Årets eneste danske havvindprojekt er nu næsten på plads

41 møller på 193 meters højde er nu stillet op ud for Jyllands vestkyst. Hvis du stiller dig i Harboøre og ved Hvide Sande vil du kunne se møllerne trone mellem 5 og 10 kilometer ude i horisonten.

Men for bare et par uger siden var møllerne ikke klar endnu. De sidste mølledele lå på skibet Vole au vent, der lå til kajs i Esbjerg, hvor kaptajnen viste rundt på skibet.

”Du kigger på de sidste vinger, der skal sættes på i hele projektet,” sagde kaptajn Henno Bloem og nikkede med et smil ned på dækket fra sin plads på Broen. 

Her lå vingerne i deres seler på dækket i en størrelse, der fik mændene omkring dem til at ligne myrer.

Bommen på kranen er op til 105 meter høj. Skibet hang i dette projekt 17 meter over havet, når den satte benene på havbunden og med kranen løftede vinger, naceller og tårne på plads.

Fra juni og frem var kaptajnen en del af crewet, der satte Vesterhav Nord og Syd op på havet. 41 møller på 8,4 MW. Det eneste dansk havvindprojekt i år. 

Vattenfall, der er energiselskabet bag projektet, oplyser, at de 41 møller kommer til at have en samlet effekt på 344 megawatt. Det kan dække mere end 350.000 danske husstandes strømforbrug årligt.

”Vi har nået en milepæl nu,” siger Mathilde Damsgaard, der er projektdirektør hos Vattenfall. Indvielsen af selve mølleparken nærmer sig. Nu mangler kun de sidste tekniske installationer og tests.

En uofficiel hastigheds-rekord

Vole au vent satte møllerne op og er ikke hvem som helst. Det er et skib, der er 140 meter langt og 40 meter bredt.

Installationen af vindmølleparkerne med udgangspunkt i Esbjerg kørte ifølge kaptajnen tæt på planmæssigt. I løbet af en rolig begyndelse i juni blev crewet langsomt en velsmurt maskine. Så velsmurt, at der for nylig blev installeret en mølle på 13 timer. Et timetal markant under gennemsnittet, og den hurtige opsætning er derfor noget nær en uofficiel rekord, forklarer kaptajn Henno Bloem.

Men som det ofte sker, kom der grus i maskineriet, og en uforudset hændelse drillede, så crewet måtte tage nogle vinger med tilbage fra havet i stedet for at få dem sat på møllen. Og så kom der dårligt vejr.

”Sådan går det næsten altid. Men projektet har været kørt virkelig godt,” siger kaptajnen.

Fra beslutningen og til møllerne stod ud for Jyllands kyst er der dog gået lang tid. 

Den politiske beslutning blev taget med Energiaftalen i 2012, mens Vattenfall vandt udbuddet i december 2016. Projektet har derfor været længe undervejs og er blevet forsinket som følge af klageprocesser fra naboer. 

Det førte blandt andet til, at Vattenfall ændrede placeringen af parkernes møller, så de kom så langt fra kysten, som muligt. Men nu nærmer det sig, at vindmølleparken er klar.

Arbejdet nærmer sig afslutningen

Arbejdet med at gøre klar til installationen begyndte i januar i år. Her blev byggepladsen offshore markeret med bøjer, og i februar blev de sten, der skal beskytte fundamenterne til møllerne, udlagt. Herefter fulgte selve opsætningen af fundamenterne, hvilket forløb som planlagt og var klar 28. april.

I april gik arbejdet med kabelinstallationen også i gang onshore, hvor kablerne skal gå i land. Selve arbejdet med kabler offshore gik i gang i juli måned.

Det er komplekst arbejde, men nærmer sig nu afslutningen, hvor alle kabler er lagt mellem møllerne, trukket ind i fundamenterne og gjort fast.

Der ligger 10 møller på en streng, som så har landforbindelse. Alle fire landkabler er nu også på plads. Det har drillet lidt at få dem dybt nok ned i havbunden, så de kan ligge trygt og godt i de næste 25-30 år. Flere skibe har været involveret i den del af projektet.

”Kabelarbejdet offshore i området tættest på kysten – den såkaldte bølgebrydningszone – er meget følsom overfor bølgehøjder. Vi skal have bølger under 80 centimeter for at kunne arbejde med de sidste detaljer, og det kan være en udfordring på denne her tid på året,” siger Mathilde Damsgaard.

Som projektdirektør for Vesterhav Nord og Syd er hun den øverst ansvarlige for den styregruppe, der kører hele projektteamet på 90 mennesker, der arbejder hårdt for at levere projektet.

Ét tårn tilbage på dækket

Tilbage på Vole au vent for et par uger siden er Kaptajn Henno Bloem gået ned på dækket og står og kigger op på det sidste tårn, der mangler at blive sat op. Det står ved siden af de sidste vinger.

