Ketchup-effekt gør skåltalerne til virkelighed

Der var lutter smil og begejstrede håndtryk, da EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen 18. maj stod på havnen i Esbjerg og kunne fortælle, at der var opnået enighed på Nordsøtopmødet. Herefter underskrev statsminister Mette Frederiksen og hendes kollegaer fra Tyskland, Belgien og Holland Esbjerg-erklæringen, der er historisk ambitiøs. Sammen sigter landene nu mod at producere 65 GW havvind i 2030 og øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050. Det kan forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm. Projektet vil kræve samlede investeringer for over 1.000 milliarder kroner.

Men en ting er at sætte en underskrift. Noget andet er at få det til at ske i praksis.

”Nu skal arbejdstøjet på,” som direktør for Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw formulerer det.

Energistyrelsen rådgiver regeringen i spørgsmål om energiforsyning, og når de politiske beslutninger er truffet, spiller Energistyrelsen en central rolle i at lede projekterne.

Før Esbjerg-topmødet var der allerede planlagt en markant udbygning af dansk havvind inden 2030. Siden har regeringen meldt ud, at den ønsker at etablere yderligere 4 GW havvind, så de nuværende 2,3 gigawatt bliver til 12,9 gigawatt, altså en femdobling af den nuværende kapacitet.

Det kan lyde som en nærmest uoverkommelig opgave, men Kristoffer Böttzauw understreger, at arbejdet for længst er sat i gang. For Esbjerg-erklæringen bygger oven på allerede eksisterende tiltag. Der er taget beslutning om at opføre to energiøer, det er besluttet at etablere en havvindmøllepark ved Hesselø på 0,8-1,2 GW, med finanslovsaftalen for 2022 blev det besluttet at bygge yderligere 2 GW havvind, og så er der fundet en vinder til vindmølleparkerne Thor Havvindmøllepark samt Vesterhav Syd og Nord. De tre parker skal producere i alt 1,35 GW havvind.

”Dermed er vi faktisk allerede ret langt,” siger Kristoffer Böttzauw.

Og han forventer, at der inden sommerferien bliver taget beslutning om at udbyde 4 GW mere til etablering senest i 2030.

”Der er stadig et stykke vej, og det kan virke dramatisk. Men trods alt mindre voldsomt, når vi ser på, hvor mange ting, der allerede er sat i værk. Vi har ca. 6-7 GW planlagt og energiøen i Nordsøen på vej,” siger Kristoffer Böttzauw.

Energiøen, der skal ligge i Nordsøen, skal ifølge planen levere op til 10 GW, når den er fuldt implementeret.

Derudover er undersøgelsen af, hvor de resterende GW skal findes, planlagt med den såkaldte finscreening, der vil foregå frem til 2025. Den kortlægger potentialet og mulighederne i de kommende år. Dermed kan man også se, hvor der kan bygges flere havvindmølleparker, forklarer Kristoffer Böttzauw.

Et ændret mindset

Samtidig med, at mange af de danske GW er sat på skinner, så oplever Kristoffer Böttzauw også, at Esbjerg-erklæringen fra 18. maj i sig selv har betydet et ændret mindset.

”Den her beslutning har skabt ringe i vandet. Nu er det ikke kun EU-kommissionen, der har meldt noget ud. Nu er det fire regeringschefer, der har forpligtet hinanden og gjort det til nationale beslutningsprocesser. Jeg har mødt direktører fra lande i hele verden, der er optaget af det. Toget kører nu endnu hurtigere og med større kraft end før,” siger Kristoffer Böttzauw.

Energinet driver transmissionssystemerne for el og gas i Danmark og står for at gøre offshore og onshore-elnettet klar til den store opgradering. Og de genkender billedet af, at Esbjerg-erklæringen varsler noget nyt og en reel forskel.

