Nu går det stærkt i den grønne omstilling

1.200 grønne og røde punkter på en overvågningsskærm i Esbjerg Havns kontorer er med til at sikre, at Esbjerg Havn har sikker kurs mod et mindre CO2-udslip.

Det vender vi tilbage til.

Esbjerg Havn har i en række år arbejdet hen mod at blive en grønnere havn, hvor CO2-udslippet bliver mindsket mest muligt, og energiforbruget bliver grønnere.

Den slags gøres sjældent fra den ene dag til den anden. Men netop nu konkretiseres mange af initiativerne.

Teknologierne til at levere store landstrømsanlæg samt skibenes mulighed for at koble sig på er nu på plads. Derfor indvies havnens første mobile landstrømsanlæg inden for ganske kort tid. Det betyder, at skibe, der lægger til i havnen, og som er forberedt til landstrøm, fremover kan skifte fra el-generatorer baseret på fossile brændstoffer til grøn el. Et behov der findes 24 timer i døgnet, når skibet ligger til kaj. Energien bliver blandt andet brugt til at forsyne skibets pumper, overvågningssystemer, ventilation, og mandskabsfaciliteter.

Ved at tilslutte skibet det mobile landstrømsanlæg, reduceres emissionerne af både CO2, SoX og Nox.

Havnen skal fortsat lave større investeringer, men i flere og flere tilfælde viser beregningerne, at landstrømsløsninger kan være konkurrencedygtige til skibets egen generator, når det ligger ved kaj.

”Oftere og oftere er det en god løsning for både havn og rederier. Derfor oplever vi også stigende interesse fra kunderne,” siger Jesper Bank, salgsdirektør på Esbjerg Havn.

Nogle af de første skibe til at bruge de store landstrømsanlæg bliver Platform Supply and Service Vessels (PSV), som sejler mellem havnen og de danske olie- og gasfelter.

Den miljømæssige gevinst er åbenlys i form af reduktioner af emissioner. Samtidigt kan det føre til en reduktion af støj fra skibene, når deres generator nu kan slukkes, når de ligger ved kaj.

Flere landstrømsanlæg på vej

Flere landstrømsanlæg er på vej og bliver etableret i tæt dialog med andre af havnens store forbrugere af energi. Det drejer sig om at skabe mulighed for, at installationsfartøjer fra offhore vindmølleindustrien får mulighed for opkobling. Samtidig bliver der etableret landstrømsanlæg ved den kaj, hvor borerigge ligger oplagt.

”Mange af de mindre skibsstørrelser har i mange år haft muligheden for at koble sig på landstrøm via vores kajstik. Men nu kan vi snart levere strøm til de helt store skibe, som bruger store energimængder. Det er store investeringer, vi taler om, men effekten af dem begynder at tage fart nu,” siger Jesper Bank.

Verdens mest avancerede havneovervågning af CO2

Og så skal vi tilbage til de 1.200 grønne og røde punkter på overvågningsskærmen.

For udover landstrømsanlæggene er et andet projekt også for alvor kommet i gang. Det er den CO2-overvågning, som Esbjerg Havn har sat i værk i samarbejde med teknologigiganten Honeywell. De er en af verdens førende virksomheder inden for digitalisering, måling og styring i forbindelse med digitalisering af byer og lufthavne, så de bliver grønnere og smartere.

Honeywell har udviklet et komplet system til styring og monitorering af ressourcer, energiforbrug og CO2-udledning på havnen. Det er første gang nogensinde, at en sådan løsning udarbejdes for nogen havn i verden.

Overvågningen er nu i brug i en grad, så havnen kan følge ressourceforbruget ned til hver enkelt stikkontakt ved hjælp af 1.200 målepunkter på havnen.

Ændres forbruget væsentligt, sendes en besked til havnen, og på overvågningsskærmen bliver området rødt. Faktisk kan det ses, hvis nogen har glemt at slukke lyset, når de går hjem om eftermiddagen.

Dermed opdages anormaliteter med det samme, og havnen kan handle på det.

Overblik over skibene

Samtidig kommer Esbjerg Havn også til at få et overblik over de besøgende skibe. Alle skibe findes i skibsregistre, hvor det fremgår hvilken motorstørrelse, de har, generatortype og hvilket strømforbrug, de har registreret. Da havnen ved, hvornår skibene ankommer og sejler, kan systemet derfor beregne energiforbruget og CO2 udledning for hvert skib ved hver kaj.

