Internationale forskningssamarbejder på Esbjerg Havn skal styrke den grønne omstilling

Tallet er efterhånden slået fast: 300 GW havvind skal etableres i Europa inden 2050. Det er 12 gange så meget som den nuværende kapacitet, og det stiller krav store krav til både politikere og industri og kræver samarbejder – ikke mindst internationalt.

Esbjerg Havn har derfor ekstra fokus på at tiltrække samarbejder på tværs af grænser inden for forskning.

”Vores kunder og markeder er internationale, og det skal vores netværk inden for forskning også være,” slår salgsdirektør Jesper Bank fast.

Esbjerg er et interessant udgangspunkt

Esbjerg Havn har gennem en årrække en tradition for at have ph.d.-studerende tilknyttet. Havnen har netop indgået to nye samarbejder med ph.d.-studerende, der har fokus på grøn omstilling. Og for de to studerende er valget af Esbjerg Havn som samarbejdspartner helt oplagt.

”Perspektivet er internationalt, men Esbjerg er udgangspunktet, for der er ikke et bedre eksempel at lære af,” siger Ishita Sharma.

Hun stammer fra Indien, har en master fra Aalborg Universitet og begyndte for få måneder siden sin ph.d. på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus Universitet i Herning. Hendes fokus i forskningen er at dykke ned i, hvordan man skaber grønne og bæredygtige multimodale knudepunkter.

Sagt med andre ord: Hvordan kan forskellige variationer af transportruter – både til luft, i vandet og til lands – gøres hurtigere, koste mindre og udlede mindre CO2.

Esbjerg er specielt interessant, fordi byen har både en havn og en regional lufthavn, og missionen er, at erfaringerne fra Esbjerg skal kunne overføres til andre byer i verden med samme model. Det kunne for eksempel være Aberdeen, Southampton og Stavanger.

Skotland skal lære af Danmark og Esbjerg

Også Laura Ginn, der studerer humanistisk geografi på Newcastle University, ser Danmark som et interessant udgangspunkt. Hun skal skrive en ph.d. med fokus på det nordøstlige Skotland og Syddanmarks bæredygtige energiomstilling. Hun vil se på, hvordan økonomiske processer er med til at forme omstillingen.

Netop derfor har også hun valgt Esbjerg Havn som samarbejdspartner. Hun mener, at Danmark er særlig interessant, fordi vi har været i gang med den grønne omstilling siden energikrisen i 1970’erne.

”Skotland har haft flere oliekriser, uden at det har ført til samme udvikling. Og der er central læring i det for Skotland, fordi Danmark er så meget længere fremme. Esbjerg Havn har været en vigtig facilitator for offshore-vindmarkedet, og derfor er det særlig interessant at dykke ned i, hvordan dén kompetence er blevet bygget op gennem årene,” forklarer Laura Ginn.

Vejen til grøn omstilling går gennem internationale samarbejder

De to ph.d.-studerende er gode eksempler på, hvad der skal til, hvis vi skal nå i mål med de 300 GW inden 2050. Det mener Gareth Powell, seniorlektor ved Newcastle University.

”Hvis vi ikke formår at forske internationalt, så kan vi slet ikke nå de ambitiøse mål i den grønne omstilling,” siger han.

Han er Laura Ginns ene vejleder, og ifølge ham går alt for meget ekspertise tabt, når forskning kun foregår inden for landegrænserne. Derfor er det globale udsyn helt afgørende. Især når det kommer til den grønne omstilling, kan styrken ved samarbejdet tydeligt ses, fordi den grønne omstilling kræver nye ideer og banebrydende forskning.

Ved at samarbejde og videndele på tværs af landegrænser kan hele verdens ekspertise udnyttes. Og det er nødvendigt. Ikke mindst når man skal 12-doble sin havvindskapacitet i løbet af en kort årrække.

Byer, havne og nationer er i gang med og skal fortsætte med at lære af hinanden for at finde ud af, hvad der fungerer og er effektivt.

”Der er ingen, der har en endegyldig plan for, hvordan vi kommer i mål. Alle eksperimenterer. Det er især tydeligt, når man ser på, hvad der sker lokalt. For eksempel i Esbjerg. Der sker mange ting meget hurtigt, og det er vigtigt, at vi lærer fra hinanden. Og som universiteter er vi vigtige facilitatorer i den sammenhæng,” siger Gareth Powells.

Han mener, at andre har brug for at lære af de succeser og fiaskoer, der opstår ved at oprette effektiv vedvarende energi i Nordsøen. Samtidig understreger han, at det er umuligt for én spiller at finde en løsning, som alle kan bruge. Geografien spiller en stor rolle, så en løsning, der virker i Nordsøen, passer ikke nødvendigvis til Sydeuropa.

Akademikerne er ikke altid eksperterne

Men en ting er, at der forskes internationalt. Det er også afgørende, at den internationale forskning bliver brugt uden for den akademiske verden. Det understreger Peter Enevoldsen, der er lektor på CET, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus Universitet i Herning. Han er Ishita Sharmas ene vejleder.

”Vi ved af erfaring, at hvis man skal løse virkelighedens opgaver for erhvervslivet, så skal der samarbejdes med dem, der skal anvende løsningerne og har opgaverne. Og vores institut fungerer ikke, hvis man ikke kan lave anvendelig forskning,” siger Peter Enevoldsen.

Esbjerg Havn fungerer derfor som et real-time scenarie i Ishita Sharmas ph.d.-projekt, og problemstillingerne og de mulige løsninger kan valideres, fordi de reelt eksisterer. På den måde vil forskningen også give værdi til industrien og ikke ende som et teoretisk afsnit i en bog.

Og særligt når det kommer til den grønne omstilling er samarbejderne vigtige, og universiteterne er en uundværlig ressource, mener Peter Enevoldsen.

”Den grønne omstilling kræver nye ideer og forskning på et niveau, hvor det er muligt at fejle. Og de fejl kan ligge hos universiteterne uden de store konsekvenser, hvorimod det ville koste virksomhederne mange ressourcer, hvis de skulle stå på mål for fejlene, som også er vigtige at lære af. Derfor er det i krydsfeltet mellem erhvervsliv og akademisk forskning, at innovationen opstår,” siger han.

Parløbet af bydende nødvendigt

På Esbjerg Havn er de helt enige med professorerne i, at samarbejde er uundværligt. Især når fokus er grøn omstilling.

”Vi har voldsomt travlt, hvis vi skal nå de ambitiøse mål med den grønne omstilling. Og der er et gensidigt behov for løsninger. Derfor synes vi på Esbjerg Havn, at det er naturligt, at vi hjælper med at gøre vejen kortere, ved som virksomhed at samarbejde og have dialog med universiteter,” siger Jesper Bank.