Ubemandede droner fra Esbjerg skal hjælpe til grøn omstilling i Nordsøen

En undervandsdrone kan inspicere en vindmølles fundament eller kablerne mod land. En flyvende drone kan inspicere turbinen. En overfladedrone kan bruge avancerede kameraer og lave detaljerede 3D-kort over et område, som kan bruges i planlægningen af en vindmøllepark.

Både flyvende droner og undervandsdroner kommer til at spille en voksende rolle inden for havvindindustrien. Især i forhold til opstilling, inspektion og vedligeholdelse af havvindmøller.

Derfor giver det god mening at undersøge, hvordan droner kan understøtte den grønne omstilling i Nordsøen. Og det sker netop nu.

I april gik startskuddet til arbejdet, hvor 11 partnere fra Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland og Danmark skal forsøge at se på, hvordan den grønne omstilling i Nordsøen kan understøttes bedst muligt ved hjælp af droner – både til havs og i luften. Partnerne repræsenterer både havne, lufthavne, vidensleverandører og droneleverandører.

”Det er helt utrolig spændende, og vi glæder os til at dykke ned i det,” siger Susanne Kruse Sørensen, lufthavnschef i Esbjerg Airport. Hun understreger, at de 11 partnere ’kun er ved at få spidset blyanten’ i det fireårige projekt, som EU har bevilget 7,3 millioner euro til.

Det er første gang, EU giver penge til lufthavne som en del af de grønne løsninger. Projektet har et åbent mandat og bliver fulgt tæt.

”Vores første møde gik over alt forventning. Esvagt og Blue Water holdt oplæg, vi hørte om udviklingen i Frankrig og Holland blandt andet, og jeg skal hilse og sige, at der er fuldt tryk på udviklingen. Og så var det en stor fornøjelse af præsentere Esbjerg for dem alle sammen,” siger Susanne Kruse Sørensen.

Baggrund i Esbjerg deklarationen

Baggrunden for arbejdet i DIOL er Esbjerg-deklarationen, og målet er at udvikle en international, robust logistikkæde for at støtte EU’s mål om 65GW havvind inden 2030 og 150GW inden 2050, sammen med 20GW grøn hydrogenproduktion inden 2030.

Samtidig vil DIOL forberede en forbedring af infrastrukturen i knudepunkter for at rumme næste generations offshore skibe og strukturer. De vil også dykke ind i tekniske, juridiske og forretningsmæssige krav til havne- og lufthavnsopgraderinger.

I projektet vil de også se på forsyningssikkerheden af vedvarende energi og infrastruktur og undersøge innovative teknologier som smarte droner, hegn, robotter og AI.

Sagt med andre ord vil DIOL forsøge at optimere processen med opstillingen af vindmølleparkerne og understøtte logistik ud til Nordsøen. Det kan samtidig sikre, at selve processen med opstillingen af møllerne foregår på den grønnest mulige måde. En af måderne er at bruge droner.

”Forventningen er, at vi kommer til at sejle og flyve ud med droner. Men hvordan laver vi optimal logistik afhængig af vejr og vind, reservedele og mandskab? Vi skal finde ud af, hvornår vi skal bruge en helikopter, hvornår vi skal bruge et skib, og hvornår en drone kan gøre jobbet,” siger Susanne Kruse Sørensen.

Kun fantasien sætter grænser

Men droner kan bruges endnu bredere. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan droner kan understøtte udviklingen. De kan for eksempel også overvåge vildtliv, som fugle og havdyr, for at minimere indvirkningen på det marine økosystem. Droner kan også bruges til at overvåge byggeaktiviteter og sikre, at alt går efter planen og give et fugleperspektiv over hele byggeområdet, hvilket kan være nyttigt for projektledere.

I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation kan droner hurtigt sendes ud for at vurdere situationen, før menneskelige teams ankommer.

For at kunne imødekomme alle disse muligheder, vil parterne i projektet sætte fokus på, hvor flyvende droner skal have lufthavn, og hvor de sejlende droner skal kunne ’lægge til kaj’.

De vil også diskutere drivmidler. For hvis en drone skal flyve fra Esbjerg Airport, skal den så flyve på el eller brint? Og hvad med de helikoptere, der nu bruges, vil de også få grønnere brændstoffer?

Fra Helgoland til Cuxhaven

På samme måde som opstilling af havvind er udfordret af lovgivning og høringsprocesser, så er brug af droner det dog også.

Ikke mindst når dronerne skal krydse landegrænser. Det er ikke ligetil at flyve en drone over grænsen til Tyskland, hvor en række love gør det udfordrende.

Et af delprojekterne er at få en drone til at flyve fra Helgoland til Cuxhaven. Teknisk set er det ikke svært, men lovmæssigt kan det være svært. Og behovet er der for at få den grønne omstilling til at glide bedst muligt. Derfor skal der høstes erfaringer.

Tanken er, at erfaringer med for eksempel droneflyvningen skal bruges bredt i EU. Det er også derfor, at parter fra både Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland er med, så deres logistikkæder kan optimeres.

”Når droneprojektet engang er færdigt, tror jeg, at vi i Esbjerg vil have både en dronehavn og en dronelufthavn. Her skal vi med tiden kunne tilbyde fossilfri brændstoffer. Også til fly,” siger Susanne Kruse Sørensen.

”Der er blevet talt meget om en energiø og havvindmølleparker, men ikke så meget om logistikken i processen med byggeriet. Jeg håber på, at dette projekt kan være med til at bidrage med grønne logistikløsninger,” siger Susanne Kruse Sørensen.

Ud over, at have forventning om en grøn logistikkæde, tror Susanne Kruse Sørensen også, at projektet vil kaste forretning af sig.

”Vi tror jo på, at samarbejdet mellem havne og lufthavne som Esbjerg Airport vil kaste forretning af sig. Esbjerg Havn har jo allerede et havnesamarbejde med andre vindhavne, som fungerer godt, og vi ser det her som en lignende model,” siger Susanne Kruse Sørensen.

Projektet løber frem til april 2027.