Har du spørgsmål?
Karin Rix Holländer
Direktionssekretær
Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 17. juni 2020
Pinselørdag blev den første kommercielt byggede rumraket sendt op. Samtidig var det første gang i ni år, at der blev sendt et bemandet rumfartøj afsted fra USA. Samarbejdet mellem private SpaceX og Nasa viser, hvad der kan lade sig gøre, når de rigtige aktører og kompetencer bliver koblet sammen. Det kan også blive fortællingen om fremtidens kunstige energiøer.
Ideen blev lanceret i foråret 2017 af Danmark, Holland og Tyskland. På det tidspunkt lød det næsten uvirkeligt. Men vejen har været kort fra ide til handling, og med regeringens forslag om en energiø i henholdsvis Nordsøen og Østersøen ser det banebrydende projekt ud til at blive virkelighed. Det er en rigtig god nyhed af flere årsager.
For projektet er et kvantespring i bestræbelserne på at gøre Nordsøen til Europas grønne kraftværk. Det bliver markant billigere og mere effektivt at udvinde energi fra den uudtømmelige ressource, som havvind repræsenterer. Og med verdens første kunstige energiø befæster Danmark sin position som grøn frontløber og globalt førende inden for havvind. Vi har førertrøjen gennem hele værdikæden: Ejerskab og udvikling, rådgivning, teknologi og fremstilling af vindkomponenter, investeringer, forsikring, transport, operatørrolle og infrastruktur. Faktisk er tre ud af fem havvindmøller i hele Nordsøen udskibet fra Esbjerg. Det svarer omtrent til ti gange så meget som al den kapacitet, energiøen i udgangspunktet skal levere.
Med andre ord rummer projektet potentialet til at blive ”et nyt grønt erhvervseventyr”, som erhvervsminister Simon Kollerup talte om, da regeringen præsenterede planen den 20.maj. Og i årtier frem har øen også potentialet til at skabe masser af grønne jobs langs den jyske vestkyst og i resten af Danmark.
Meget skal falde i hak, hvis energiøen skal levere på både forventningerne om lavere pris, højere effektivitet, erhvervseventyr og grøn jobskabelse herhjemme. Og en af forudsætningerne er, at havnene på vestkysten får en langsigtet hovedrolle. Altså en rolle, der ikke slutter i forbindelse med den officielle åbning. Vi er klar til at påtage os ansvaret for at drive havnen på energiøen og håndtere logistikken (maritim trafik, forsyning mv.).
Hvorfor er det en god ide – og er det overhovedet muligt? Lovgivningen er ingen hindring. Den åbner for, at havne kan erhverve og drive arealer uden fysisk tilknytning til havnen. Og det er en god ide, fordi der vil være meget stærke synergier mellem den ny havn og infrastrukturen på vestkysten. Desuden vil havnene, udover infrastrukturen, have den helt nødvendige viden og erfaring, som andre først vil skulle til at bygge op. Vi har mange hundrede års erfaring med at udvikle, bygge og drive havn, og i 2030 vil vi tilsammen have årtiers erfaring med netop havvind. Der samles og udskibes over 1 GW fra vestkysten om året. Det er mere end noget andet sted i verden.
Hvide Sande Havn er valgt som servicehavn for havvindparken Horns Rev 3 fra 2024 og forventer sammen med Thyborøn Havn rollen som basehavn for havvindparkerne Vesterhav Syd og Nord, der står klar i 2023. Hirtshals er i fuld gang med at integrere vindenergi i havnens aktiviteter. Desuden forventer havnene i Thyborøn og Thorsminde stigende aktivitet på området de kommende år. Endelig – og det er tillægsgevinsten - vil involveringen af danske havne styrke deres og den danske værdikædes internationale konkurrencekraft.
Grundstenen til Danmarks globale førerposition inden for havvind blev lagt med pionerprojektet Horns Rev 1 i Nordsøen. Nu står vi foran et nyt pionerprojekt i verdensklasse, som kan løfte hele værdikæden til næste niveau. Dén mulighed må vi ikke misse. Og havnene på vestkysten vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe energiøen på vej og gøre den til en succes på alle parametre. Til gavn for den grønne omstilling og et nyt erhvervseventyr.
Gå til oversigten