Verdens største installationsskib blev gjort klar i Esbjerg, inden gigantmøllerne i Nordsøen venter

Voltaire er et installationsfartøj og stort på en måde, som tager pusten fra dig.

Som det ligger der på Esbjerg Havn sammen med andre giganter ved kajkanterne, er det lidt som om, det løfter sig ekstra højt mod den blå himmel og selvsikkert tager et kig ud over de andre fartøjer og siger: Jeg er størst.

Og det er det også. Voltaire er i øjeblikket verdens største installationsfartøj.

Elevatoren strækker sig over syv etager, skibet er 182 meter langt og 60 meter bredt. Det stikker op til 7,5 meter, sejler 11,5 knob, når der er givet fuld gas, og så har det ikke mindst en voldsom kran.

Tårnet, hvor kranen er fastgjort, er på størrelse med Rundetårn. Og kranen kan løfte 3.200 tons. Det svarer til 530 elefanter eller godt 237 bybusser. På én gang.

Den kran vender vi tilbage til.

Fødder på 250 kvadratmeter

Voltaire blev bestilt i 2019 og leveret fra værftet COSCO Shipping Shipyard i Kina i december til Jan De Nul Group fra Luxemburg. Men før den første opgave var hun en tur forbi Esbjerg Havn, hvor fartøjet i løbet af et par uger blev gjort klar til de næste par års arbejde på en stor havmøllepark.

Iført hjelm og sikkerhedssko bliver vi ført gennem smalle gange, trapper og selvlukkende døre op til broen på fartøjet, hvor kaptajn Frederic Bruyninckx står og skuer ud over det store dæk, der svarer til halvanden fodboldbane.

Han fortæller begejstret om sit skib. At benene er 130 meter høje, og at hver sko på de ben er 250 kvadratmeter i areal.

Imens han taler, kravler godt 50 arbejdsmænd rundt på både dæk og kran.

”Maintenance og klargøring,” siger Frederic Bruyninckx og nikker ned mod de mange mænd på dækket, der blandt andet gør klar til at modtage fundamenter, vindtårne, naceller og vinger. For skibet kan transportere og montere det hele.

Kaptajnen er belgisk, 53 år og har arbejdet med vind for Jan De Nul Group siden 2016.

Han er et af de 110 besætningsmedlemmer på skibet. Omkring 40 procent af dem tager sig af sejladsdelen, og omkring 60 procent er installationscrew.

”Vi er meget glade for Esbjerg havn, hvor jeg har været mange gange. Der er mange relevante virksomheder, som servicerer og vedligeholder vores skibe,” siger kaptajn Frederic Bruyninckx.

”Og så har de gode is i byen,” siger han med et smil.

Aftenen før har han været et smut til lægetjek, og på turen faldt han over en isbutik ved siden af lægehuset. Det kunne han ikke stå for. Så han slentrede tilbage til Voltaire gennem byen med en ordentlig iskage.

Det kan være godt at fylde sig med kalorier, når der er en stor arbejdsopgave foran sig. Og det har Voltaire og Frederic Bruyninckx. De næste par år sætter de gigantmøller op, som kommer til at bidrage med strøm til millioner af europæiske hjem.

Jul i Kina, cykelture i Esbjerg

Skibet og besætning holdt jul i Kina, da de hentede Voltaire, og sejlede så til Emiraterne for blandt andet at få installeret de elementer, der skal holde mølle-tårnene på plads under transport. Midt i marts satte de så kursen mod Esbjerg. En sejlads, der tog 7 uger, fordi skibet er for stort til at sejle igennem Suez-kanalen. Mere end en fordobling af rejsetiden.

Bemandingen kører i holdskift. Marine-delen af besætningen er under transport i seks 6 uger og har så fri i seks uger. Når skibet installerer, er de på vagt i to uger og har så to uger fri.

Der er ikke tilladt alkohol på skibet. Heller ikke når det er i havn. Men de ansatte har lov til at gå ture i byen, og Frederic Bruyninckx kender derfor Esbjerg ganske godt. Han plejer faktisk at cykle rundt.

”En rar og meget ren by,” siger han med et smil.

Skibet stikker 6-7,5 meter, og der er derfor mange havne, der ikke kan tage Voltaire ind.

Borgmesteren og papegøjen

”Kald mig bare borgmesteren,” siger Frederic Bruyninckx. For hans beskrivelse af sin egen jobfunktion er langt fra den klassiske kaptajn, der står på broen og styrer skibet sikkert i havn.

”Kaptajnen er mere en manager. Eller en borgmester i landsbyen. Han har mange kontakter til kunderne og har mange møder med interne folk,” forklarer Frederic Bruyninckx.

Kaptajnen tager sig af alt fra at sikre sig, at skibet får de rigtige reservedele til at håndtere personale og sende ’masser af mails’. Han mener selv, at han laver kontorarbejde mindst halvdelen af tiden.

