Reportage: De stille giganter på havnen

Der er en forunderlig ro i styrehuset på Liebherr LHM 500. En smule susen fra vestenvinden, en lastbil der gasser op langt væk, men ellers en forunderlig stilhed.

Vi befinder os 25 meter over jorden i en kran, der vejer 452 tons. Den er 70 meter høj til bomspids og ude på krogen foran os, kan der hænge 150 tons og i stålwirerne. Der er enorme kræfter på spil, og derfor er stilhed ikke det mest forventelige.

En let maskinel lyd hyler, når joystikket bliver rykket og bommen flytter sig frem eller tilbage eller højre eller venstre. Men ikke højere end en fjern kirkeklokke.

Der er også en følelse af vægtløshed, hvilket er overraskende, når man tager med i betragtning, at kranen vejer det samme som en fuldt lastet jumbojet.

John Fritsen er teamleder og kranansvarlig. Han er selv tidligere kranfører, uddannet mekaniker, og han har selv været med til at samle en af de mindre kraner på havnen, som ankom i samlesæt.

”Kranerne er en naturlig del af havnen, og mange lægger næsten ikke mærke til dem. Men kranerne er vigtig infrastruktur. Gods over kaj. Uden kraner ingen vindmøller. Ja, uden kraner, ingen havn,” siger han.

Det går godt for Esjberg Havn, og det går godt for kranerne. Alene fra 2013 til 2017 steg antallet af opgaver for de stille giganter på Esbjerg Havn med 66 procent.

Se filmen her og bliv klogere på, hvad Esbjerg Havns Liebherr LHM 500 kan præstere.

Fleksibilitet kræves

Kunder som Blue Water og Jutlandia Terminal booker kraner på mail. Ordren tastes digitalt, og skibene lastes og losses efter den plan, som er lagt på baggrund af, hvornår ordrene tikker ind. Ellers risikerer man, at skibene sejler om kap for at komme først i havn og blive losset før de andre.

Seks mand arbejder fast på kranerne, og de kører døgnet rundt, hvis det er nødvendigt. Det er det ofte. Containere, naceller, vindmøllevinger og stykgods kommer i en lind strøm. Kranerne hjælper også, når installationsfartøjer skal have ændringer i setuppe på dækket, og derfor skal rigges af.

Dobbeltløft på 235 tons

Kranerne på havnen kan lave Skandinaviens største dobbeltløft på 235 tons. Det er for eksempel nødvendigt, når en båd skal løftes ud af vandet, som det er tilfældet denne dag. Sea Comfort, en mandskabsbåd, har ødelagt en skrue og skal sættes op på kajen.

Dobbeltløftene foregår ved, at en kranfører styrer begge kraner fra det ene styrehus og ved hjælp af kabler har kontrol over det samlede løft. Det kræver en dygtig og erfaren kranfører at vide præcist, hvad der sker, når man rykker i det ene håndtag på den ene kran, men ikke den anden.

Det tager godt 15 minutter at få båden på 135 tons op ad vandet og på klodser på kajen. Én mand styrer kranerne.

”Det er ikke ukompliceret, men vi gør det oftere og oftere, og det bliver nemmere af, at vi elsker vores arbejde,” siger John Fritsen.

De svære dobbeltløft bliver der også markant flere af. Fra 2013 til 2017 er antallet af de tunge løft på havnen intet mindre end tredoblet.

Tilbage i styrehuset på Liebherr LHM 500, 25 meter over jorden, svinger den fire tons tunge krog faretruende foran ruden. Skribenten på denne artikel har fået lov til at trække i joysticket og det foregik lidt for frisk. På jorden langt under os, skæver en mand lidt nervøst op.

Men kranerne er meget stabile.

Når benene er slået ud, kan der arbejdes under vindforhold helt op til 30 meter i sekundet. Ifølge DMI’s vindindeks er det ’stærk storm’. En sikkerhedsgruppe på havnen kan indkaldes på kort tid og forholde sig til, om sikkerheden er i orden.

Kun jobbet som jagerpilot er mere stressende

Kranerne kan køre overalt på havnen, og de 80 hjul kan flytte kranerne rundt på kort tid.

Når en opgave skal løses, så hviler der et stort pres på kranføreren. Skal man sænke et sæt vindmøllevinger, der vejer 80 tons, ned på en plads og ramme med 1 centimeters nøjagtighed, kræver det en rolig hånd. Hiver du for hårdt i joysticket, er folkene på jorden i livsfare og lasten kan blive skadet.

Der er faktisk to joysticks og otte knapper, der styrer kranen. Når løftet bliver komplekst, er der meget at holde styr på.

”Enten kan du det, eller også kan du aldrig lære det,” siger kranfører Carsten Sandbæk.

15 år efter hans første tur i en kran, får Carsten stadig høj puls, når et rør, der vejen 100 tons svinger lige ude foran styrehuset.
”Det har man ikke lyst til at få besøg af herinde,” siger han tørt.

Ikke alle kan klare presset. Listen med folk, der er kravlet ned fra styrehuset og aldrig kommet tilbage, er lang. Når der går mennesker rundt under en møllevinge, og den skal placeres med 1 cm nøjagtighed, er der et psykisk pres.

”Det kræver et ekstremt fokus at lave den slags opgaver,” siger Carsten Sandbæk. Ifølge en amerikansk undersøgelse, som Carsten har set, er kranfører det andet mest stressende job efter jagerpilot. Der er pres på.

Det kræver også erfaring. En kollega i teamet har ført kran i flere år, men er ’stadig under oplæring’.

Det ændrer ikke på, at Carsten elsker sit job.

”Det er fantastiske kraner,” siger han og kigger næsten kærligt op på den 70 meter høje kran. Og så lever han med, at en arbejdsdag på 8 timer føles som at køre bil uafbrudt. Gange to. Så han er uendelig træt, når han kommer hjem.

For CCO på havnen, Jesper Bank, er kranerne et godt billede på havnens vækst i de senest år, hvor kravene til opgaverne også er blevet skærpet.

”Projektløft er blevet daglig business for os. Ikke mindst på grund af de store komponenter i vindmølleproducenterne, som lastes- og losses på havnen hver dag,” siger han.

Jesper Bank mener, at kunderne på havnen måler løsningen af opgaverne på tid, kvalitet og sikkerhed.

”Der er en enorm erfaring samlet hos vores kranførere, som kommer kunderne til gavn. Vi oplever ualmindelig få skader på gods, vi oplever ualmindelig få skader på personer og maskinel og vi får opgaverne løst hurtigt, så skibet kan komme videre til næste havn”.

Tilbage i styrhuset hænger den fire tons store krog nu stille. Et par bevægelser med bommen har stabiliseret den. Carstens walkie skratter og lidt uforståeligt fagsnak kommer ud. En løfteopgave mere venter.