Har du spørgsmål?
Karin Rix Holländer
Direktionssekretær
Sommerens energiaftale lagde en solid bund for opgaver i de kommende år, men Esbjerg Havns direktør mener, at meget mere kan være på vej. ”Jeg synes, jeg kan fornemme en ketchup-effekt,” siger han. Flere politiske ordførere er åbne overfor at bygge ovenpå, og en professor kalder aftalen en ’minimumsramme’.
I juni blev der sendt hvid røg op fra Christiansborg. Et energiforlig var besluttet med alle Folketingets partier bag. Forliget sikrer, at danskernes elforbrug kan blive dækket af vedvarende energi i 2030.
Det skabte glæde mange steder, ikke mindst på Esbjerg Havn.
Som CEO Ole Ingrisch formulerer det.
”Vi fik jo stort set alt det igennem, som vi havde arbejdet for.”
En af de vigtigste beslutninger var at opføre tre havvindmølleparker med minimum 2,4 gigawatt havvind i alt, som er med til at sikre forsyningskæden i en del år fremefter.
Men der stopper det ikke. For der er klare forventninger om, at der er mere på vej.
”Jeg tror, der kommer en ketchupeffekt på tværs af partier og politiske fronter i Europa. Der er opstået et befolkningspres, som politikerne ikke kan modstå. Hvad kan der gøres og hvor hurtigt?”, siger Ole Ingrisch og nævner el-busserne i København som eksempel.
”Pludselig står overborgmester Frank Jensen og vil have el-busserne før tid. Han har også opdaget, at befolkningen er utålmodige.”
Tre vindmølleparker blev parterne bag energiforliget enige om. Billedet her er fra Horns Rev 3 i Nordsøen, hvor Vattenfall i juli påbegyndte installationen af de første møller. Foto: Stefan Nanu
Ekspert bakker forhåbningerne op
At energiforliget fungerer som en ramme, der kan bygges oven på, bakker Brian Vad op om. Han er professor på institut for energiplanlægning på Aalborg Universitet. Han fortæller, at der i aftalen ikke er taget højde for de datacentre, som Google, Apple og Facebook vil bygge, og som vil give et højere elforbrug.
”Og hvis vi får gang i den forventede udbygning af danskernes elbil-park, så bliver det jo nødvendigt med initiativer på både havvind, landvind og solcelle-området,” siger Brian Vad og tilføjer.
”På længere sigt giver planerne om at lagre el i fjernvarmesystemet også muligheder for, at der skal bruges endnu mere klimavenlig strøm i store varmepumper i et større fjernvarmenet end det vi har i dag”, siger Brian Vad.
Politisk spil
Ifølge energiordfører for Venstre, Thomas Danielsen, er forliget ’et forseglet minimum’.
”Og så skal vi politikere i arbejdstøjet og se, hvordan det skal udmøntes,” siger han og åbner dermed op for, at mere kan tilføres aftalen.
Han er glad for forliget.
”Det glæder mig. Og udover en masse havvind er jeg også glad for, at vi har slået fast, at olie-gas stadig er en del af den danske energiforsyning”, siger Thomas Danielsen.
Men hvad, der præcist skal ske nu, er stadig usikkert.
Ifølge Thomas Danielsen er mange partier blevet fristet til at melde offensivt ud for at sende signaler om, at de er mere grønne end andre. Men miljøøkonomisk råd bakkede regeringens oprindelige linje op med hurtigst muligt at udmønte den første havvindmøllepark for så derefter løbende at vedtage de efterfølgende havvindudbygninger man politisk ønsker.
”Vi fik en aftale landet ved at sige tre vindmølleparker. Men det undrer mig, at det skulle besluttes nu, når rådene fra vismændene var at vente med den beslutning. Det kunne jo også være, at fire var det rigtige tal. Men det er så det, vi nu skal se på,” siger Thomas Danielsen.
Energiordfører Jens Joel fra Socialdemokratiet mener ikke, at energiforliget er endemålet.
”Vi er ikke i mål endnu. Vores ambitioner på erhvervsområdet og klimaområdet rækker længere og videre end det her.”
Energiordfører Jens Joel fra Socialdemokratiet mener ikke, at energiforliget er endemålet.
Energiø i pipelinen
CEO for Esbjerg Havn Ole Ingrisch tror på skabelsen af en kæmpe energi-ø på Dogger Banke i Nordsøen, som det hollandske selskab TenneT vil skabe en international alliance bag. Omkring øen vil stå 5.000 havvindmøller.
”Sammen med Tyskland, England og Holland bør vi styrke samarbejdet og gennemføre den plan. Det er fantastisk visionært, og vi har brug for en skalering i industrien. Der tales om 100 gigawatt, og kun 18 er installeret nu,” siger han.
Jens Joel er også optaget af energiøen på Dogger Banke.
”Det virker som et ekstremt visionært projekt,” siger han, men understreger, at der er mange ting, der skal falde på plads, før det kan lade sig gøre.