1.000 skibe er foreløbig lagt i systemet. Samtidig ved havnen hvilke skibe, der lå i havnen – og hvor længe – tilbage til 2019 og 2020. Dermed kan systemet udregne baglæns, hvor meget CO2, der er blevet udledt.

”Vi er tæt på at have beregningerne for skibsanløbene på plads. Vi kan på den måde kortlægge CO2-belastningen i hvert havneafsnit og for havnens område som helhed. Vi vil også kunne genskabe billedet for de to foregående år. På den måde får vi et godt grundlag for at følge udviklingen år for år,” siger Rasmus Ager.

Han er ingeniør på Esbjerg Havn og han er manden, der kigger på de 1.200 punkter på overvågningsskærmen. På skærmen er havnen inddelt i fem forskellige afsnit, fx Sønderhavnen og Trafikhavnen.

Når Rasmus Ager klikker sig ind, kan han se et billede af havnen ovenfra. Punkterne angiver målepunkter og er enten grønne eller røde. For hver prik er der angivet den værdi, som havnen ønsker at ramme for udledningen på det enkelte målepunkt.

Jo rødere punkterne er, jo større er udledningerne.

Når Rasmus Ager klikker på den røde prik, udvides den. Hvis prikken er et skib, kan prikken gøres til et cirkeldiagram. Jo mere skibet udleder, jo større er skiven.

”Vi får et overblik, som vi ikke havde før. Samtidig betyder overvågningen, at vi kan se, hvordan vi skal prioritere vores indsats for at få størst mulig effekt i forhold til CO2-udledningen,” siger han.

Next step er vand, varme og virksomheder

Næste skridt for Esbjerg Havn er, at alt forbrug, også vand og varme, bliver tilkoblet systemet. Dermed vil havnen for eksempel kunne fange et brud på en vandledning. Det arbejdes der allerede på, og systemet forventes at blive integreret indenfor et år.

Esbjerg Havn er også i dialog med virksomhederne på havnen, som via systemet kan få samme mulighed for at overvåge eget ressourceforbrug og få en kortlægning af egen CO2-udledning.

For også i virksomhederne er der fuld gang i den grønne omstilling, drevet af virksomhederne selv. Nybygninger på området anvender blandt andet solceller, der bliver etableret varmepumper, der er krav om CO2- neutralitet i flere af de udbud, der laves til nye bygninger for virksomhederne og meget andet.

Tidligere var indsatsen mere nålestikspræget og projektorienteret. Nu er det en naturlig del af arbejdsprocessen.

For Jesper Bank er det vigtigt at de grønne aktiviteter i stor grad er markedsdrevet:

”Alt det her sker ikke på grund af et politisk pres, men fordi markedet vil have det, og det giver momentum. Det gælder for både os og for virksomhederne på havnen. Derfor tror jeg også, at vi vil se en fortsat stærk udvikling,” siger Jesper Bank.

Det nye system fra Honeywell betyder ifølge Jesper Bank ikke bare, at Esbjerg Havn kan nedbringe CO2-aftrykket og gøre det hurtigere. Det betyder også, at det kan ske på en forretningsmæssigt sund måde.

”Hvis vi fik yderligere omkostninger, ville det i sidste ende gå ud over vores kunder. Og det er ikke rimeligt. På denne måde gør vi havnen mere attraktiv, fordi vi laver grøn omstilling og stadig laver forretning,” siger Jesper Bank.

El-biler og brintkraner

El-biler er også en del af den grønne omstilling på Esbjerg Havn, og for nylig ankom tre nye. De er nummer 9, 10 og 11 i rækken af elbiler på Havnen, der har i alt 20 personbiler og varebiler. Alle varebilerne kører på el, og med de tre nyerhvervelser er over halvdelen af personbilerne nu også elbiler. Målet er, at alle mobile køretøjer skal køre på el inden 2025.

Samtidig arbejdes på flere projekter med endnu større potentiale, som der endnu ikke kan løftes sløret for. Så alt i alt er Jesper Bank meget fortrøstningsfuld, når han ser på det samlede billede. Ikke mindst fordi, den grønne omstilling er blevet a way to work.

”Der bliver ikke taget en større beslutning på Esbjerg Havn, uden at der tænkes grøn omstilling ind i den. Vi har affaldssortering, så vi ikke smider noget ud. Vi overvåger ressourceforbruget. Vi investerer i anlæg til grøn strøm til skibene. Virksomhederne bygger CO2-neutralt. På den måde er der virkelig kommet fart i den grønne omstilling på Esbjerg Havn nu,” siger Jesper Bank.