Gode muligheder for mere dansk havvind

I 2017 satte Danmark verdensrekord med 43,4 pct. af den danske strøm produceret alene af vindmøller. Det betyder også, at Danmark er det land i verden, som kan dække den største andel af vores elproduktion med strøm fra vindmøller. Samtidig er vi det land i Europa, som eksporterer mest energiteknologi.

Derfor har regeringens nye energiudspil også været længe ventet. Der er brug for nye sigtelinjer for, hvordan Danmarks fastholder og udbygger sin førerposition. Til News Brief siger minister for energi-, forsyning- og klima, Lars Chr. Lilleholt:

”Det er vores ambition, at Danmark også i fremtiden skal være en globalt førende havvindnation. Derfor foreslår vi foreslår et udbud af danmarkshistoriens største havvindmøllepark på op til 800 MW. Den skal levere et substantielt bidrag til Danmarks andel af vedvarende energi i 2030,” siger han og uddyber:

”Havvind spiller med andre ord en helt central rolle i indfrielsen af vores ambition om, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov i 2030 skal komme fra vedvarende energi.”

Brug for vished

Spørger man Ole Ingrisch, havnedirektør i Esbjerg, så er meldingen om den nye park en god nyhed. Men langt fra nok:

”Jeg mener, vi bør have endnu større ambitioner og en langt større pipeline frem mod 2030. Der er for meget "wait and see" over det. I min optik bør vi have en ramme, som lyder på 3GW frem mod 2030, fordelt på 3 eller 4 parker,” siger han og forklarer, at han mærker usikkerheden hos virksomhederne på havnen.

”Industrien står hele tiden og overvejer, hvor de næste investeringer skal foretages. Hvis Esbjerg skal fastholde investeringer fra de store mølleproducenter, så skal der være en klar, dansk pipeline. Den usikkerhed som findes nu, kan gøre, at vi ikke får de arbejdspladser, som potentialet er til,” siger Ole Ingrisch.

Lars Chr. Lilleholt anerkender kritikken men fremhæver, at regeringen har planer om mere havvind. Der skal bare først tages stilling til flere konkrete parker i 2022.

”Jeg forstår godt iveren efter mere havvind, men vi skal passe på med overbudspolitik. Vi skal indfri vores mål om 50 procent vedvarende energi i 2030 så omkostningseffektivt som muligt. Derfor skal vi finde en balance mellem den mængde af vedvarende energi, vi ønsker, og den regning det medfører,” siger han.

Screening efter lokaliteter

Regeringen har meldt ud, at den vil foretage en screening af de danske farvande for placeringer svarende til sammenlagt 10 GW for at kortlægge mulige lokaliteter til opstillingen af flere havvindmøller.

”Screeningen er en helt afgørende hjørnesten i forhold til de fremadrettede beslutninger. Det vil give grundlag for at vælge en eller flere placeringer af yderligere havvind frem mod 2030,” siger minister Lars. Chr. Lilleholt.

Danmark har i dag en samlet kapacitet på 1271 MW, der kommer fra havvindmøller, og når Horns Rev 3 og Kriegers Flak er idriftsat i 2020 vil yderligere 1000 MW blive tilføjet. Derudover bliver 350 MW kystnære vindmølleparker samt 50 MW forsøgsmøller tilsluttet i 2020.

På europæisk plan var 2017 et nyt rekordår for vindmølleindustrien, som installerede 3.148 MW nye møller. Og generelt er der momentum lige nu, forklarer Tom Remy, som er analytiker hos den europæiske interesseorganisation Wind Europe. Mange store projekter bliver færdige i disse år - også i Danmark, hvor Horns Rev 3 og Kriegers Flak er under opførelse.

Alligevel genkender han Ole Ingrischs efterlysning efter en klar pipeline hele vejen frem mod 2030.

”Den største barriere for mere europæisk havvind er manglen på tydelige mål og planer fra de europæiske regeringer. Vi har fortsat kun få indikationer af, hvad der skal ske efter 2022, og det er bekymrende,” siger han uden dog at forholde sig specifikt til de nye, danske planer.

Muligheder i Nordsøen

Af de 3.148 MW vind, som blev installeret i 2017, blev 2.105 MW opført i Nordsøen, som i dag står for 71 procent af al den strøm fra havvind, som produceres i Europa.

“Nordsøen er den primære bastion for vind i Europa, og der er intet, som tyder på, at det vil forandre sig,” siger Tom Remy om udsigterne for Nordsøen.

I Esbjerg håber man derfor på, at regeringen vil kigge mod Horns Rev, når den nye park skal placeres.

”Horns Rev har det bedste vindregime i Danmark, så her får man simpelthen flest KW ud af sin investering, fordi det blæser allermest her,” siger Ole Ingrisch og fremhæver, at etableringen af de nye kabler Cobra og Viking også taler for Horns Rev, idet de gør det muligt at eksportere overskudsstrøm ud af landet.

