4.000 havvindmøller er nu udskibet fra Esbjerg, mens der bliver gjort klar til de næste 4.000

Det var en særlig dag, da vindmølle nummer 4.000 blev lastet på havnen i Esbjerg i december. Møllen blev sendt ud på havet for at stå der i årevis og producere grøn energi, og det var en milepæl for alle der beskæftiger sig med grøn energi.

”Tillykke til Esbjerg,” siger Mikkel Gleerup, CEO i Cadeler A/S, der er et rederi der optræder som underleverandør ved bygning af vindmølleparker på havet, og som har været i mange år på Esbjerg Havn.

”Det er godt gået og godt nok gået hurtigt. Industrien er gået fra at være på et begynderstadie til etableret industri, og det meste er sket de sidste 10 år. De 4.000 møller er ikke kun en kæmpe milepæl for Esbjerg, men for hele industrien,” siger Mikkel Gleerup.

For Cadeler er udviklingen også accelereret i samme periode.

”Vi er et helt andet sted end vi var for 10 år siden. Vi har udviklet os voldsomt fra at være en regional virksomhed til et børsnoteret selskab med godt 5 milliarder kroner i udstyr i 2021. Vi kigger nu på de potentielle muligheder udenfor Europa, som har været det område vi har fokus mest på indtil videre. Vi undersøger selvfølgelig løbende muligheder i Nordamerika og Asien for at vurdere, om de er attraktive for Cadeler at engagere sig i eller ej. Ligesom Esbjerg Havn har vi fokus på vækst og på at få nye skibe, der kan installere fremtidige turbiner. Esbjerg Havn er en del af et velfungerende økosystem, hvor virksomheder og havn spiller sammen. På denne måde er Esbjerg Havn også med til at gøre os til en succes,” siger Mikkel Gleerup.

Ifølge Mikkel Gleerup er økosystemet altafgørende for den vækst, der er sket og skal fortsætte i de kommende år. De 200 virksomheder på havnen sikrer, at når der er brug for en svejser, så kan det findes. Skal der bruges et stillads, er det der også. Skal et sikkerhedssystem godkendes, ordnes det også lokalt.

”Det økosystem skal Esbjerg gøre alt for at beholde. Esbjergs gode geografiske placering og økosystemet giver positiv energi. Der er fremsynede virksomheder på havnen og alt i alt gør det, at vi føler os hjemme i Esbjerg, selvom vi er en global virksomhed. Esbjerg er i min verden designbasis for offshore vindhavne ude i verden,” siger Mikkel Gleerup.

Cadeler har lige bestilt nye NOV -kraner til deres eksisterende O-class skibe. Udviklingen de seneste år har blandt andet betydet, at skibene tidligere blev lastet med 12 møller på 3,6 MW, men nu er møllerne vokset så voldsomt, så der i stedet bliver lastet fem på 10 MW eller fire møller på 15 MW. Der lastes samme MW, men med færre møller. Virksomheden har også bestilt to nye X-class skibe, som kommer til at være blandt de største installationsskibe i verden. Armene på de nye kraner på disse skibe kommer til at være 155 meter lange, og kan nå 180 meter over dæk. De har mulighed for yderligere at blive forlænget til 175 meter, så de kan nå 200 meter over dækket.

LM siger også tillykke

Der er endnu et tillykke til Esbjerg Havn med de 4.000 udskibede vindmøller. Hilsenen kommer fra LM Wind Power, der også har arbejdet ud fra havnen i mange år. Her siger Jesper Sørensen, ”godt gået”. Han er senior director for Haliade X blade-programmet, der er en turbineplatform for GE. Han er selv bosiddende i Esbjerg.

Med et tryk på hver stavelse i ordet fortæller han, at det hele nærmest er ’eksploderet’ de seneste år.

”Det er jo et tektonisk skifte. Fra en lille niche til mainstream, hvor Kina også rykker voldsomt. Esbjerg har været fremsynede og sikret logistik og plads til opmagasinering. Nu er der flere havne med plads til fremstillingsfabrikker i nærområdet, og det er en fordel nu hvor vingerne er op til 107 meter lange og en diameter i roden på 5,5 meter”.

Ifølge Jesper Sørensen bliver han helt nostalgisk, når han tænker på tiden i nullerne, hvor ingeniørerne diskuterede, at den maksimale længe på vingerne var 50 meter.

”Men vingerne bliver længere og længere. Hvor grænsen er, ved ingen,” siger han.

Når man skalerer op, er udfordringen især, at en dobbelt så lang vinge også bliver mange gange tungere. Tungere betyder samtidigt dyrere, fordi der skal bruges en større mængde materialer.

”Teknologiske udviklinger understøtter større vinger, men industrien skal også sikre økonomiske levedygtighed og logistikken, siger han. Det kan være en svær opgave at transportere og sætte møllerne op, når de bliver så store. Det kræver speciallavede kraner og gigantiske skibe.

”Her har Esbjerg Havn været fremsynede. Der er plads på havnen,” siger Jesper Sørensen.

LM Wind Power har produceret mere en 250.000 vinger. Langt de fleste de seneste år.

Tommelfingerregel er, at dobbelt så lange vinger giver fire gange så meget energi. Med dobbelt så lange vinger kan møllen nemlig dække et fire gange så stort areal og ’fange’ langt mere vind. Derfor kan en mølle som den kinesiske MySE producere fem gange så meget strøm, som de møller vi for eksempel kan se fra Storebæltsbroen, selvom den slet ikke er fem gange så stor. Den kinesiske producent opgiver, at én kæmpemølle kan give strøm til 20.000 husstande om året.

Blikket rettet mod fremtiden

Selvom der er grund til at glæde sig over den flotte milepæl, så har havnen alligevel blikket stift rettet mod fremtiden. Det fortæller havnedirektør Dennis Jul Pedersen:

”Vi er nået rigtig langt her i Esbjerg. Men efterspørgslen på havvind vil kun stige, og derfor skal vores havneinfrastruktur følge med. Vi skal hele tiden gøre det mere effektivt at gennemføre et havvindsprojekt i Esbjerg.”

Et af havnens store tiltag er, at man nu vil bygge et såkaldt ’pre-assembly’-site, hvor vindmølleproducenter og projektudviklere kan samle mølledelene på kajsiden inden de skibes ud i Nordsøen. Det bliver afgørende, når vindmøller bliver større og større. Og samtidig giver det fleksibilitet til projektudviklerne, der kun lejer sig ind i projektperioden.

Konceptet er udviklet med input fra vindmølleproducenten Siemens Gamesa for at sikre den bedste udformning.

”Det er et eksempel på vores ønske om at skabe optimal fleksibilitet for vores kunder og partnere,” siger Havnedirektør på Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, før han sætter det helt lange lys på.

”Én ting er, at vi får infrastrukturen og investeringer. Men der skal også være unge mennesker, der skal drive den her enorme transformation af vores energiforsyning. Det kræver, at næste generation bliver uddannet til det.”

Esbjerg Havn har nemlig også indledt et samarbejde med Siemens om én større havvindskomponent, der kan bruges som træningsfacilitet for studerende ingeniører og teknikere. På den måde håber man på havnen, at de 4.000 havvindmøller, der er udskibet, kan blive til 4.000 mere.