Vattenfall: Vi forventer fordobling på fire år

En sløv akvarie-fisk svømmer rundt, mens en lav musikradio spiller i baggrunden. I forhold til, at der her i bygningen i Esbjerg overvåges og styres 1.134 vindmøller på op til 200 meters højde i Holland, Tyskland, England, Danmark og Sverige er her stille. Meget stille.

Det svenske energiselskab Vattenfalls kontrolcenter overvåger 38 mølletyper fra 10 leverandører som Vestas og Enercon, og på skærme kan ses mange af møllerne i live-streaming fra placeringerne rundt om i Nordeuropa. Og her kan man se, at vingerne kører hurtigt rundt.

Jan Jørgensen, head of surveillance i kontrolcentret, kigger roligt op fra sin kontorstol, da en elektronisk alarm lyder. Det to mand store vagthold i lokalet ved, hvad de skal gøre, så få sekunder efter er stilheden tilbage i rummet.

70.000 gange om året går alarmen. Det er cirka hvert syvende minut. Noget er galt med en mølle, og så skal der reageres. Ofte er det bare at få genstartet noget software. Andre gange skal montører sendes af sted i bil, båd eller helikopter for at reparere. Hvert minut en mølle ikke kører, koster kroner. Når en 10 MW-møller står stille i en time, mangler der 10.000 kWH, eller hvad der svarer til 2,5 husstands årlige forbrug. Så hvert minut er afgørende.

I maj blev 99,6 procent af alarmerne håndteret inden for 5 minutter, for der er vagter på dag og nat året rundt.

Centret er et billede på Vattenfalls satsning på vind. Og det går godt.

”Vi har haft en jævn stigning, siden vi åbnede centret, og vi satser på, at den fortsætter. Vi satser på at have fordoblet de 2,2 GW, vi har ansvar for nu, allerede om fire år,” siger Senior Policy & Communication Advisor i Vattenfall, Arne Rahbek, som i dagens anledning kigger med på skærmene.

Vind er kerneprodukt

Centret er enestående i verden, og det er ikke tilfældigt, at Vattenfall har opbygget det. Vind er et kerneprodukt for Vattenfall i årene fremover, hvor især offshore-vind ventes at vokse kraftigt. Ifølge Arne Rahbek, er to tredjedele af Vattenfalls nye investeringer i vind.

”De fossile brændstoffer bliver udfaset i Vattenfall. Vi sælger det fra, og det er ikke i vores DNA mere,” siger han. Derfor er centret også en fremtidig investering i et område, som Vattenfall regner med kommer til at udvikle sig. Også i Esbjerg.

Emmer af energi

I Esbjerg ligger Vattenfall trygt og omfavnet af energiproduktion. Fra kantinen kan man se kulbjerge der hører til kraftværket, der er nabo, og på en klar dag, kan man gribe en kikkert og se møllerne på Horns Rev 1, der ligger 30 kilometer ude i horisonten. For slet ikke at tale om de hundredvis af mølledele, der ligger linet op på havnefronten som kan ses fra Vattenfalls overvågningscenter. Og så er der boreriggene, der længere nede af kajen ligger og venter på at suge energi op ad undergrunden.

Esbjerg Havn emmer af energi. Både fra kul, olie og den nyere produktion med vindmøller placeret langt ude på havet.

El-prisen svinger

I bunkeren kan de ikke kun se møllerne via webkameraer, men også følge el-prisen, der svinger voldsomt. En del af vagternes opgave er også at lukker møller ned, når der er overproduktion i forhold til markedet. Strømmen kan ikke lagres. For eksempel kører der ingen industri juleaften, så forbruget er meget lavt, og derfor reguleres produktionen derefter.

”Vi kan dreje på vingerne, stoppe dem helt og har en række manøvrer, vi kan lave, når vi skal regulere, hvor meget strøm, der bliver produceret, siger Jan Jørgensen, der er ansvarlig for ’bunkeren’, som den også bliver kaldt.