Fra sin position på broen kigger Frederic Bruyninckx nu ud på dækket igen, hvor mændene gør klar til næste projekt. Vingerne til møllerne er over 100 meter.

”Generationen efter det bliver 125 meter lange, og så kigger vi ind i en 20 mw mølle,” siger Frederic Bruyninckx.

Voltaire er bygget til at holde mindst 20 år, så dimensionerne kan godt klare den vækst, som det forventes, at møllerne fortsætter med.

’Borgmesteren’ viser vej ned til sin normale arbejdsplads i nogle rum midt i fartøjet. Der er mødelokale og en normal arbejdsstation, som de ser ud på de fleste kontorarbejdspladser.

”Ja, der er langt til en sørøverkaptajn med træben,” griner Frederic Bruyninckx.

Og så alligevel. Hjemme i Frankrig, hvor han bor, har han faktisk en papegøje, som han siger valgte ham, fordi den tog hans tegnebog op ad brystlommen. Han mener selv, at det var et signal om, at han skulle købe papegøjen. Så nu har kaptajn Bruyninckx en papegøje, der godt kan lide at sidde på hans skulder, når han er derhjemme.

Bænkpres, biograf og en fremtidssikret kran

Vi går med kaptajnen ned af nogle trapper og hen til fitness-rummet, der er på størrelse med de fleste almindelige træningscentre. Der er alt fra bænkpræs til løbebånd, frie vægte og en sauna, hvis du har lyst til at blive varmet op. Især installationsfolkene bruger vægtene.

Vi går forbi biografen med plads til godt 30 mennesker, men hvor et par besætningsmedlemmer lige nu spiller PlayStation. Vi runder kantinen, som aftenen før serverede spareribs for de 110 besætningsmedlemmer, som i øvrigt alle har deres egen kahyt.

Kantinen har netop haft besøg af en Michelin-kok, der skulle inspirere køkkenet til endnu bedre mad.

De 110 besætningsmedlemmer kommer fra 9 europæiske lande. Kun 6 af dem er kvinder.

Skibet ligger roligt i vandet. Især når benene er foldet ud. Så roligt, at der også er et poolbord ombord, så de ansatte kan spille på det grønne klæde. Bordet står naturligt tæt op ad baren, der er fyldt op med alkoholfri øl og alkoholfri cocktailingredienser.

Kaptajnen åbner en dør, og så er vi pludselig udenfor på dækket.

Vi går hen til kranen, som er installeret på et tårn, der virker til at være godt 30 meter højt. Kranen er exceptionel. Mølletårnene vejer nu op til 800 tons, nacellerne op til 600 tons og vingerne op til 60 tons. Og det løfter kranen nemt.

Den kan løfte 3.200 tons. Stillede du 530 elefanter op ved siden af hinanden, kunne den løfte dem.

”Vi har fremtidssikret den,” siger Frederic Bruyninckx.

Især fundamenterne er tunge, så det kræver en gigant at kunne løfte dem om bord på plads på havet. De vejer op til 2.000 tons.

Kaptajnen hilser på et par folk, der går forbi. Det er repræsentanter for kunden. Som regel er der kunder ombord, ligesom forsikringsselskaber også bruger meget tid på skibet. Det er dyre varer, der bliver håndteret.

Fra kranens førerhus ser folkene på dækket igen tændstiksmå ud. Stolen, som monsteret bliver styret fra, ligner til forveksling en gamer-stol med et joystick til hver hånd. Stolen kan justeres, så den vender op og ned, så udsynet er bedst muligt.

Vi vender stolen lidt rundt, og dér bagved Voltaire ligger det lidt mindre søsterskib Vole Au Vent, der også gøres klar til fremtidige opgaver med opsætning af møller på havet.

Kranføreren bekræfter, at det kan give lidt kriller i maven at styre kranen, men at den er til at stole på.

Vi går tilbage til broen på skibet og gør klar til at sige farvel.

Som en familie

”Vi er som en familie,” siger kaptajnen om besætningen.

De er afhængige af hinanden og behandler hinanden med respekt. Mange af dem har sejlet sammen i årevis.

”Jeg plejer at sige, at bare vi har vand, brød og internet om bord, så er folk glade,” siger kaptajnen med et smil.

Skibet skal sejle fra Esbjerg nogle få dage senere. Men det bliver ikke med kaptajnen ved roret. For skibet styres nemlig af en computer og ikke med et rat eller et joystick. Fra broen kan man slet ikke se rundt om hele skibet. Derfor er der godt 50 kameraer, der hjælper med at holde øje.

Kaptajn Frederic Bruyninckx tager afsked med os og siger så:

”Jeg bliver stadig fascineret af størrelserne og det basalt imponerende ved at løfte gigantiske elementer ud på havet og sætte dem op. Det er derfor, jeg stadig gør det her efter så mange år.”