Grøn landstrøm er blevet en succes i Esbjerg

Den nye Fanøfærge, Grotte, lægger til ved færgelejet på Esbjerg Havn. Her bliver det eldrevne fartøj automatisk koblet til havnens landstrømsanlæg, der leverer 100 procent grøn energi fra vindmøllerne ud for kysten, mens passagerer stiger af og på.

Men det er langt fra kun Fanølinjen, der har taget landstrøm til sig i Esbjerg. I januar blev de store vindmølleskibe, Sea Challenger og Sea Installer, tilsluttet på Geminikaj. Siden er også boreriggen Maersk Resolute i Nordhavnen og Havilarederiets skibe i Sydhavnen blevet tilsluttet.

Rasmus Ager, der er Strategisk Projektudvikler på Esbjerg Havn og ansvarlig for landstrøm, viser rundt på havnen i en af havnekontorets biler. Den kører selvfølgelig også på rent el. Han fremhæver de karakteristiske grønne containere med landstrøms-transformere, som efterhånden har spredt sig til alle dele af havnen.

”Med landstrøm sender vi dybest set havvindmøllernes vedvarende energi tilbage fra havet og ud i skibene, så rederierne slipper for at have en generator kørende, mens de ligger til kaj. Det betyder selvfølgelig både brændstofbesparelser og reduktioner i CO2-udledningen, men også at søfolk og havnearbejdere udsættes for mindre støj- og partikelforurening,” fortæller han og tilføjer:

”Nu er landstrøm oppe og køre med stadigt flere anlæg. Og så har vi selvfølgelig malet dem grønne, så man også lægger mærke til det nye initiativ.”

Og det lader til at virke. Flere og flere virksomheder på havnen efterspørger nemlig landstrøm, og havnen har nu installeret anlæg både i Dokhavnen og Sydhavnen og ved de store vindmølleskibe og borerigge i Nordhavnen. Og flere kommer til.

Ifølge hjemmesiden European Alternative Fuels Observatory er Esbjerg Havn en af de EU-havne med flest registrerede landstrømsanlæg.

Strøm til små og store fartøjer

Rasmus Ager drejer elbilen ned af Doggerkajen i Nordhavnen, hvor de gigantiske rigge og vindmølleskibe tårner op som højhuse. Borerigge og installationsfartøjer til havvindmøller ligger ofte til kaj i længere perioder, når kommende projekter forberedes. Her agerer skibene flydende hotel for teknikere, ingeniører og søfolk, og det kræver strøm.

Ifølge Rasmus Ager, kan skibene suge op til 10 mw, hvilket svarer til strømforbruget fra 20.000 husstande. Den strøm baserer sig nu på 100 procent vedvarende energi til fordel for klimaet, lokalmiljøet og økonomien. Og det er ikke kun de store skibe, der kan se fordelen i landstrøm, fortæller han på vej mod Fanølinjens færgeleje.

Siden 1. oktober har elfærgen Grotte fået ladet sin batterierne op med grøn strøm, mens passagerer stiger af og på, fortæller Hans-Henrik Simonsen, der er Operationel Chef ved Molslinjen, som driver Fanølinjen:

”Skal vi nå i mål med vores ambitiøse mål for reduktion af færgernes CO2-emissioner, så er eldreven sejlads en vigtig del af løsningen. Men det kræver at vi nemt og effektivt kan oplade batterierne, og det sørger det automatiske anlæg ved færgelejet for. Samtidig er besætningen mindre belastet af larm og varme fra motoren.”

Mens Grotte sejler på 100 procent grøn elektricitet, er de to andre færger på ruten gået over til fossilfrit biobrændstof, og det nedbringer de tre færgers samlede udledning med op til 96 procent.

Havnen tæller hver en kWh

Tilbage på havnekontoret kan Rasmus Ager overvåge hele havnens forbrug af elektricitet fra sin computer. De grønne landstrømsanlæg er nemlig alle tilsluttet havnens ressourcestyringssystem, der udvikles i et unikt partnerskab med Honeywell, der er verdens førende indenfor digitalisering og styring i infrastruktur.

”Kodeordet for digitaliseringen af vores forsyningskæde er ressourcebesparelse. Når al brug af elektricitet på havnen bliver overvåget i realtid, så kan vi hurtigere identificere, om der er steder, hvor ressourcerne bliver spildt. Hvis vi finder et uhensigtsmæssigt forbrug, så kan vi sætte ind og optimere, og det er selvfølgelig både til gavn for havnen og for havnens brugere,” fortæller han.

Løsningen med at koble alle havnens ressourcer på et samlet digitalt ressourcestyringssystem er unikt i verden. Ingen andre havne har investeret så omfattende i at inddrage alt fra fartøjer, infrastruktur og forskellige virksomheder på havnen i ét system. Og det giver ifølge projektlederen også store fordele i den daglige drift.

”Når flere og flere led i kæden kommer i system, så kan vi gøre tingene nemmere. På sigt kan vi automatisk holde øje med alt fra opladning af vores elbiler til landstrøm til vand og varme. Det synliggør forbruget, og i sidste ende kan vi automatisk lave en faktura og en opgørelse over, hvor meget CO2, som havnen og havnens brugere har sparet,” fortæller han.

På længere sigt skal også havnens vand og varmeforbrug integreres i systemet. Der er også mulighed for, at fremtidige solceller, store batterianlæg og Power-to-X kan tænkes ind, så den grønne strøm bliver udnyttet bedst muligt. Samtidig bliver CO2-udledningen overvåget, så havnen kan dokumentere fremskridt mod det ambitiøse mål om klimaneutralitet i 2030.

En investering i fremtidens grønne maritime sektor

Investeringerne i både den fysiske og digitale infrastruktur er alt sammen finansieret af havnen selv. Det har nemlig været altafgørende, at projektet ikke bare giver mening ift. bæredygtighed på havnen, men også er en sund forretning.

”Hvis vi skal have fart på den grønne omstilling af den maritime sektor, så skal nye tiltag ikke bare være grønne. De skal også give økonomisk mening. Det gør landstrøm. Vi skal ikke have omkostninger, der i sidste ende går ud over vores kunder. Tværtimod giver landstrøm mulighed for både at spare CO2 og kroner og ører,” fortæller Jesper Bank, salgsdirektør på Esbjerg Havn.

Derfor handler projektet også om at hjælpe havnens kunder med at overvåge, nedbringe og dokumentere deres vej mod fossilfri shipping.

”Hele den maritime sektor står overfor en kæmpe omstilling de næste år. Her skal teknologi og grønne drivmidler accelerere omstillingen på en måde, som er dokumenterbar og forretningsmæssigt sund. Med tiltag som landstrøm, er Esbjerg Havn med allerforrest i den teknologiske udvikling. Og det er kun begyndelsen,” fortæller Jesper Bank.

Efter ca. 8 minutter ved færgelejet, kan Fanøfærgen igen stævne ud. Som i en elbil er motoren lydløs, så man hører kun, når stævnen bryder bølgerne. Det er måske lyden af en grønnere fremtid for den maritime sektor, hvor flere og flere aktiviteter bliver elektrificeret. I Esbjerg er man godt i gang med at forløse potentialet.