Da ’Kristian med den døde so’ havde glemt sin madpakke

”Ja, vi kunne have fyldt Blue Water Dokken, hvis vi fik lov til at få alle de historier og fortællinger med, vi ville.” Det fortæller Jørgen Dieckmann Rasmussen med et smil inde bag det blå mundbind, han har taget på i anledning vores besøg.

Han er arkivchef på Esbjergs Byhistoriske Arkiv og er en de danskere, der ved mest om havnens historie. Han står midt i Byhistorisk Arkiv foran et bord med et gammelt kort over havnen, gamle billednegativer, historiske bøger og et håndkoloreret postkort fra havnepladsen i Esbjerg sendt i 1920. Midt på kortet ses den bygning, der i dag kaldes Det Gule Palæ.

Baggrunden for vores besøg er nemlig, at Esbjerg Havn har renoveret og åbnet bygningen Det Gule Palæ; Havnens nye besøgscenter, der den 16. september i år blev indviet af byens borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Besøgscenteret skal være udgangspunkt for besøg, vandreture og de 250 busture, der årligt finder sted på havnen. Her kan besøgende få en fornemmelse af havnens oprindelse, som byen udsprang fra, gennem en udstilling med historiske billeder blæst op på plancher, tekst og historiske genstande leveret af Fiskeri- og Søfartsmuseet og Byhistorisk Arkiv med vægt på tiden omkring 1910.

Her vil besøgende kunne se en stud, der hænger i loftet. Den henviser til eksporten af levende kreaturer til England. Besøgende kan også studere et kort over dokhavnen, som den så ud i 1910, og gå på opdagelse i en lang række historiske billeder fra havnen, blandt andet af én af de helt gamle Englands-færger.

Et dollargrin hejst ombord

Men udstillingen i Det Gule Palæ indeholder kun et meget lille udsnit af havnens samlede historie. Der findes utrolige mængder af andre gode fortællinger, og dem har arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen og arkivar Lars Hyldahl Brockhoff, der begge står bag udstillingen i Det Gule Palæ, masser af.

Lars Brockhoff holder en række fotonegativer, der har ligget på bordet i Byhistorisk Arkiv, op mod lyset. De er fra 1952 og indeholder billeder taget af byens daværende pressefotograf Knud Rasmussen, der var ansat på Dagbladet Vestkysten.

”Alle i Danmark, der skulle til eller via England ud i verden, skulle med skib via Esbjerg. Victor Borge rejste for eksempel hyppigt igennem, og på de her billeder kan man se den københavnske mælkedreng Carl Brisson, der udlevede den amerikanske drøm og blev skuespiller i USA. Han var i Esbjerg med sit dollargrin, der skulle med ombord på Englandsbåden. Dengang var biler ikke noget, der kørte ombord. De var gods, der blev hejst ombord på skibene – faktisk helt indtil midt 60’erne,” fortæller Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Han viser et stort, brunt fotoalbum frem, der også indeholder en lang række billeder fra havnen dateret tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet. Helt særegent for Danmarks yngste by er nemlig, at den opstod omtrent samtidig med fotografiet, og derfor er det helt unikt, at både havnens og byens oprindelse er så veldokumenteret. Flere af fotografierne kan ses i Det Gule Palæ, mens mange desværre er blevet i skuffen på grund af pladsmangel.

Alt det, Palæet ikke fortæller

For de to historikere på Byhistorisk Arkiv gør det næsten ondt i hjertet med alle de fortællinger og historiske dokumenter, der ikke var plads til i udstillingen i Det Gule Palæ.

Lars Brockhoff er mest ked af, at der ikke blev plads til én bestemt protokol. Da han åbner den, er den side op og side ned fyldt med kolonner udfyldt med sirlig håndskrift. Protokollen, dateret tilbage fra 1907, er ført af DFDS, og rummer udførlige optegnelser over, hvilke skibe og hvilke varer, der har forladt havnen – alt fra kreaturer og fedt til æg, gær og emigranter.

”På flere skibe var der dengang flere emigranter end passagerer,” fortæller Lars Brockhoff.

Det kræver lidt at tyde den mere end 100 år gamle håndskrift, og det er da også grunden til, at bogen ikke endte på udstillingen, ligesom en lang række andre historiske dokumenter – og ikke mindst røverhistorier. For eksempel er fortællingen om alle øgenavnene også udeladt fra udstillingen i Det Gule Palæ, fortæller Jørgen Dieckmann Rasmussen med ærgrelse i stemmen.

