Havnedirektør: Uddybet sejlrende giver endnu flere store projekter venter i årene fremover

I forbindelse med Nordsøaftalen i 2020 fik Esbjerg Havn tilsagn om 90 millioner kroner i støtte til storskala havvind. Disse midler udmøntes først i 2025, men de er udtryk for en unik støtte fra samtlige partier bag Nordsøaftalen.

Det vigtigste punkt i den forbindelse er en uddybning af sejlrenden, idet eksport af danskproducerede vindmøllekomponenter til resten af verden forudsætter, at Esbjerg Havn kan modtage de største skibe, fordi disse tilbyder den laveste omkostning per ton gods fragtet. Således er der en klar linje mellem Esbjerg Havns infrastruktur og konkurrencedygtigheden for fremtidig produktion af vindmøllekomponenter.

Men det er ikke kun inden for vindindustrien, at større skibe er en nødvendighed. Et af de umiddelbare krav var også, at Esbjerg Havn skal kunne modtage de meget store skibe, som ankommer med amerikansk militært udstyr, og dermed udgør Esbjerg Havn også et centralt element i forbindelse med Danmarks rolle som værtsnation i NATO-regi.

Strategisk og vigtig placering af havnen

Derfor fik vi også sidste efterår mulighed for endnu engang at ansøge om EU-midler under EU-programmet ’Connecting Europe Facility’, fordi havnen vil kunne tilbyde ’dual use’, nemlig for både militæret og som en del af det europæiske transportnetværk TEN-T. EU-ansøgningen udløste et tilskud til Esbjerg Havn på 211 millioner kroner, som skal bruges på uddybning af sejlrenden.

I forbindelse med ansøgningen argumenterede vi for, at Esbjerg Havn er strategisk vigtigt placeret for udskibning af modulært gods til USA, hvilket er yderst relevant, fordi USA er et af Danmarks største eksportmarkeder. Og netop købekraften i USA og samhandlen med Europa ses af statistikkerne, som viser, at der sidste år blev eksporteret produkter for 527 milliarder dollars.

Vi kunne selvfølgelig godt tænke os, at meget at dette kom igennem Esbjerg Havn, og det begynder vi at planlægge efter. Faktisk lovede vi EU, at antallet af anløb med RoRo-skibe skulle firedoblet over de næste 10 år, og dermed bliver samarbejdet med vores kunder i dette segment meget vigtig. Men det er ikke kun i RoRo-segmentet, at vi får travlt.

Esbjerg Havn har i dag booket mere end 10 Gigawatt havvind, som skal installeres fra havnen frem mod 2029. Der er tale om udbygning af havvindparker i Danmark, Tyskland og Storbritannien, og vi kan således konstatere, at Esbjerg Havn også i fremtiden vil være yderst vigtig for den grønne omstilling hos vores naboer i Tyskland og Storbritannien. Også i den sammenhæng er uddybning vigtig for, at den næste generation af installationsskibe kan anløbe Esbjerg Havn.

Uddybningen sker på en bæredygtig måde

Sidste gang der skete uddybning ind til Esbjerg Havn var i 1993, og nu det så nødvendigt igen. Vi må håbe, at den uddybning, som nu er planlagt, vil få samme betydning for Esbjerg Havn og vil bidrage til en tilsvarende vækst i de kommende 30 år som den, vi oplevet siden 1993. 

Der er dog en væsentlig forskel på dengang og nu, fordi vi denne gang uddyber på en mere bæredygtig måde, hvor vi nyttiggør materialet. Sandfraktionen fra uddybningen på næsten 3 millioner kubikmeter skal bruges til at gøre den igangværende havneudvidelse færdig, og den halve million kubik meter ler, som udgraves, kan bruges til bygning af diger ud til Vadehavet.

En afgørende placering og rolle i den grønne omstilling

Uddybningen er således et meget stort projekt for Esbjerg Havn, men der er flere store projekter, som venter i årene fremover. Havnens placering ud til Nordsøen gør, at vi vil få en helt afgørende rolle i den grønne omstilling, som vil være mere omfattende, end de første 10 gigawatt havvind, som skal installeres via kajerne i Østhavnen.

Med de mange installationsprojekter er området her også interessant for produktion af havvindmøllekomponenter, og senest har vi også set, at Esbjerg Havn er valgt til bygning af jackets til de havvindprojekter, som skal opføres i USA. Vi arbejder selvfølgelig videre med at skabe mulighed for yderligere produktion på og omkring havnen.

Penge og arbejdskraft på vej

Et naturligt spørgsmål i den forbindelse er derfor også, hvor man skal få pengene og arbejdskraften fra til storskala havvind. Her har vi også medvind, fordi der er en øget interesse i at investere på Esbjerg Havn. Der er meget byggeri i gang på havnen, og man føler, at her skal til at ske noget stort. Der skal derfor lyde en dybfølt tak herfra til de mange virksomheder, som bygger og investerer på Esbjerg Havn.

Når det drejer sig om arbejdskraft argumenterer vi for, at en del af de mennesker, som næste år er færdige med genopbygningen af Tyra-feltet og dermed har sikret Danmarks gasforsyning i mange årtier, måske vil være interesseret i at være med til at producere og installere havvindmøller. Dette ved jeg, at der er mange gode kræfter, som der arbejder på.

Klimaudfordringer og grønne brændstoffer

Olie- og gasindustrien er dog også allerede nu i fuld gang med at tage del i at løse klimaudfordringerne. Her er CCS-projekterne meget interessante, fordi havnen også er vigtig i den forbindelse. Man har i Nordsøen mulighed for at lagre 400 til 700 gange mere CO2, end der er behov for i Danmark, og derfor kan dette blive en meget vigtig brik i at løse klimakrisen. Esbjerg Havn planlægger derfor også at spille en rolle i dette ved at bygge terminaler til at håndtere CO2.

Endelig skal de meget store P2X-projekter nævnes, fordi disse har to meget vigtige funktioner i den grønne omstilling. Produktionen af grøn brint passer lige ind i Esbjerg Deklarationen, som beskriver, at man ønsker at etablere produktionskapacitet på 20 Gigawatt inden 2030 i hele Europa. Derfor er Esbjerg også helt fremme her, men i denne sammenhæng er det produktionen af grøn ammoniak, som er meget interessant.

Den grønne ammoniak kan blandt andet bruges til fremstilling af grøn gødning og maritime brændstoffer. Grøn gødning kan bidrage til endnu mere klimavenlig fødevareproduktion i Danmark og mere attraktive produkter, som vi selvfølgelig håber, vil blive udskibet via Esbjerg Havn, og måske også med skibe, som bruger grøn ammoniak til fremdrift.

Vi kan i den forbindelse se, at der i dag er bestilt RoRo-skibe, som kan sejle på grøn ammoniak, og derfor skal vi som havn også have faciliteter til at kunne bunkre fremtidens brændstoffer. At en havn i fremtiden også skal være en grøn tankstation forudsætter, at vi studerer, hvordan vi gør dette, og planlægger derefter, men heller ikke her kan vi gøre dette alene.

Derfor vil jeg slutte med at sige at sige tak for samarbejdet i det forgangne år. Tak til vores mange kunder, ejer, bestyrelse, advisory board, politikere, myndigheder og mange, mange andre interessenter, som vi er i dialog med, for at være med til at skabe de store planer for Esbjerg Havn.