Amerikansk ekspert: ’Hot’ vindmarked har brug for europæiske offshore-kompetencer

Offshore-vindindustrien på den amerikanske østkyst har nu fået så megen momentum, at den lokale supply chain har svært ved at følge med udviklingen. Og ser man blot et par år frem i tiden, er der stor risiko for en kompetenceboble som følge af lokal mangel på de nødvendige offshore-kompetencer. Det kan forsinke de havvindprojekter, der allerede er godkendt eller står over for at blive godkendt.

Det vurderer Liz Burdock, adm. direktør i interesseorganisationen the Business Network for Offshore Wind.

”Når vi ser på tidsplanerne for de projekter, der er i gang på Østkysten i øjeblikket, er det tydeligt, at der vil opstå en kompetenceboble omkring 2021-2022, hvis vi ikke gør noget. Jeg er bekymret for, at vores egen supply chain ikke er robust nok, og at vi derfor vil komme til at mangle virksomheder med den relevante offshore-viden til i bogstavligste forstand at få disse projekter ud i havet,” siger Liz Burdock.

Hun mener derfor, at der er brug for udenlandske offshore-virksomheder til at hjælpe. Ikke for at udkonkurrere de lokale, men til at indgå i partnerskaber med amerikanske virksomheder på alle niveauer af værdikæden, så kapaciteten kan komme op.

Overbevisende businesscase

Liz Burdocks melding kommer efter et hektisk halvår, hvor de østlige delstater nærmest har stået i kø for at overgå hinanden i, hvor mange gigawatt elektricitet fra havvind de vil forpligte sig til at aftage i de kommende 10-15 år. Det er helt nye toner i den amerikanske energidebat, hvor det indtil for nylig var umuligt at overbevise politikerne om businesscasen for havvind.

Men det kan man nu, siger Michael Hannibal. Han er partner i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der sammen med et spansk energiselskab tilbage i maj 2018 vandt retten til at opføre USA’s første store kommercielle havvindmøllepark, Vineyard Wind.

”Jeg har rejst med havvind i USA i de sidste ti år, og jeg tror, at det har været afgørende for det nuværende momentum, at cost curven er kommet ned. Tidligere har amerikanerne haft en idé om, at havvind var lækkert, men at man ikke havde råd. Det har vi fået vendt om nu,” siger Michael Hannibal.

Massachusetts viste vejen

De nye positive vinde begyndte for alvor at blæse, da Massachusetts i august sidste år vedtog ved lov, at delstatens elselskaber i 2027 skal aftage 1,6 gigawatt fra offshore-vindproduktion. Det fik straks politikere i de øvrige østkyststater til at følge trop, fordi de fleste har indset, at hvis delstater og byer skal nå deres erklærede klimamål om markante reduktioner i CO2-fodaftryk, er man nødt til at få mere vedvarende energi ind i energimikset. Og da der umiddelbart ikke er velegnede arealer på land, så er Atlanterhavet oplagt. Samtidig har det også spillet ind, at en amerikansk satsning på at udvikle en helt ny industri omkring offshore-vind på sigt vil medføre mange nye job, vækst og optimisme lokalt.

”Det vigtige er, at man politisk nu er parat til at sætte penge bag ordene, så det er virkelig ved at udvikle sig til et ’hot market’. Vi har hele tiden vidst, at USA ville komme ’slow to the party’ på offshore-vind, men også, at når vi først ankom, og blev fokuseret, så ville det eksplodere. Og det har det gjort,” siger Liz Burdock.

Nye markeder presser altid værdikæden

I brancheorganisationen Vindmølleindustrien påpeger adm. direktør Jan Hylleberg, at værdikæden altid vil komme under pres, når man åbner nye markeder.

”Når man så samtidig begynder i så stor skala, som man gør i USA, vil det altid være en udfordring,” siger Jan Hylleberg.

Han ser gode muligheder for danske vindvirksomheder, og især for dem, der allerede har erfaringer fra samarbejder med den amerikanske onshore-vindindustri.

”Det amerikanske onshore-vindmarked har i mange år haft en stærk tilstedeværelse af danske kompetencer og viden, så derfor er danske virksomheder både velkendte og bekendte med amerikanske forhold og markeder. Derfor har de selvfølgelig nogle muligheder, hvis de kan overføre noget af den viden til offshore-markedet,” siger han.

Kun fem havmøller i drift

Mens USA er verdens næststørste marked for onshore-vindproduktion, kun overgået af Kina, er landet en absolut novice, når det gælder offshore-vind. Lige nu er der 16 større havvindmølleprojekter i gang, fra North Carolina i syd til Massachusetts i nord, men kun ét af dem er i drift. Det er Block Island Wind Farm, der blev taget i brug i december 2016, og som på trods af blot fem havvindmøller, og en produktion på beskedne 30 megawatt, stadig er USA’s eneste havvindpark i drift.