Friere flow i Tyskland

Også en anden udvikling taler for mere vind i Nordsøen. I slutningen af marts måned åbnede den tyske transmissionsoperatør TenneT for, at mere el kan flyde gennem det 1.780 MW store kabel, der forbinder Jylland og Tyskland. Meldingen kom efter, at EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager bebudede, at kommissionen vil kigge på barriererne for, at mere dansk og nordisk strøm kan eksporteres til Tyskland via den jysk-tyske forbindelse.

I lange perioder har adgangen til det tyske marked været begrænset til under 20 procent af det reelle potentiale. Hos Dansk Energi fremhæver viceadministrerende direktør, Anders Stouge, mulighederne i en bedre forbindelse:

”På kort sigt, og hvis detaljerne ikke driller, så ligner det her en mangedobling af adgangen til den jysk-tyske transmissionsforbindelse. Det betyder alt andet lige bedre rammer for at eksportere strøm sydpå fra Danmark til Tyskland,” siger han.

TenneT har foreslået at øge den tilgængelige kapacitet til 1300 MW inden for seks måneder, og forpligtigelsen på 1300 MW foreslås at løbe i ni år. Til sammenligning tillod TenneT kun adgang til omkring 250 MW i gennemsnit i 2015.

En åbning af elmotorvejen fra det nordiske el-marked til Tyskland tegner godt, siger Anders Stouge.

”Det vil gøre det mere attraktivt at investere i ny vedvarende energi, da det marked, som den grønne strøm kan afsættes på, bliver markant større. Det gælder vækst og grøn omstilling, og der er derfor ingen tid at spilde.”

Vind på markedsvilkår

Ministeren vil ikke ind på de mulige placeringer for den ny park. Samtidig påpeger han, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på, om der skal være tale om et såkaldt single site-udbud, hvor kun én lokalitet udbydes, eller om flere lokaliteter skal udbydes samtidigt i et såkaldt multi site-udbud. Det vil afhænge af nærmere analyser.

”Vi ønsker som udgangspunkt mest mulig konkurrence i udbuddet. Hvis multi site-udbud kan øge konkurrencen i udbuddet, så vil vi hilse det velkomment,” siger ministeren.

Spørger man Ole Ingrisch, så er industrien mere end klar.

”Der er sket utrolig meget i industrien siden de første danske parker blev opført. Processerne er optimeret og teknologien er nyere. Derfor trækker 1MW heller ikke de arbejdstimer, som det gjorde engang. Vi er blevet bedre og dygtigere og derfor skriger industrien på større ordrer lige nu,” siger han.

Samtidig oplever Danmark i disse år, at flere udenlandske virksomheder som Facebook og Google beslutter at opføre datacentre i Danmark, vest for København. Det er godt nyt, vurderer Ole Ingrisch, men også et signal om, at Danmark skal oppe sig for at følge med.

”Skal der være idé i den grønne omstilling, så skal vi jo matche udviklingen i efterspørgsel med grøn strøm. Faktum er, at der skal meget mere grøn energi til, for at vi fortsat kan udfase kul. Derfor bør vi understøtte vind-industrien fra politisk hold,” siger han og uddyber:

”Og her taler jeg ikke om subsidier, for selvfølgelig skal vind være konkurrencedygtigt. Men en klar og tydelig pipeline vil hjælpe gevaldigt.”

Danmark i front for Nordsø-samarbejdet

En ting er nationale planer og mål. En anden er det internationale samarbejde. Her pointerer Tom Remy fra WindEurope, at Nordsøsamarbejdet er godt nyt for havvind. Udviklingen kalder nemlig på internationalt samarbejde om fælles standarder for nye projekter.

Den 10. juni 2018 overtager Danmark formandskabet for samarbejdet, som består af de 10 lande omkring Nordsøen.

Lars Chr. Lilleholt vil med formandskabet fokusere på at harmonisere reglerne ved produktion og opsætning af havvindmøller samt koordinering af havvindmølleudbud, fortæller han.

”Vi skal have omkostningerne ved havvind ned og muliggøre, at Nordsøen bliver et grønt kraftværk for hele Europa,” siger han.

I Esbjerg har man ligeledes store forventninger til formandskabet – og samarbejdet i det hele taget.

”Der er brug for internationalt samarbejde, for det kan ikke nytte, at enkelte lande udvikler politik for dem selv uden at tænke i fælles løsninger,” siger Ole Ingrisch. Noget af det han er særligt optaget af er samarbejdet om nye kabler mellem landene, standardiseringer samt visionen om en energi-ø på Docker Banke.

”Min opfordring er, at vi intensiverer samarbejdet, så Nordsøen bliver dynamo for den grønne omstilling i hele Europa,” siger han.