Han kan kigge ud på skærmene, hvor der dukker godt 1.000 forskellige fejlkoder op på møllerne. Vagterne skal ikke selv fikse problemerne, men kontakte dem der kan. Temperaturen kan for eksempel være for høj i turbinen, software kan drille eller der kan være et mekanisk problem. Så hiver vagterne fat i montører i Sverige, Tyskland, England eller Holland. Eller Esbjerg, hvor en båd netop er på vej ud til en mølle, mens styreprogrammet Wind Manager kan fortælle, at der lige nu produceres 153.792 kW på møllerne rundt om i Europa.

25.000 gange gennem årene har en helikopter skulle hjælpe ved at sætte en tekniker af ved en mølle på havet, fordi bølgerne har været for høje til bådene, og der er aldrig sket et uheld.

135 af møllerne er ude at drift i de minutter, vi besøger kontrolcentret. De fleste på grund af service, der oftest laves om sommeren. Og så skal produktionen også tilpasses behovet.

Esbjerg seriøs spiller

Selvom blandt andre Vestas også har egne overvågningsrum, findes der ikke et tilsvarende kontrol-center andres steder på kloden end dette i Esbjerg. Men Danmark er også et verdenscentrum for vindkraft, og i 2016 kom 38 procent af Danmarks strømforbrug fra vindenergi.

”Esbjerg Havn er en seriøs og vigtig spiller i Danmark, og det er ikke tilfældigt, at vores kontrolcenter ligger her,” siger Arne Rahbek.

Han understreger, at han forventer, at havnen ikke stopper den positive udvikling, der har været de seneste mange år. Det forventes at møller på op til 12-15 MW snart vil blive produceret, og måske vil de være helt op til 300 meter høje. I øjeblikket er verdensrekorden 9 MW, men det forventes, at den snart bliver udfordret.

Det kræver en særlig infrastruktur at kunne håndtere mølledelene på havnen, hvor der også skal være nok lagringsplads, så det skal på plads.

Når man losser møller om bord, kan det også være nødvendigt at installationsskibene sænker deres ben ned på bunden, så et fundament skal måske etableres i havnebassinet, vurderer Arne Rahbek. Og så skal man undgå ventetid for skibene, for den er dyr i offshore.

Den grønne energi

Den grønne energi er ifølge Arne Rahbek den fremtidige energiform.

”Grøn bevidsthed giver fælles glæde. Det er en floskel, men sådan er det. Sådan var verden ikke skruet sammen for fem år siden, men det er den nu. Vi vil den grønne energi, og spørger du mig, så er den grønne energi i Danmark også medvirkende årsag til, at Apple placerer et datacenter i Viborg, Facebook i Odense og så videre,” siger Arne Rahbek.

Havvindsprojekterne Horns Rev 3 og Kriegers Flak er banebrydende for Vattenfall og betyder rigtigt meget for hele offshore-branchen, fordi de er så store. Og så har de været med til at sikre, at kWh-prisen på havvind efterhånden er så lav, at den nærmer sig landmøller.

Arne Rahbek ser derfor virkelig positivt på situationen.

”Vi tror på, at vi bare har set begyndelsen. Og med dette control-center i Esbjerg, så har vi gjort en del af arbejdet med at følge med den udvikling,” siger han.

I 2020 udløber den nuværende energiaftale i Danmark. Arne Rahbek satser på, at der snart kommer skred i forhandlingerne om en ny, som vil understøtte vindenergien.

”Det er fint med hensigtserklæringer, men vi skal have en sikkerhed før hele supply chain med udvikling og produktion tør køre løs på land og vand. Vi er med til at gøre det attraktivt for energiforbrugende selskaber at placere sig i Norden og i Danmark. Og så håber vi også på politisk opbakning,” siger Arne Rahbek.

Fisken svømmer stadig dovent rundt i akvariet i kontrolcentret da næste alarm lyder. Det kan den også roligt gøre, for der går også kun et øjeblik, før den nye alarm er håndteret.