Siden oktober sidste år har Block Island været ejet 100 procent af Ørsted. Med købet fik Ørsted konsolideret sin position som den mest aktive offshore-udvikler på Østkysten. Hvis det går som planlagt, vil de 16 projekter, ifølge en opgørelse lavet af the Business Network for Offshore Wind, i alt kunne levere 21 gigawatt i 2035.

Nordeuropæisk er foretrukket

En af de havvindmølleparker, der fra omkring 2021 vil bidrage med 0,8 gigawatt grøn energi om året, bliver delvist danske Vineyard Wind. Her er MHI Vestas valgt som foretrukken leverandør af vindmøllerne, mens COWI står for store dele af ingeniørarbejdet.

Modellen med lokale partnere benytter ejerne også på sine havvindmølleprojekter i Asien og Europa. Og ifølge partner Michael Hannibal viser erfaringerne, at når de skal finde de dygtigste samarbejdspartnere og underleverandører til de lokale selskaber, så ender man ofte med at vælge nogen fra Nordeuropa.

”Vi er jo rigtigt glade for at partner op lokalt, men når vi skal have de bedste firmaer og de bedste ingeniørkapaciteter og vidensfolk med om bord, så ender vi tit med noget, der er dansk eller nordeuropæisk. Nordeuropa og ikke mindst Danmark er klart verdensførende på havvind,” siger Michael Hannibal

Et transportbånd over Atlanten

Jan Hylleberg vurderer, at de lavt hængende frugter i første omgang vil blive plukket af velkendte spillere.

”De mest åbenlyse muligheder ligger for de virksomheder, der leverer direkte til offshore-konstruktionen. Altså fundamenter, installation, logistik, service og vedligehold. Den klassiske del af offshore-værdikæden, der normalt ville være lokalt forankret, er der muligheder i lige nu for danske virksomheder,” siger han.

Men på længere sigt kan endnu mere åbne op.

Henrik Stiesdal, tidligere mangeårig topchef i Siemens Wind Power, og en af dansk vindmølleudviklings pionerer, mener, at der er gode fremtidsudsigter for dansk vindeksport til USA. For det kan betale sig at transportere dansk fremstillede havvindmøller over Atlanten. Ifølge Stiesdal er udgifterne til transport forholdsvis lave, og samtidig vil man kunne benytte sig af den gode danske infrastruktur med Esbjerg Havn i centrum.

”Man kan godt forestille sig, at der kommer en slags transportbånd over Atlanten. Det er ikke science fiction. Når en vindmøllefabrik som Welcon kan ligge i Give og være konkurrencedygtig på verdensplan, er det, fordi transport ikke betyder det store. Der vil gælde det samme over Atlanten,” siger Henrik Stiesdal og understreger, at det kun giver mening at transportere havvindmøller.

”Selvfølgelig kan man forestille sig, at der bliver bygget nye havvindmøllefabrikker i USA, men det er meget dyrt at stable på benene. I stedet vil det give mening at sende naceller og vinger fra Esbjerg og direkte til havne i USA, og så kan de udskibes derfra. Og så kan tårnene fremstilles i USA,” siger han.

Offshore-industriens ”Nirvana”

Liz Burdock fra the Business Network for Offshore Wind nævner straks Esbjerg, når hun skal pege på eksempler på byer og havne rundt om i verden, som hun mener, at den amerikanske offshore-industri kan lære af.

”Esbjerg Havn og den transformation, området har været igennem, er en international offshore-hub, vi kan lære en masse af. Vi kan ikke bare kopiere det, men vi kan tage alle de gode erfaringer og tilpasse dem til vores egne forhold,” siger Liz Burdock.

Siden 2013 har hun besøgt Esbjerg Havn tre gange, blandt andet i selskab med delstatspolitikere og andre interessenter, som netværket har inviteret med på studieture.

”I vores øjne er Esbjerg Havn en slags ”Nirvana” for offshore, som vi kan vise frem for vores politikere og sige: ’Her er beviset på, hvad målrettede investeringer i havvind kan skabe af vækst og optimisme i et lokalområde’,” siger Liz Burdock.

Hun opfordrer danske virksomheder, store som små, til at undersøge mulighederne for at komme ind på det amerikanske offshore-marked.

Her kan hendes netværk blandt andet hjælpe med at skabe kontakt til amerikanske virksomheder via organisationens supply chain-database. Den fungerer som register over offshore-virksomheder på tværs af alle delstater, så man ad den vej kan finde den helt perfekte samarbejdspartner. En lokal forankring vil hjælpe til at forstå nuancerne på markedet og lovgivningen.

”Den værdi, som danske virksomheder vil have med sig, er, at de rent faktisk har erfaringer med at arbejde på offshore-projekter. De har en helt anden specialisering. Derfor vil der på mange måder være tale om et lykkeligt ægteskab, hvis den rigtige partner kan findes,” siger hun.