”Vi oplever, at andre lande nu rækker ud. Vi taler både med hollænderne og tyskerne om et samarbejde om den første energiø, ligesom vi er ved at lande et samarbejde med Belgien om Nordsøen. Vi kan mærke, at hele branchen tænker - denne her gang mener de det sgu,” siger Hanne Storm Edlefsen, der er vicedirektør for energiøer i Energinet.

I Energinet er de i gang med markeds-dialog med de leverandører, som skal lave kabler og transformerstationer, ligesom de er i fuld gang med at undersøge havbunden, hvor kablerne skal ligge, så de ikke ender oven i et arkæologisk fund eller en porøs bund.

Rederierne: Vi får ketchupeffekt

Rederierne skal være med til at levere mandskab til meget af det arbejde, der skal udføres. Hos deres organisation Danske Rederier er begejstringen og troen på, at det er et realistisk mål, også stor.

”Det her har jo været undervejs i nogle år, og der er allerede en del havvind-installationsskibe på vej. Men 18. maj-erklæringen giver mod til at investere, så nu vil der blive bestilt flere. Der kan gå et par år, før de kommer, men vi har at gøre med en ketchupeffekt, når så mange vindmølleparker udbydes på en gang. Rederierne er klar til at levere,” siger direktør Anne H. Steffensen.

Forhåbning om at speede op

Statsminister Mette Frederiksen meldte ud i forbindelse med topmødet 18. maj, at der er blevet spildt for meget tid på at vente på tilladelser til havvind. Hun opfordrede derfor EU til at oprette en fast-track procedure, der skal speede processen op. På nuværende tidspunkt tager det typisk 7-8 år, fra en beslutning om at opføre en vindmøllepark er taget, til møllerne står på havet og producerer grøn strøm.

Men det er ikke noget, der lige nu kommer til at ændre processen.

”Vi kan stadig ikke beslutte at opføre havvind og have en park fem år efter. Det, der skal stå i 2030, skal besluttes nu. Men hvis vi skal se positivt på det, så er der, så vidt vi er orienteret, ingen lande i Europa, der har en hurtigere proces end Danmark,” siger Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.

Og Energistyrelsen håber, at det på længere sigt kan gøres hurtigere. De er i dialog med branchen om, hvordan processerne kan gøres smidigere. Havvind er i nogle tilfælde gået fra at være støttedrevet til at give indtægter til staten. Dermed er det også et mere modent marked.

”Det er vores ambition at kunne opføre parker hurtigere end otte år, men uanset, hvad vi gør, så tager projekterne tid. Vi skal tage hensyn til, at vi skal afvente fuglesæsoner og lignende, så vi kan ikke bare buldre igennem,” siger Kristoffer Böttzauw.

Den igangværende finscreening vil kunne speede processen op, fordi den vil udpege gode områder, så der undgås områder med dårlig havbund og ynglepladser for fugle.

Esbjerg bliver endnu mere central

Når tempoet sættes op i den grønne omstilling, får havnene en endnu større rolle, mener Kristoffer Böttzauw. Både fordi de kommer til at lægge areal til produktionssites, der skal bygges tæt på havtransport, så elementerne ikke skal transporteres over land. Og fordi det vil være oplagt at lægge Power-to-X-faciliteter tæt på havnemiljøer, hvor der i forvejen er store produktionsanlæg.

”Havnene er allerede i centrum for havvind, og det bedste sted i verden at blive overbevist om det er Esbjerg. Det er legemliggørelsen af, hvad havvind kan. Bare du stiger ud af bilen på havnen, får du en kæmpe wow-effekt. Og nu bliver havnene endnu vigtigere,” siger Kristoffer Böttzauw, som flere gange har stået på havnen med politikere, der er blevet blæst bagover ved synet af skibe og mølledele.

At havnene får endnu større betydning er direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, enig med ham i. Både udbygningen af havvind og den aktuelle situation omkring Ukraine gør, at havnenes vigtighed øges.