Han nikker til en kollega, der går forbi på dækket, og som er en af de 74 mennesker om bord, hvoraf 35 hører til skibet og resten tager sig af installationen ude på havet. Heraf er kun fire kvinder.

Hele besætningen blev skiftet ud før den sidste sejlads. Kaptajn Henno Bloem er på skibet seks uger ad gangen og har så en tilsvarende periode fri bagefter.

Skibet lå i havnen i en god uge og ventede på bedre vejr, hvorefter de sidste elementer blev installeret.

Derefter blev skibet sejlet tilbage til Esbjerg og fik afmonteret vindmølle-elementer.

Eneste havmølleprojekt i Danmark i år

Udover at få de enorme mølledele på plads, ligger der også et stort arbejde i at få koblet elektronikken sammen. Det foregår løbende og fortsætter et stykke tid endnu. Der skal køres test på kabelsystemerne og testes grundigt ude i møllerne, mens efterårsvindene river i vinger og tårne.

”Det er et specielt arbejdsmiljø at stå i sådan en mølle og arbejde,” siger Mathilde Damsgaard.

Nacellerne i toppen af tårnene kan svinge flere meter frem og tilbage.

Hun er stolt og godt tilfreds med status på projektet.

”Det er jo det eneste havmølleprojekt i Danmark i år, og det har været lang tid undervejs. Vattenfall har arbejdet med det siden 2016, og der har været en række bump undervejs,” siger Mathilde Damsgaard.

Vattenfall har blandt andet kørt et tæt samarbejde og interaktion med lokale borgere og kommuner. Samtidig har sommerhusejere og indbyggere i lokalområdet kunne købe sig ind som medejere i projektet. Det har gjort processen lidt anderledes.

”Men det har været lærerigt,” siger Mathilde Damsgaard.

Kranen på skibet kan bære 1500 tons

På dækket af Vole au vent står også den enorme kran, der kan tage pusten fra de fleste. Stor som et etagebyggeri i en storby og med superkræfter. Den kan løfte 1.500 tons, hvilket svarer til godt 300 elefanter. På én gang. Dermed er den fremtidssikret til at løfte naceller og tårne, der stadig vokser i størrelse. Elementerne til Vesterhav Nord og Syd har ikke været noget problem.

Kaptajn Henno Bloem har været på søen i mange år, men kun kaptajn på Vole au vent i to af dem.

”Jeg gør det, fordi jeg elsker jobbet,” er det simple svar på, hvorfor han knokler med installation af vindmøller. Fascinationen af de enorme elementer, der skal placeres centimeter præcist ude på havet, har han stadig.

Henno Bloem har været med til at sætte mindst fem lignende havvindmøllerparker op og forventer mange flere. Gerne med udgangspunkt i Esbjerg.

”Esbjerg er en havn med et professionelt setup, hvor man ikke behøver en lods, der normalt besværliggør processen, som i andre havne. Og når jeg står her på broen og kigger ud over havnen, så ser jeg nærmest kun vindrelaterede projekter. Det ser godt ud,” siger Henno Bloem.

Komplekst projekt

Vesterhav Nord og Syd har været ekstra komplekst, fordi Vattenfall fører strømmen direkte i land og til en onshore transformer. I Danmark har det indtil nu været mest almindeligt med en offshore transformerstation. Onshore løsningen har givet lidt ekstra udfordringer.

”Det har vi bøvlet lidt med, men til gengæld har der været et enestående godt samarbejde mellem parterne og leverandørerne. Vi har været udfordret af alt fra Covid til Ukrainekrig og forhøjede stålpriser. Men jeg har oplevet en kæmpestor vilje til at lykkes som industri,” siger Mathilde Damsgaard.

344 MW ud af 60 GW

Henno Bloem skal nu en tur til Oostende og forberede en tur i tørdok, hvor de skal sandblæses og males. Der er rift om installationsskibene. Søsterskibet Voltaire er booket årtiet ud. Vole au vent kan tage fire mølletårne, fire naceller og 12 vinger ad gangen.

Mathilde Damsgaard er stolt over at være tæt på målet – også selvom projektet med 344 MW ikke er så voldsomt i størrelse, når man tænker på, at EU sigter mod 60 GW i 2030, og at der lige nu står under 15 GW.

”Det er dog et skridt i den rigtige retning, og møllerne fra Vesterhav Nord og Syd kommer også til at sende strøm sydpå til Tyskland,” siger Mathilde Damsgaard.

Hun har også ros til Esbjerg Havn.

”Vi kan godt mærke, at havnen er rutinerede i den slags projekter her. Der dukker ikke uforudsete udfordringer op fra den flanke. Det er en robust og selvkørende del af projektet,” siger hun.

Vattenfall forventer, at Vesterhav Nord og Syd er fuldt tilkoblet elnettet senest den 31. december 2023.