”Hvis Danmark skal være Silicon Valley for havvind, som vi alle gerne vil have, så skal vi op i stor-skala. Det kræver meget at være kraftcenter for resten af Europa, så kan vi ikke bare bruge kendte teknologier, men også nye, og i det perspektiv er øen relevant,” siger han.
Thomas Danielsen er ikke klar til at konkludere endnu.
”Der skal ske mere end aftalen lægger op til, og jeg kan godt forstå, at Esbjerg og andre tripper efter at komme i gang. Men nu får vi se,” siger han og understreger, at Nordsøen er et stort område med mange muligheder.
”Vi taler om et område, hvor der potentielt kan produceres masser af gigawatt. Så mulighederne er mange,” siger han.
Internationalt udsyn
For at opnå de ambitiøse mål om grøn energi, mener Ole Ingrisch også, at dansk energipolitik må være mere internationalt orienteret.
Den tanke taler er både Venstre og Socialdemokratiet enige i.
Ifølge Jens Joel arbejder Socialdemokratiet blandt andet om en model, hvor de lave vanddybder i den danske del af Nordsøen kan bruges til en slags udlejning i stil med den udlicitering, som den danske stat har gjort med olien.
”Det kan være for tyske selskaber, som ikke selv har plads, men har brug for energien. Det kan jo også skabe grobund for nye vindmølleparker,” siger han.
Thomas Danielsen mener, at den grønne omstilling skal sikres gennem en energiunion på europæisk plan.
”I dag køber vi for eksempel meget el fra norsk vandkraft. Men fordi sommeren har været tør, har vi været nødt til at købe en del knap så klimavenligt el fra Tyskland. Målet må være, at vi udvider samarbejderne, så vi kan købe og sælge på kryds og tværs. Vi kan godt være grønne, men vi skal også være sikre på overhovedet at kunne få el,” siger Thomas Danielsen.
Thomas Danielsen, energiordfører for Venstre, kalder energiforliget et forseglet minimum.
Skal fastholde førertrøjen
Jens Joel mener, at der i den nærmeste fremtid skal tages beslutninger, der skal sikre Danmarks internationale førerpositionen på havvind.
”Vi vil løbe forrest og ikke være så tilbageskuende som regeringen. Det er både dårligt for klimaet og erhvervslivet, hvis vi bliver en blød mellemvare i EU. Vi har brugt 40 år på at blive ledende og er det med virksomheder som Vestas og Siemens og mange andre på Esbjerg Havn.”
Esbjerg er unikke på verdensplan
Ifølge professor Brian Vad kan man regne med, at beskæftigelsen indenfor offshore vind vil være stigende i de kommende år. Ikke bare på grund af udviklingen i Danmark, men på grund af det internationale fokus.
I den sammenhæng mener han, at Esbjerg har en unik chance.
Det er nemlig ikke kun i Danmark, at havvind er i voldsom udvikling. I den tyske del af vadehavet og i Holland og Frankrig findes også kæmpestore udbud.
”Havnen og virksomhederne i området har haft en vedholdende opbygning af knowhow. Esbjerg besidder nogle kompetencer, som er unikke på verdensplan. Det giver et forspring overfor virksomheder i andre dele af verden,” siger Brian Vad.
”Hvis virksomhederne i Esbjerg byder sig til i den nærmeste fremtid og er med der, så har de gode muligheder for at bruge den knowhow også i udenlandske sammenhænge. Min opfordring vil være: Hold jer til. Så har I en unik chance,” siger Brian Vad.
En langhåret flipper
Ole Ingrisch er klar over, at nogle folk vil rulle lidt med øjnene, når han taler om energiø’en på Dokker Banke. Men han tror helhjertet på projektet og har prøvet det før.
”Da jeg kom til Esbjerg, og talte om havvind, så grinte folk af mig og kaldte mig en langhåret flipper, selvom jeg også dengang var skaldet,” siger Ole Ingrisch med et grin.
Han mener, at det er uundgåeligt, at det kommer til at gå den vej, hvis Danmark skal levere så meget grøn energi.
”Som jeg læser det politiske klima, så mener jeg faktisk, at visionsmængden accelerer. Regeringen spillede ud med 800 MW havvind, men vi ender på 2,4 gigawatt. For 15-20 år siden gik den proces langsomt. Og det er ikke kun i Danmark, vi taler om. Om 20 minutter kommer den japanske indenrigsminister herind på mit kontor og skal høre om havvind. Det er fordi, det ikke bare er det miljømæssigt rigtige, men også det økonomisk rigtige”.
Ole Ingrisch minder om, at et af alternativerne til havvind, atomkraft, kræver 25-30 års planlægning.
”Det giver jo ikke nogen mening at tænke i den retning, når vi kan smække en vindmølle op på tre måneder. Så må de kalde mig, hvad de vil, men det er sådan her, det bliver,” siger Ole Ingrisch.
Gå til oversigten