”Ingen hed deres rigtige navn på havnen dengang i begyndelsen af 1900-tallet. Der er en historie om en ung mand, der skulle aflevere en madpakke til sin svigerfar, der hed Kristian Hansen. Men da han spurgte efter ham, var svaret, at sådan en fandtes altså ikke på havnen. Der var dog endelig nogen, der fandt ud af, at han jo ledte efter ”Kristian med den døde so”. Det var sådan, at der var to Kristian’er, og man skulle jo skelne dem på en eller anden måde. Og den ene havde altså engang haft en so, der døde,” fortæller Jørgen Dieckmann Rasmussen med et grin.

Fra arkitekttegnet materialehus til besøgscenter

Fire kilometer væk fra de historiske dokumenter blandt meterlange hylder med gamle vægte, tågehorn, fiskenet, opfiskede krukker fra 1600-tallet, vejespande, lanterner og navnebrætter fra fiskekuttere står Richard Bøllund. Han er museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet og også en af mændene bag udstillingen i Det Gule Palæ. Vi står i museets magasin med en lugt af tjære i næsen og omringet af historie og fortællinger fra Esbjerg Havn, da fiskeriet var i centrum på havnen.

”Fiskeriet var slet ikke planlagt, da havnen blev etableret. Men fiskerne langs vestkysten fik hurtigt øje på Esbjerg og søgte naturligt dertil, og da fiskeriet var på sit højeste i 1970’erne, lå der over 600 fiskekuttere,” fortæller Richard Bøllund.

Men tilbage i 1868, da loven om anlæg af en havn ved Esbjerg blev til, var der ingen, der tænkte særligt meget på fiskeri. Havnen blev i stedet etableret på grund af kreatureksporten til Storbritannien, og her kom Det Gule Palæ senere til at spille en rolle.

”Det Gule Palæ er en arkitekttegnet bygning, som C. H. Clausen står bag. Det er ham, der også har tegnet Vandtårnet. Oprindeligt var Det Gule Palæ ”Havnens Materialehus,” som der står på de originale tegninger, men bygningen har også været brugt som karantænestald,” fortæller Richard Bøllund.

I 1922 blev der eksporteret over 10.000 kvæg ud af havnen, og netop derfor hænger der også en udstoppet stud i loftet i Det Gule Palæ, som tidligere har været udstillet på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Den symboliserer det, der var begyndelsen på det hele i 1868, og også den bæresele, studen hænger i, er fra museet.

”Det er en original bæresele, som kvæget blev hejst over i skibene i. Den, som studen hænger i, er af nyere dato – cirka omkring 1940-1960,” fortæller Richard Bøllund.

Byens største legeplads

Vi går en tur rundt på museet og standser foran en stor, sort, åben trækasse fyldt med huller i bund og sider. Kassen er et hyttefad, hvor fiskerne opbevarede levende, indfangede fisk, så de holdt sig længere. Netop hyttefadet er en af de ting, som Richard Bøllund gerne ville have med som del af udstillingen i Det Gule Palæ. For det fortæller om en storhedstid, hvor havnen var byens centrum og børnenes legeplads.

”Hyttefadene lå side om side på havnen, og børnene hoppede fra hyttefad til hyttefad og legede fangeleg. Det var mødrene ikke særligt glade for, men de accepterede det alligevel, for en gang imellem kom børnene hjem med frisk fisk til maden, som de havde været heldige at få. Havnen var dengang byens største legeplads, for der skete altid noget. Helt op til 50’erne og 70’erne, da fiskeriet toppede,” fortæller Richard Bøllund.

For Esbjerg Havn var også et knudepunkt for den videre trafik ud i verden. Derfor var kajen tit fyldt med byens borgere, der ville vinke farvel til kongelige og kendte på vej ud i den store verden.

I dag er havnen en anderledes arbejdsplads, der ikke er så let tilgængelig. I stedet kan besøgende nu få en fornemmelse for havnens liv i start 1900-tallet i det nyåbnede Besøgscenter. Det Gule Palæ blev indviet den 16. september på Covid-19 venlig vis, og planen er, at der på sigt også skal lave Åben Hus-arrangementer, foredrag og skiftende udstillinger.