”Det betyder, at vi får masser af udbygning af infrastruktur og masser af arbejdspladser på havnene. Vi får brug for bunker-facilitet, Power-to-X, der kommer afledt beskæftigelse, mange flere vindskibe. Havnene bliver fuldstændig afgørende,” siger hun.

Ifølge Anne H. Steffensen står Esbjerg rigtigt stærkt i den proces, fordi havnen allerede er et knudepunkt.

”Opgaverne vil ikke komme af sig selv. Men i Esbjerg er der knowhow, plads og arbejdskraft,” siger hun.

Anne H. Steffensen forventer også, at der vil blive behov for at bygge faciliteter på havnen, som skal lagre grønne brændstoffer, som skibsfarten skal sejle på fremover. I Esbjerg er der plads til de anlæg, og så vil skibe kunne lægge til kaj og få de grønne brændstoffer om bord.

Der kommer flaskehalse

Ifølge Anne H. Steffensen er tid den største udfordring. I den forbindelse spiller det ind at, at Nordsøen har svære vejrforhold, der kan forsinke opstilling af møller, og så mener hun, at det kan blive svært at skaffe nok arbejdskraft.

”Det er et følsomt, lille marked. I rederierne er vi udfordrede på at skaffe nok skibsførere og befarne og ubefarne skibsassistenter. Det er allerede svært, så når vi får mere travlt, bliver det endnu sværere. Specielt fordi vindmøllesektoren ofte efterspørger danske søfolk, fordi de er i direkte dialog med kunderne,” siger hun.

Men Danske Rederier kan rekruttere fra andre lande, og der er i forvejen mange nationaliteter på skibene.

Kristoffer Böttzauw er også mest bekymret for, om forsyningskæderne kan følge med. Om der kan skaffes nok forsyningsskibe, og om forundersøgelserne kan nås.

”Jeg er ærlig talt i tvivl, selvom jeg er optimistisk. Kan forsyningskæderne være fleksible nok? Og derudover kan jeg som repræsentant for staten være nervøs for prisen. Hvis det fri marked ikke fungerer, får jeg så en god pris?” siger Kristoffer Böttzauw.

Hos Energinet er det pladsen, der vækker bekymring. Men løsningen er at samarbejde, mener Hanne Storm Edlefsen, der er vicedirektør for energiøer.

”Der kommer til at være så mange aktiviteter i mange år fremadrettet, at vi kommer til at deles om pladsen. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at hjælpes ad med at lykkes. Vi kan ikke udkonkurrere hinanden ved for eksempel kun at have fokus på at lægge kablerne uden at tænke på at få sat møller op,” siger Hanne Storm Edlefsen.

Tusinder af jobs i Esbjerg

De ambitiøse havvindplaner betyder tusinder af jobs. For hver GW havvind, der bygges, sikres 14.600 årsværk i Danmark. Det viser en rapport, som Dansk Energi og Danske Rederier udgav forrige år. Med andre ord viser rapporten, at udrulningen af 12,9 GW havvind frem mod 2030 vil sikre omkring 188.000 årsværk, dog med det forbehold, at stordriftsfordele kan reducere antallet.

Ifølge Anne H. Steffensen er rapporten stadig den mest grundige undersøgelse af effekten på beskæftigelsen. Og det er de tal, som både branchefolk og regeringen refererer til.

”Vi kommer til at se en betydelig jobvækst. Det bliver både i antal ansatte til søs, antal skibe og meget mere. Vi har ikke tal for, hvor meget vækst, men et slag på tasken kunne være, at de medlemmer, der arbejder på det her område, vil vækste 50 procent frem mod 2030 på baggrund af 18. maj, hvis ambitionerne bliver til virkelighed. Det er markant,” siger Anne H. Steffensen.

Hun opsummerer den kommende tid sådan:

”Jo mere, jo før, jo bedre. Vi får brug for så utrolig meget havvind til at lave de brændstoffer, som vi skal sejle på, flyve på, og køre tung trafik på. Det er en gigantisk opgave, men vi er virkelig godt i gang.”