Sådan kan energiøen bygges

Inden for ti år forventes der at ligge en kunstig energiø i den danske del af Nordsøen, som er klar til drift. Et bredt flertal i Folketinget blev enige om en meget ambitiøs klimaaftale lige før sommerferien. Øen skal i første omgang producere 3 GW strøm. På længere sigt er det planen, at energiøerne i både Nordsøen og Østersøen også skal bruges til at lagre eller omdanne den vedvarende energi til grønne brændstoffer – det såkaldte ’Power to X’.

Det var TenneT, Energinet.dks hollandske ’søster’, som tilbage i 2017 introducerede den visionære ide om energiøer. Kort tid efter gik Esbjerg Havn i gang med at undersøge, hvordan en sådan ø kan bygges, og hvilke funktioner, der skal tages højde for i projekteringen af øen og øens havn.

Cofferdam-modellen er en oplagt løsning

I første omgang blev der foretaget en teknisk screening af de tilgængelige muligheder i sammenhæng med selve byggeriet. Screeningen bekræftede, at man med fordel kan trække på Esbjerg Havns egne erfaringer i forbindelse med flere millioner kvadratmeter havneudvidelser de sidste 15 år. De nye havneområder er bygget på søterritoriet ved at inddæmme et vandområde og fylde det op med sand.

Med andre ord bruges de materialer, der er umiddelbart tilgængelige, nemlig sand. Det er en fordel for både miljø og etableringsomkostninger. Konkret peger screeningen på den såkaldte Cofferdam-model som en oplagt vej at gå, når energiøen skal etableres. Det er en kendt teknologi, hvor rørkonstruktioner bliver sat ned i bunden af havet og fyldes med sand. Herefter tømmer man det indvendige rum mellem rørkonstruktionen for vand.

Udover anvendelsen af lettilgængeligt byggemateriale – sand – har Cofferdam-modellen også følgende fordele:

• Der vil i høj grad skulle bruges samme udstyr og de skibe, som i dag anvendes i forbindelse med havvindparker. Det betyder skalafordele, og den eksisterende industri får et ekstra boost.
• Rør og plader til de ydre konstruktioner vil blandt andet kunne produceres af de virksomheder, som i dag bygger stålelementer til vindmøller. Også dette understøtter industrien.
• En fremtidig dekommissionering – skrotning - af øen er fra starten gjort simpel, da den i hovedtræk består af jernkonstruktioner/rør, der kan hæves, og sand, som kan lægges tilbage på havbunden.
• Vedligeholdelsesopgaverne vil være velkendte, da de vil minde meget om vedligeholdelsen af kajkonstruktionerne på Esbjerg Havn.

Indtænk smart arbejdsdeling mellem fastland og energiø

En ting er selve byggeriet. Noget andet er indretningen af øens havn og de funktioner, der skal tænkes ind fra starten.

Der vil være brug for en havnefunktion, som kan varetage de forskellige opgaver, der følger med havnedrift. Det vil sige en enhed til at styre trafikken. Der skal være teknisk service, som drifter og vedligeholder havnens indre- og ydre værker.

Desuden skal der være en enhed, som overvåger de maritime forhold på og omkring øen. Og der skal være personale til at drive bygninger, kraner og andre tekniske anlæg.

Svarene findes i erfaringerne

Hvad angår selve infrastrukturen, henter Esbjerg Havn mange af svarene ved at basere sig på sine mangeårige erfaringer og indsigter som international markedsleder inden for havvind og dansk knudepunkt for RoRo-trafik. Som havnens salgsdirektør Jesper Bank udtrykker det:

”Vi ved hvilke typer af kraner, der skal bruges. Vi ved hvilke typer af skibe, der vil anløbe havnen. Vi kender den rigtige RoRo-rampe. Vi kender kajlængder, ramper og flydepontoner. Vi ved, hvilke typer af bygninger i forskellige størrelser, der skal til for at servicere en GW vindmøllepark, og vi kender fremtidige skibstyper.” Konklusionerne fremgår af visualiseringerne.

Endelig skal planlægningen af infrastruktur afspejle den smartest mulige arbejdsdeling mellem fastland og energiø. For eksempel er det oplagt, at øen bliver anvendt som servicebase for havvindparkerne i Nordsøen. På den måde vil den løbende service kunne effektiviseres.

Før etableringen skal der også tages stilling til, om den nye havn skal bygges til at kunne fungere som installationshavn og derfor have plads til store komponenter som tårnsektioner, naceller og vinger. Esbjerg Havn er aktuelt i gang med at se på forskellige scenarier for, hvordan man får optimalt udbytte ud af den kommende energiø.