeby ud for den lollandske kyst. Samme år begyndte spekulationerne om, hvad der skal ske med de 80 møller på Horns Rev 1, der fylder 20 år i 2022.

Det er en debat, som Esbjerg Havn følger tæt:

”Når vi taler om Horns Rev 1, der ligger lige udenfor Esbjerg, er det oplagt, at vi får en rolle,” siger Dennis Jul Pedersen.

Esbjerg Havn har stærk position

Det potentielle marked for dekommissionering handler dog om meget mere end Horns Rev 1. Der er lige nu 105.000 vindmøller i Europa alene, hvoraf de 50.000 er mere end ti år gamle og vil skulle udskiftes eller fjernes inden for en overskuelig årrække. Virol anslår, at der i 2030 vil være cirka 150.000 MT mølleaffald i Europa og ser en stor mulighed for Esbjerg Havn.

”Esbjerg Havn ligger godt og har lige nu en hovedrolle specielt i forhold til offshoreturbiner. De har allerede en god viden om, hvordan man håndterer de store mølledele, og det er positivt i forhold til at få en rolle i det kommende marked,” siger Nina Vielen-Kallio, New Business Manager i Virol.

En anden forudsætning for at få fodfæste i markedet bliver, ifølge Lars Christensen fra Semco Maritime, evnen til at udvikle helt nye og multidisciplinære løsninger inden for især løft, adskillelse og transport af de gamle møllekomponenter. Derfor tror han, at dekommissioneringen af vind kommer til at føre aktører sammen, der ikke hidtil har samarbejdet.

”I Semco Maritime arbejder vi hårdt på at finde de rette partnerskaber og har for eksempel indgået et konsortie med Stena Recycling her i Esbjerg, så vi kan tilbyde helhedsorienterede løsninger, når først opgaverne inden for dekommissioneringen af vind kommer, ” siger Lars Christensen.

Hvad bliver der af møllerne?

Når vindmølleparker pilles ned, kan nogle naceller og tårne genbruges i andre parker, mens de store mængder glasfiber fra vindmøllevingerne er en udfordring fra et bæredygtighedsperspektiv.

Ifølge Nina Vielen-Kallio fra Virol er den mest bæredygtige løsning på den store skala lige nu at skære vingerne i småbitte stykker og blande dem i cement. Men Virol har også gang i et pilotprojekt, hvor de er ved at undersøge muligheden for at bruge pyrolyse til at omdanne vingerne til værdifulde kemikalier, der kan blive brugt til at skabe nye produkter.

Hun fortæller også om andre løsninger på en mindre skala. Eksempelvis bruger den danske virksomhed Miljøskærm glasfiberen fra vingerne til at fremstille støjskærme, mens en hollandsk virksomhed fremstiller møbler ved at blande glasfiberen med plastik.

Uanset om vingerne skal omdannes til cement eller støjskærme, skal de transporteres, og da det er meget dyrt at transportere de lange vinger, bliver de som regel skåret i mindre stykker, så de ikke kræver specialtransport.

Det er bl.a. denne proces, der ligger til grund for Esbjerg Havns beslutning om at afsætte et areal på 100.000 kvm til dekommissioneringsaktiviteter. Men pladsen skal også bruges til at opbevare brugte turbiner, inden de udskibes.

”En del turbiner kan bruges i andre markeder, og det er fint, at de kan genanvendes til den grønne omstilling der,” fortæller Dennis Jul Pedersen.

Handler også om ansvar

Både dekommisioneringen af onshore- og offshoreturbiner er interessant set fra Esbjerg Havns stol. Faktisk mener Dennis Jul Pedersen, at havnen med sin førerposition indenfor vindinstallering bærer et ansvar for at afmontere møllerne på ordentlig vis.

”Jeg forestiller mig, at dekommissionering bliver et stort forretningsområde i løbet af fem år og vi skal deltage aktivt i det. Vi skal være en aktiv spiller i den cirkulære økonomi,” siger Dennis Jul Pedersen.

Lars Christensen fra Semco Maritime ser ligeledes et stort ansvar:

”I og med at vi i Danmark var nogle af de første til at sætte vindmøller op, bør vi også være de første til at tage dem ned igen,” siger han.